Thalāthatu al-uṣūl wa-adillatuhā (de tre principper og deres beviser)
Thalāthatu al-uṣūl wa-adillatuhā (de tre principper og deres beviser)
Bogen handler om de grundlæggende principper, som en muslim skal tilegne sig: at kende Allāh, at kende islām som religion og at kende Profeten Muḥammad – må Allāhs velsignelser og fred være over ham. Den fremhæver vigtigheden af disse principper i opbygningen af tro (īmān) og retskafne handlinger, baseret på klare beviser fra Koranen og Sunnah.
Language: lang_da
Prepared by: ash-Shaykh Muḥammad at-Tamīmī – må Allāh være ham barmhjertig.
Thalāthatu al-uṣūl wa-adillatuhā (de tre principper og deres beviser)
Ash-Shaykh Muḥammad at-Tamīmī – må Allāh være ham barmhjertig.
I Allahs navn – Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige
Vid – må Allāh have barmhjertighed med dig – at det er en pligt for os at lære fire emner:
Den første: viden – det vil sige at kende Allāh, at kende Hans Profet – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – og at kende islām som religion, baseret på beviser.
Den anden: at handle i overensstemmelse med den.
Den tredje: at kalde til den (da’wah).
Den fjerde: at udvise tålmodighed over for de forulempelser, der rammer i dens sag.
Imām ash-Shāfiʿī – må Allāh være ham barmhjertig – sagde:Hvis Allāh ikke havde åbenbaret noget andet bevis for Sin skabning end denne sūrah, ville den have været tilstrækkelig for dem.
Og al-Bukhārī – må Allāh være ham barmhjertig – sagde:Kapitel: Viden før tale og handling. Beviset er Hans – ophøjet er Han – ord: "“Så vid, at der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, og bed om tilgivelse for din synd …” [Sūrah Muḥammad:9]. Han [Allāh] begyndte således med viden før tale og handling.
Vid – må Allāh have barmhjertighed med dig – at det er en pligt for enhver muslim, mand såvel som kvinde, at lære disse tre emner og handle i overensstemmelse med dem.
Den første: At Allāh har skabt os, forsørger os og ikke har efterladt os uden formål; snarere sendte Han et Sendebud til os. Den, der adlyder ham, vil træde ind i paradiset, og den, der er ulydig over for ham, vil træde ind i ilden.
Den tredje: At den, som adlyder Sendebuddet og erklærer Allāhs enhed, ikke må vise loyalitet over for dem, der sætter sig op imod Allāh og Hans Sendebud – selv om de er ens nærmeste slægtninge.
Vid – må Allāh retlede dig til lydighed mod Ham – at al-ḥanīfiyyah – Ibrāhīms religion – er at tilbede Allāh alene, idet man oprigtigt over for Ham i religionen (Islām). Det er dette, Allāh har befalet alle mennesker, og det er for dette formål, Han har skabt dem – som Allāh – ophøjet er Han – siger:56. "“Og Jeg (Allāh)har ikke skabt djinn og mennesker undtagen for, at de skal tilbede Mig (alene).”[Sūrah adh-Dhāriyāt: 56].Og betydningen af yaʿbudūnī (tilbeder Mig alene) er: at de erklærer Min enhed.
Og det største, Allāh har befalet, er tawḥīd – at vie tilbedelsen udelukkende til Allāh.
Og det største, Han har forbudt, er shirk – at påkalde nogen eller noget sammen med Ham.
Så hvis det bliver sagt til dig: “Hvad er de tre principper, som mennesket skal kende?”
Så sig: at tjeneren skal kende sin Herre, sin religion og sin Profet Muḥammad – må Allāhs velsignelser og fred være over ham.
[Det første grundlag]
Så hvis det bliver sagt til dig: “Hvem er din Herre?”
Så sig: "Min Herre er Allāh, som tager sig af mig og alle verdenerne med Sin nåde. Han er Den, jeg tilbeder; jeg tilbeder ingen anden end Ham; og beviset er Allāhs ord – ophøjet er Han:2. Al lovprisning tilkommer Allāh, verdenernes Herre.[Sūrah al-Fātiḥah: 2].Og alt andet end Allāh er en del af skabningen, og jeg er ét blandt disse skabninger.
Så hvis det bliver sagt til dig: “Hvordan har du lært din Herre at kende?”
Så sig: Gennem Hans tegn og Hans skabninger.
Blandt Hans tegn er natten og dagen, solen og månen.
Og blandt Hans skabninger er de syv himle, de syv jorde, alt, hvad der findes i dem, og det, som er imellem dem.
Ibn Kathīr – må Allāh være ham barmhjertig – sagde:Skaberen af alt dette er Den, der alene er værdig til tilbedelse.
Og former for tilbedelse, som Allāh har befalet, omfatter: islām, īmān og iḥsān; og heriblandt: duʿāʾ (påkaldelse), khawf (frygt), radjāʾ (håb), tawakkul (tillid), raghbah (længsel), rahbah (ærefrygt og bæven), khushūʿ (ydmyghed), khashyah (ærbødig frygt), inābah (omvendelse), istiʿānah (søgen om hjælp), istiʿādhah (søgen om beskyttelse), istighāthah (bøn om redning og hjælp), dhabḥ (ofring), nadhr (løfte) – og andre former for tilbedelse, som Allāh har befalet. Alt dette tilkommer udelukkende Allāh – ophøjet er Han; og beviset findes i Allāhs ord – ophøjet er Han:18. "Og at moskéerne tilhører Allāh [alene]; så påkald ingen ved siden af Allāh."[Sūrah al-Djinn:18].
Og beviset på khawf (frygt) findes i Allāhs ord – ophøjet er Han:“...Så frygt ikke dem, men frygt Mig, hvis I virkelig er troende.”[Sūrah Āl ‘Imrān:175].
Og beviset på radjāʾ (håb) findes i Allāhs ord – ophøjet er Han:"...Så den, der håber på mødet med sin Herre, skal derfor udøve retskafne gerninger og ikke sætte nogen ved siden af sin Herre i tilbedelse."[Sūrah al-Kahf:110].
Og beviset på tawakkul (tillid) findes i Allāhs ord – ophøjet er Han:"...Og sæt derfor jeres lid til Allāh, hvis I virkelig er troende."[Sūrah al-Māʾidah: 23],Og Hans ord – ophøjet er Han:"...Og den, der sætter sin lid til Allāh, så er Han tilstrækkelig for ham...."[Sūrah aṭ-Ṭalāq:3].
Og beviset på raghbah (længsel), rahbah (ærefrygt og bæven) og khushūʿ (ydmyghed) findes i Allāhs ord – ophøjet er Han:"Sandelig, de plejede at kappes i gode gerninger og påkaldte Os med længsel og ærefrygt, og de var ydmyge over for Os."[Sūrah al-Anbiyāʾ:90].
Og beviset på khashyah (ærbødig frygt) findes i Allāhs ord – ophøjet er Han:”...Så frygt ikke dem, men frygt Mig...”[Sūrah al-Māʾidah: 3].
At kende dīn al-islām (islām) med dets beviser: Det består i at overgive sig til Allāh gennem tawḥīd (troen på Allāhs enhed), at underkaste sig Ham gennem lydighed, og at tage afstand fra shirk (at tillægge nogen eller noget, som kun tilkommer Allāh) og fra dem, der begår det.
Den er inddelt i tre niveauer: islām (underkastelse), īmān (tro) og iḥsān (åndelig fuldkommenhed).
Og hvert niveau har sine søjler.
Islāms søjler er fem: vidnesbyrdet om, at der ikke er nogen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, og at Muḥammad er Allāhs Sendebud; at opretholde ṣalāh (bøn), at give zakāt (den obligatoriske almisse), ṣawm (faste) i ramadan, og at udføre ḥadjdj (pilgrimsfærden) til Allāhs hellige Hus.
Og betydningen af vidnesbyrdet om, at Muḥammad er Allāhs Sendebud, er: at adlyde ham i det, han har befalet, at tro på ham i det, han har meddelt, at undgå det, han har forbudt og advaret imod, og at tilbede Allāh kun på den måde, han har foreskrevet.
Og beviset på ḥadjdj (pilgrimsfærden) findes i Allāhs ord – ophøjet er Han:97. "Og som en forpligtelse over for Allāh er menneskene pålagt at udføre ḥadjdj (pilgrimsfærden) til Huset (Makkah) – for den, der har evne til at rejse dertil. Og den, der fornægter dette, skal vide, at Allāh sandelig er uafhængig af alle verdener."[Sūrah Āl ‘Imrān: 97].
Det andet niveau: al-īmān (troen); den består af over halvfjerds grene. Den højeste af dem er at sige: lā ilāha illā Allāh (der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh), og den mindste af dem er at fjerne noget skadeligt fra vejen. Og ḥayāʾ (blufærdighed) er en gren af īmān.
Dens søjler er seks: at tro på Allāh, Hans engle, Hans bøger, Hans Sendebud, den yderste dag og forudbestemmelsen – både dens gode og dens onde.
Det tredje niveau: al-iḥsān (at tjene Allāh med oprigtighed og fuldkommenhed) – og det består af én søjle: at tilbede Allāh, som om du ser Ham. Og selvom du ikke ser Ham, så ser Han dig.
Og beviset fra Sunnah findes i den berømte ḥadīth af Djibrīl (Gabriel – fred være med ham) overleveret fra ʿUmar – må Allāh være tilfreds med ham – som sagde:"Mens vi en dag sad hos Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – kom der pludselig en mand til os. Han bar meget hvide klæder og havde meget sort hår. Der sås ingen spor af rejse på ham, og ingen af os kendte ham. Han satte sig foran Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – lagde sine knæ mod hans knæ og placerede sine hænder på hans lår. Han sagde: 'O Muḥammad!
Fortæl mig om Islām?
Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – svarede: 'Islām er, at du bevidner Lā ilāha illā Allāh (der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh), og anna Muḥammadan Rasūl Allāh (at Muḥammad er Allāhs Sendebud), at du opretholder ṣalāh (bøn), giver zakāt ( den obligatorisk almisse), faster (ṣawm) i ramadan, og udfører ḥadjdj (pilgrimsfærd) til det hellige Hus , hvis du har evnen dertil.' Han sagde: 'Du har talt sandt.' Vi undrede os over, at han både spurgte og bekræftede.
Han sagde: 'Fortæl mig om īmān(tro)?
Han svarede: 'At du tror på Allāh, Hans engle, Hans bøger, Hans sendebud, den yderste dag, og at du tror på al-qadr (forudbestemmelsen) – både det gode og det onde.' Han sagde: 'Du har talt sandt.'
Han sagde: 'Fortæl mig om iḥsān (at gøre det gode i fuldkommenhed)?'
Han svarede: 'At en slavekvinde vil føde sin frue, og at du vil se de barfodede, nødlidende fårehyrder konkurrere i at opføre høje bygninger.'
Han sagde: Derefter tog manden afsted, og jeg blev siddende et stykke tid. Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – sagde til mig: 'O ‘Umar, ved du, hvem spørgeren var?' Jeg svarede: 'Allāh og Hans Sendebud ved bedst! Han sagde: 'Det var Djibrīl (Gabriel). Han kom for at lære jer jeres religion.'"
[Det tredje grundlag]
Kendskab til vores Profet Muḥammad – må Allāhs velsignelser og fred være over ham. Han er Muḥammad, søn af ʿAbd Allāh, søn af ʿAbd al-Muṭṭalib, søn af Hāshim. Hāshim tilhører Quraysh, Quraysh tilhører araberne, og araberne stammer fra Ismāʿīl, søn af Ibrāhīm al-Khalīl (Allāhs nære ven) – må Allāhs velsignelser og fred være over ham og over vores Profet.
Han levede i treogtres år – heraf fyrre år før profetskabet og treogtyve år som Profet og Sendebud.
Han blev gjort til Profet med [åbenbaringen] “Iqraʾ” (Læs), og sendt som Sendebud med [åbenbaringen] “al-Muddaththir” (Den Indhyllede), og hans by er Makkah.
Og betydning af"Rejs dig og advar:"Han skal advare imod shirk (at tillægge nogen eller noget, som kun tilkommer Allāh), og kalder til tawḥīd (troen på én Allāh).
Han tilbragte ti år med at kalde til tawḥīd (troen på én Allāhs). Efter disse ti år blev han taget op til himlen, og aṣ-ṣalawāt al-khams (de fem daglige bønner) blev påbudt ham. Han udførte bønnen i Makkah i tre år, og derefter blev han befalet hidjrah (at udvandre) til Madīnah.
Og al-hidjrah (udvandringen) betyder: at flytte fra et land præget af shirk (afgudsdyrkelse) til et land præget af islām.
Og al-hidjrah (emigrationen) er en pligt for denne ummah (trosfællesskab) – at forlade et land præget af shirk (afgudsdyrkelse) til et land præget af islām – og den forbliver påbudt indtil timen [dommedagen] indtræffer.
Imām al-Baghawī – må Allāh være ham barmhjertig – sagde:Årsagen til åbenbaringen af denne āyah var de muslimer i Makkah, som ikke udvandrede. Allāh tiltale dem med troens navn [som en påmindelse om deres ansvar].
Og beviset på hidjrah (udvandringen) fra Sunnah findes i Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – ord:“Hidjrah (udvandringen) vil ikke ophøre, før tawbah (angeren) ophører, og tawbah vil ikke ophøre, før solen står op fra dens vest.”
Da han havde slået sig ned i Madīnah, blev han påbudt resten af islāms forskrifter – såsom: zakāt (den obligatoriske almisse), ṣawm (fasten), ḥadjdj (pilgrimsfærden), adhān (bønnekaldet), djihād (kampen i Allāhs sag) og at påbyde det gode (al-maʿrūf) og forbyde det onde (al-munkar). Han fortsatte med dette i ti år.
Han – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – døde, men hans religion består. Dette er hans religion – der findes intet godt, uden at han vejledte ummahen (trosfællesskabet) dertil, og intet ondt, uden at han advarede den imod det.
Og det gode, som han vejledte dem til, er tawḥīd (troen på en Allāh) og alt det, som Allāh elsker og er tilfreds med.
Og det onde er det, som Han advarede den (ummah) imod: shirk (at tillægge nogen eller noget, som kun tilkommer Allāh) og alt det, som Allāh afskyr og forkaster.”
Og Allāh fuldendte religionen gennem ham; og beviset findes i Allāhs ord – ophøjet er Han:"I dag har Jeg fuldendt jeres religion for jer, og Jeg har fuldendt Min gunst over jer og valgt al-Islām som jeres dīn (religion)."[Sūrah al-Māʾidah: 3].
Og efter genopstandelsen vil de blive stillet til regnskab og gengældt for deres handlinger; og beviset findes i Allāhs ord – ophøjet er Han:“… for at Han kan gengælde dem, der handlede ondt, for det, de gjorde, og belønne dem, der handlede godt, med det bedste [paradiset].”[Sūrah an-Nadjm: 31].
Og Allāh har pålagt alle mennesker at fornægte ṭāghūt (alt, der dyrkes i stedet for Allāh) og at tro på Allāh.
Ibn al-Qayyim – må Allāh være ham barmhjertig – sagde:Betydningen af aṭ-ṭāghūt (alt, der dyrkes, følges eller adlydes i stedet for Allāh): Det er alt, hvormed et menneske overskrider sin grænse – hvad enten det er noget, der tilbedes, følges eller adlydes.
Og ṭawāghīt (falske guder og tyranner) er mange, men deres overhoveder er fem: Iblīs – må Allāh forbande ham; den, der bliver tilbedt og er tilfreds med det; den, der kalder folk til at tilbede sig selv; den, der hævder at kende noget af det usete; og den, der dømmer med andet end det, Allāh har åbenbaret.
Skrevet af I Allahs Navn, Den mest Nådige Den mest Barmhjertige Introduktion Al lovprisning tilkommer Allah alene, og fred og velsignelser være med ham, efter hvem der ikke kommer nogen profet, og hans familie og følgesvende
Islam er underkastelse til Allah, universets skaber og forvalter, og lydighed til Ham gennem kærlighed og ærefrygt. Grundlaget for islam er troen på Allah, at Han er skaberen og alt andet er skabt, og at Han alene er værdig til tilbedelse uden nogen partnere. Der er ingen, der fortjener sand tilbedelse, undtagen Ham. Han har de bedste navne og ophøjede egenskaber, og til Ham tilhører absolut, fejlfri perfektion. Han har hverken avlet nogen eller selv været avlet, og ingen er jævnbyrdig eller lig med ham. Han er hverken inkarneret eller iboende i nogen af hans skabninger. Og islam er Allahs…
Har du nogen sinde standset op og spurgt dig selv: Hvem skabte mig? Hvad er meningen med min tilværelse? Og hvilket møde venter mig efter døden?
57 languages
Har du nogen sinde standset op og spurgt dig selv: Hvem skabte mig? Hvad er meningen med min tilværelse? Og hvilket møde venter mig efter døden?
Bogen behandler de grundlæggende spørgsmål om eksistens og skabelse og fremhæver med klar og rationel argumentation, at der findes en Skaber med fuldkommen visdom og perfektion. Den gør det tydeligt, at livets formål er at tilbede Allāh alene, og at islām er den sande og bevarede religion. Bogen opfordrer til troen på Allāhs Sendebud, Muḥammad – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – og til at følge hans vejledning; den advarer mod shirk (at tillægge nogen eller noget, som kun tilkommer Allāh), og understreger, at der vil være regnskab og gengældelse i det hinsides.
Bogen De gavnlige midler til et lykkeligt liv af Shaykh ʿAbd ar-Raḥmān ibn Nāṣir as-Saʿdī belyser årsagerne til den sande lykke ud fra et dybt tros perspektiv. Med en smuk og tiltalende stil viser den læseren vejen til hjertets ro gennem troen og de retskafne handlinger, ihukommelsen af Allāh, tilfredshed, eftertanke over Hans velsignelser, godgørenhed, tillid til Allāh, tålmodighed og en sund vurdering af livets forhold. Den lægger således i dine hænder et kort over vejen til et roligt, afbalanceret og lykkeligt liv – trods livets omskiftelser.
