Ḥiṣn al-Muslim (Muslimens Fæstning) – adhkār (ihukommelser af Allāh/bønner) fra Koranen og Sunnah
Bogen samler adhkār (ihukommelser af Allāh) fra Koranen og Sunnah for at lette gentagelsen af dem på forskellige tidspunkter og under forskellige omstændigheder. Den omfatter adʿiyah (påkaldelser) ved opvågning, wuḍūʾ (rituel afvaskning), ṣalāh (bøn), rejse og andet, hvilket hjælper muslimen med at værne sig selv, så han er under Allāhs beskyttelse og omsorg.
This PDF is generated automatically from the book's text; its layout may differ from the printed edition.
Ḥiṣn al-Muslim (Muslimens Fæstning) – adhkār (ihukommelser af Allāh/bønner) fra Koranen og Sunnah
Den fattige og afhængig over for Allāh – ophøjet er Han –
Dr. Saʿīd ibn ʿAlī ibn Wahf al-Qaḥṭānī
I Allāhs navn – Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige
Introduktion
Al lovprisning tilkommer Allāh. Vi lovpriser Ham, søger Hans hjælp og beder Ham om tilgivelse. Vi søger tilflugt hos Allāh mod det onde i os selv og mod vores handlingers ondskab. Den, som Allāh retleder, kan ingen vildlede, og den, som Han lader fare vild, kan ingen retlede. Og jeg bevidner, at der ikke er nogen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene. Han har ingen partner. Og jeg bevidner, at Muḥammad er Hans tjener og sendebud. Må Allāhs fred og velsignelser være med ham, hans familie, hans ledsagere og dem, der følger dem med iḥsān (at gøre godt med oprigtighed og udmærkelse) indtil Dommens Dag. Og måtte Han skænke ham megen fred. Dernæst:
Dette er et kortfattet skrift, som jeg har sammenfattet fra min bog: Ihukommelse af Allāh, duʿāʾ (påkaldelse) og helbredelse ved ruqyah (helbredende recitation) fra Koranen og Sunnah [1]. Heri har jeg forkortet afsnittet om adhkār (ihukommelser af Allāh), så det er let at medbringe på rejser. [1] Den nævnte original er – al lovprisning tilkommer Allāh – blevet udgivet med omfattende kildehenvisninger til dens aḥādīth i fire bind. Ḥiṣn al-Muslim udgør det første og andet bind deraf.
Jeg har begrænset mig til selve dhikr-teksten og har i takhrīdj (kildehenvisningen) nøjedes med at nævne én eller to af de kilder, der findes i originalværket. Den, der ønsker at kende ṣaḥābī (ledsageren) eller en mere udførlig takhrīdj (kildehenvisning), må vende tilbage til originalværket. Og jeg beder Allāh – mægtig og majestætisk er Han – ved Hans skønne navne og ophøjede egenskaber om at gøre det oprigtigt for Hans ædle ansigts skyld alene, og om at lade mig få gavn af det i mit liv og efter min død, og om at lade den, der læser det, trykker det eller er årsag til dets udbredelse, få gavn af det. Sandelig, Han – ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Han – er værge for dette og har magt over det. Og må Allāhs velsignelser og fred være over vores Profet Muḥammad, hans familie, hans ledsagere og dem, der følger dem med iḥsān (at gøre godt med oprigtighed og udmærkelse) indtil dommens dag.
Forfatteren
Nedskrevet i måneden Ṣafar år 1409 e.H.
Dyderne ved dhikr (ihukommelse af Allāh)
Allāh – ophøjet er Han – siger: 152. ”Ihukom derfor Mig – så vil Jeg ihukomme jer. Og vær Mig taknemmelige, og vær Mig ikke utaknemmelige [for de velsignelser Jeg har skænket jer].” [2] Sūrah al-Baqarah: 152. [2]
41. "I som tror! Ihukom Allāh med megen dhikr (ihukommelse)." [3] [Sūrah al-Aḥzāb:33:41]. [3]
"...og de mænd, der ihukommer Allāh meget, og de kvinder, der ihukommer Ham; for dem har Allāh beredt tilgivelse og en stor belønning." [4] [Sūrah al-Aḥzāb:33:35]. [4]
205. ”Og mindes din Herre i dig selv med ydmyghed og ærefrygt og uden at hæve stemmen om morgenen og om aftenen. Og vær ikke blandt de uopmærksomme.” [5]. [Sūrah al-Aʿrāf:7:205]. [5]
Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: “Lignelsen af den, der ihukommer sin Herre, og den, der ikke ihukommer sin Herre, er som den levende og den døde.” [6] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (11/208), ḥadīth nr. (6407), og Muslim (1/539), ḥadīth nr. (779), med ordlyden: “Lignelsen af det hus, hvori Allāh ihukommes, og det hus, hvori Allāh ikke ihukommes, er som den levende og den døde.”[6]
Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: “Skal jeg ikke fortælle jer om den bedste af jeres gerninger, den reneste af dem hos jeres Herre, den højeste i jeres grader, og det, der er bedre for jer end at give guld og sølv, og bedre for jer end at møde jeres fjende, så I hugger deres halse, og de hugger jeres?” De sagde: “Jo.” Han sagde: “Dhikr (ihukommelse) af Allāh – ophøjet er Han.” [7] [7] Overleveret af at-Tirmidhī (5/459), ḥadīth nr. (3377), og Ibn Mādjah (2/124), ḥadīth nr. (3790). Se også: Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (2/316), og Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/139).
Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: “Allāh – ophøjet er Han – siger: "Jeg er, som Min tjener forventer af Mig, og Jeg er med ham, når han ihukommer Mig. Hvis han ihukommer Mig i sig selv, ihukommer Jeg ham i Mig selv. Og hvis han ihukommer Mig i en forsamling, ihukommer Jeg ham i en forsamling, der er bedre end den. Og hvis han nærmer sig Mig en håndsbredde, nærmer Jeg Mig ham en alen. Og hvis han nærmer sig Mig en alen, nærmer Jeg Mig ham en favn. Og hvis han kommer til Mig gående, kommer Jeg til ham løbende.”" [8] [8] Overleveret af al-Bukhārī (8/171), ḥadīth nr. (7405), og Muslim (4/2061), ḥadīth nr. (2675). Ordlyden er fra Al-Bukhārī.
Og det er overleveret fra ʿAbdullāh Ibn Busr – må Allāh være tilfreds med ham – at en mand sagde: "O Allāhs Sendebud! Sandelig, islāms forskrifter er blevet mange for mig. Fortæl mig derfor om noget, som jeg kan holde fast ved." Han sagde: “Lad ikke din tunge ophøre med at være fugtig af dhikr (ihukommelse) af Allāh.” [9] [9] Overleveret af at-Tirmidhī (5/458), ḥadīth nr. (3375), og Ibn Mādjah (2/1246), ḥadīth nr. (3793). Klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/139) og Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (2/317).
Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: ”Den, der reciterer ét bogstav fra Allāhs Bog, får en god gerning for det, og den gode gerning ganges tifold. Jeg siger ikke, at Alif Lām Mīm er ét bogstav, men Alif er ét bogstav, Lām er ét bogstav, og Mīm er ét bogstav.”[10] [10] Overleveret af at-Tirmidhī (5/75), ḥadīth nr. (2910). Klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/9) og Ṣaḥīḥ al-Djāmiʿ aṣ-Ṣaghīr (5/340).
Og det er overleveret fra ʿUqbah Ibn ʿĀmir – må Allāh være tilfreds med ham – at han sagde: Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – kom ud, mens vi var i aṣ-Ṣuffah (det overdækkede opholdssted ved Profetens moské i Madīnah), og sagde: "Hvem af jer ønsker hver dag at drage ud til Buṭḥān (en dal ved Madīnah) eller til al-ʿAqīq (en dal ved Madīnah) og vende tilbage derfra med to store, fedladne hun-kameler uden synd og uden at bryde slægtskabsbånd?" Så sagde vi: O Allāhs Sendebud! Det ønsker vi.” Han sagde: ”Drager ingen af jer om morgenen til moskéen for at lære eller recitere to āyāt fra Allāhs – mægtig og majestætisk er Han – Bog? Det er bedre for ham end to hun-kameler, og tre er bedre for ham end tre, og fire er bedre for ham end fire, og ethvert antal er bedre for ham end det tilsvarende antal kameler.” [11] [11] Overleveret af Muslim (1/553), ḥadīth nr. (803).
Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: ”Den, der sætter sig et sted uden at ihukomme Allāh dér, vil det være et afsavn for ham fra Allāh. Og den, der lægger sig et sted uden at ihukomme Allāh dér, vil det være et afsavn for ham fra Allāh.” [12]. [12] Overleveret af Abū Dāwūd (4/264), ḥadīth nr. (4856), og andre. Se også: Ṣaḥīḥ al-Djāmiʿ (5/342).
Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: ”Intet folk sidder i en forsamling, hvori de ikke ihukommer Allāh og ikke sender ṣalāh (beder Allāh om at hædre og velsigne) over deres Profet, uden at det vil være et afsavn for dem. Hvis Han vil, straffer Han dem, og hvis Han vil, tilgiver Han dem.” [13] [13] Overleveret af at-Tirmidhī (5/461), ḥadīth nr. (3380). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/140).
Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: ”Der er intet folk, der rejser sig fra en forsamling, hvori de ikke ihukommer Allāh, uden at de rejser sig fra den, som var den et æsels ådsel, og den vil være til fortrydelse for dem.” [14] [14] Overleveret af Abū Dāwūd (4/264), ḥadīth nr. (4855), Aḥmad (2/389) ḥadīth nr. (10680). Se også: Ṣaḥīḥ al-Djāmiʿ (5/176).
1. Adhkār (ihukommelser af Allāh/bønnerne) ved opvågning fra søvn
”Al lovprisning tilkommer Allāh, som gav os liv, efter at Han lod os dø, og til Ham er opstandelsen.” [15] [15] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (11/113), ḥadīth nr. (6314), og Muslim (4/2083), ḥadīth nr. (2711).
Al-ḥamdu lillāhi al-ladhī aḥyānā baʿda mā amātanā, wa ilayhi an-nushūr.
”Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene. Han har ingen partner. Ham tilhører herredømmet, og Ham tilkommer al lovprisning, og Han har magt over alle ting. Allāh – ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Han – og al lovprisning tilkommer Allāh, og der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, og Allāh er Den Største, og der er ingen magt og ingen styrke undtagen ved Allāh, Den Højeste, Den Mægtige. Min Herre, tilgiv mig.” [16] [16] ”Den, der siger dette, vil blive tilgivet. Hvis han derefter anråber, vil han blive bønhørt. Og hvis han rejser sig, udfører wuḍūʾ (den rituelle afvaskning) og derefter beder, vil hans ṣalāh (bøn) blive accepteret.” Al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (3/39), ḥadīth nr. (1154), og andre. Ordlyden er fra Ibn Mādjah. Se også: Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (2/335).
Lā ilāha illā Allāhu waḥdahu lā sharīka lahu, lahu al-mulku wa lahu al-ḥamdu, wa huwa ʿalā kulli shayʾin qadīr. Subḥāna Allāh, wa al-ḥamdu lillāh, wa lā ilāha illā Allāh, wa Allāhu akbar, wa lā ḥawla wa lā quwwata illā billāhi al-ʿAliyyi al-ʿAẓīm, Rabbi ighfir lī.
”Al lovprisning tilkommer Allāh, som har skænket mig velbefindende i min krop, givet mig min sjæl tilbage og givet mig tilladelse til at ihukomme Ham.” [17] [17] Overleveret af at-Tirmidhī (5/473), ḥadīth nr. (3401). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/144).
Al-ḥamdu lillāhi al-ladhī ʿāfānī fī jasadī, wa radda ʿalayya rūḥī, wa adhina lī bi-dhikrih.
190. "Sandelig, i skabelsen af himlene og jorden og [i] nattens og dagens vekslen er der visselig tegn for de forstandige." 190. "De, som ihukommer Allāh stående, siddende og [liggende] på deres sider, og [som] tænker over skabelsen af himlene og jorden [idet de siger]: ”Vor Herre, Du har ikke skabt dette formålsløst. Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Du. Så beskyt os mod ildens straf.”" 192. ”Vor Herre, den Du end bringer ind i Ilden, så har Du sandelig vanæret ham. Og aẓ-ẓālimīn (de uretfærdige) har ingen hjælpere.” 193. ”Vor Herre, vi har hørt en, der kalder [Muḥammad], kalde til troen: ’Tro på jeres Herre.’ Så vi har omfavnet troen. Vor Herre, så tilgiv os vores synder, udslet vores onde handlinger, og lad os dø med al-abrār (de oprigtige)." 194. ”Vor Herre, skænk os, hvad Du har lovet os ved Dine sendebud, og vanær os ikke på opstandelsens dag. Sandelig, Du svigter ikke Dit løfte.” 195. "Så deres Herre besvarede deres bøn: ” Sandelig, Jeg lader ikke nogen gerning fra nogen af jer, der handler, gå tabt, [hvad enten det er] mand eller kvinde. Den ene af jer er af den anden”. Så de, der udvandrede og blev uddrevet fra deres hjem og led overlast på Min vej og kæmpede og blev dræbt, vil Jeg sandelig udslette deres onde handlinger, og Jeg vil sandelig lade dem træde ind i haver, i hvilke floder flyder, som en belønning fra Allāh. Og hos Allāh findes den bedste belønning.”" 196. "Lad ikke fornægternes [frie] færden i landene bedrage dig." 197. "[Det er blot] en kortvarig nydelse. Derefter er deres [endelige] opholdssted helvede. Og hvilket slet hvilested." 198. "Men de, der er bevidste om deres Herre – for dem er der paradishaver, i hvilke floder flyder, hvori de vil være for evigt, som en gæstfri modtagelse fra Allāh. Og det, der er hos Allāh, er bedre for al-abrār (de oprigtige)." 199. "Og sandelig, blandt Skriftens folk er der dem, der tror på Allāh og på det, der er blevet åbenbaret til jer, og på det, der er blevet åbenbaret til dem, al-khāshiʿīn (dem, der er ydmygt underkastede over for Allāh). De bytter ikke Allāhs āyāt for en ringe pris. Disse – deres belønning er hos deres Herre. Sandelig, Allāh er hurtig til at afregne." 200. "O I der tror! Vær standhaftige, overgå [andre] i standhaftighed, og hold stand på jeres poster. Og vær bevidste om Allāh , for at I måtte blive succesfulde." [Sūrah Āl ‘Imrān:3:190-200] [18]. [18] Al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (8/337), ḥadīth nr. (4569), og Muslim (1/530), ḥadīth nr. (256).
2. Duʿāʾ (påkaldelse) ved påklædning.
”Al lovprisning tilkommer Allāh, som har klædt mig i dette (tøj) og forsynet mig med det uden nogen magt eller styrke fra min side...” [19] [19] Overleveret af samlerne af de fire Sunan-værker , undtagen an-Nasāʾī: Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (4023), at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (3458), og Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (3285). Klassificeret som ḥasan (god) af al-Albānī i Irwāʾ al-Ghalīl (7/47).
Al-ḥamdu lillāhi al-ladhī kasānī hādhā (ath-thawba), wa razaqanīhi min ghayri ḥawlin minnī wa lā quwwah.
3. Duʿāʾ (påkaldelse) ved iføring af nyt tøj.
”O Allāh! Al lovprisning tilkommer Dig. Du har klædt mig i dette [tøj]. Jeg beder Dig om dets gode og det gode, det er fremstillet til. Og jeg søger tilflugt hos Dig fra dets onde og det onde, det er fremstillet til.” [20] [20] Overleveret af Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (4020), at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (1767), og al-Baghawī (12/40). Se også: Mukhtaṣar Shamāʾil at-Tirmidhī af al-Albānī (s. 47).
Allāhumma laka al-ḥamdu, anta kasawtanīhi, asʾaluka min khayrihi wa khayri mā ṣuniʿa lahu, wa aʿūdhu bika min sharrihi wa sharri mā ṣuniʿa lahu.
4. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der har iført sig nyt tøj.
”Må du slide det op, og måtte Allāh – ophøjet er Han – give dig et nyt i stedet.” [21] [21] Overleveret af Abū Dāwūd (4/41), ḥadīth nr. (4020). Se også: Ṣaḥīḥ Abī Dāwūd (2/760).
Tublī wa yukhlifu Allāhu taʿālā.
”Bær nyt [tøj], lev prisværdigt, og dø som martyr.” [22] [22] Overleveret af Ibn Mādjah (2/1178), ḥadīth nr. (3558), og al-Baghawī (12/41). Se også: Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (2/275).
Ilbas djadīdan, wa ʿish ḥamīdan, wa mut shahīdan.
5. Hvad man siger, når man tager sit tøj af.
"I Allāhs navn"[23]. [23] Overleveret af at-Tirmidhī (2/505), ḥadīth nr. (606), og andre. Se også: Irwāʾ al-Ghalīl, ḥadīth nr. (50), og Ṣaḥīḥ al-Djāmiʿ (3/203).
Bismi-l-lāh
6. Duʿāʾ (påkaldelse/bøn) ved indtræden på toilettet.
”[I Allāhs navn.] O Allāh! Jeg søger tilflugt hos Dig mod det onde og de onde.”[24]. [24] Overleveret af al-Bukhārī (1/45), ḥadīth nr. (142), og af Muslim (1/283), ḥadīth nr. (375), og tilføjelsen: "Bismillāh" i begyndelsen er overleveret af Saʿīd Ibn Manṣūr. Se Fatḥ al-Bārī (1/244).
Bismillāh. Allāhumma innī aʿūdhu bika mina al-khubthi wa al-khabāʾith.
7. Duʿāʾ (påkaldelse) efter at have forladt toilettet.
"Din tilgivelse [beder jeg om]." [25]. [25] Overleveret af samlerne af de fire Sunan-værker, undtagen an-Nasāʾī, som overleverede den i ʿAmal al-Yawm wa al-Laylah, ḥadīth nr. (79), Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (30), at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (7), og Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (300). Klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ Sunan Abī Dāwūd (1/19).
Ghufrānak
8. Dhikr (ihukommelse af Allāh) før wuḍūʾ (den rituelle afvaskning).
"I Allāhs navn"[26]. [26] Overleveret af Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (101), og Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (397), og Aḥmad, ḥadīth nr. (9418). Se også: Irwāʾ al-Ghalīl (1/122).
Bismi-l-lāh
9. Dhikr (ihukommelse af Allāh) efter at have afsluttet wuḍūʾ (den rituelle afvaskning).
”Jeg bevidner, at der ikke er nogen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene. Han har ingen partner. Og jeg bevidner, at Muḥammad er Hans tjener og Sendebud.” [27] [27] Overleveret af Muslim (1/209), ḥadīth nr. (234).
Ashhadu an lā ilāha illallāh, waḥdahu lā sharīka lah, wa ashhadu anna Muḥammadan ʿabduhu wa rasūluh.
”O Allāh! Gør mig blandt de angrende, og gør mig blandt dem, der renser sig.” [28] [28] Overleveret af at-Tirmidhī (1/78), ḥadīth nr. (55). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (1/18).
Allāhumma-dj-ʿalnī mina at-tawwābīna wadjʿalnī mina al-mutaṭahhirīn.
”O Allāh! Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Du, og al lovprisning tilkommer Dig. Jeg bevidner, at der ikke er nogen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig. Jeg beder Dig om Din tilgivelse og vender mig angrende til Dig.” [29] [29] Overleveret af an-Nasāʾī i ʿAmal al-Yawm wa al-Laylah (s. 173). Se også: Irwāʾ al-Ghalīl (1/135) og (3/94).
Subḥānakallāhumma wa biḥamdika, ashhadu an lā ilāha illā anta, astaghfiruka wa atūbu ilayk.
10. Dhikr (ihukommelse af Allāh) ved udgang fra hjemmet.
”I Allāhs navn. Jeg sætter min lid til Allāh, og der er ingen magt og ingen styrke undtagen ved Allāh.” [30] [30] Overleveret af Abū Dāwūd (4/325), ḥadīth nr. (5095), og at-Tirmidhī (5/490), ḥadīth nr. (3426). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/151).
Bismi-l-lāh. Tawakkaltu ʿalallāh, wa lā ḥawla wa lā quwwata illā billāh.
”O Allāh! Jeg søger tilflugt hos Dig mod at fare vild eller blive ledt vild, mod at begå fejltrin eller blive bragt til at begå fejltrin, mod at handle uret eller blive udsat for uret, og mod at handle uvidende eller blive mødt med uvidenhed.” [31]. [31] Overleveret af samlerne af de fire Sunan-værker : Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (5094), at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (3427), an-Nasāʾī, ḥadīth nr. (5501), og Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (3884). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/152) og Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (2/336).
Allāhumma innī aʿūdhu bika an aḍilla, aw uḍalla, aw azilla, aw uzalla, aw aẓlima, aw uẓlama, aw adjhala, aw yudjhala ʿalayya.
11. Dhikr (ihukommelse af Allāh) ved indtræden i hjemmet.
”I Allāhs navn træder vi ind, og i Allāhs navn går vi ud, og til Allāh, vores Herre, sætter vi vores lid.” Derefter skal man hilse på sin familie. [32] [32] Overleveret af Abū Dāwūd (4/325), ḥadīth nr. (5096). Dens fortællerkæde blev klassificeret som ḥasan (god) af al-ʿAllāmah (den særdeles lærde) Ibn Bāz i Tuḥfat al-Akhyār (s. 28). Og i aṣ-Ṣaḥīḥ findes: "Når en mand træder ind i sit hjem og nævner Allāhs navn ved sin indtræden og ved sit måltid, siger satan: "Der er hverken overnatning eller aftensmad til jer." Muslim, ḥadīth nr. (2018).
Bismillāh waladjnā, wa bismillāh kharadjnā, wa ʿalallāhi Rabbinā tawakkalnā.
12. Duʿāʾ (påkaldelse) på vej til masdjid (moskéen).
”O Allāh! Lad der være lys i mit hjerte, på min tunge, i min hørelse, i mit syn, over mig, under mig, til højre for mig, til venstre for mig, foran mig og bag mig. Lad der være lys i min sjæl, gør mit lys mægtigt, forøg mit lys, lad der være lys for mig, og gør mig til lys. O Allāh! Giv mig lys, og lad der være lys i mine nerver, i mit kød, i mit blod, i mit hår og i min hud.” [33]. [33] Se alle disse ordlyde hos al-Bukhārī (11/116), ḥadīth nr. (3166), og Muslim (1/526), ḥadīth nr. (529), (530) og (763).
Allāhumma-djʿal fī qalbī nūran, wa fī lisānī nūran, wa fī samʿī nūran, wa fī baṣarī nūran, wa min fawqī nūran, wa min taḥtī nūran, wa ʿan yamīnī nūran, wa ʿan shimālī nūran, wa min amāmī nūran, wa min khalfī nūran, wadjʿal fī nafsī nūran, wa aʿẓim lī nūran, wa ʿaẓẓim lī nūran, wadjʿal lī nūran, wadjʿalnī nūran. Allāhumma aʿṭinī nūran, wadjʿal fī ʿaṣabī nūran, wa fī laḥmī nūran, wa fī damī nūran, wa fī shaʿrī nūran, wa fī basharī nūran.
”O Allāh! Lad der være lys for mig i min grav ... og lys i mine knogler.” [34] ”Og forøg mit lys, og forøg mit lys, og forøg mit lys.” [35] ”Og skænk mig lys oven på lys.” [36] [34] Overleveret af at-Tirmidhī (5/483) ḥadīth nr. (3419). [35] Overleveret af al-Bukhārī i al-Adab al-Mufrad, ḥadīth nr. (695) (s. 258). Dens fortællerkæde blev klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ al-Adab al-Mufrad, ḥadīth nr. (536). [36] Nævnt af Ibn Ḥadjar i Fatḥ al-Bārī, som tilskrev den til Ibn Abī ʿĀṣim i Kitāb ad-Duʿāʾ. Se også: Fatḥ al-Bārī (11/118). Han sagde: “Således fremkommer der ved at samle de forskellige overleveringer femogtyve egenskaber.”
Allāhumma-djʿal lī nūran fī qabrī ... wa nūran fī ʿiẓāmī, wa zidnī nūran, wa zidnī nūran, wa zidnī nūran, wa hab lī nūran ʿalā nūr.
13. Duʿāʾ (påkaldelse) ved indtræden i masjid (moskéen).
Man træder ind med sin højre fod [37] og siger: ”Jeg søger tilflugt hos Allāh, Den Mægtige, ved Hans ædle Ansigt og Hans evige Herredømme, mod satan, den udstødte.” [38] [37] I henhold til udtalelsen fra Anas Ibn Mālik – må Allāh være tilfreds med ham: ”Det hører til Sunnah, at når du træder ind i masdjid (moskéen), begynder du med din højre fod, og når du forlader den, begynder du med din venstre fod.” Overleveret af al-Ḥākim (1/218), som klassificerede den som ṣaḥīḥ (autentisk) i henhold til Muslims betingelser, hvilket adh-Dhahabī var enig i. Den er også overleveret af al-Bayhaqī (2/442) og klassificeret som ḥasan (god) af al-Albānī i Silsilat al-Aḥādīth aṣ-Ṣaḥīḥah (5/624), ḥadīth nr. (2478). [38] Overleveret af Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (466). Se også: Ṣaḥīḥ al-Djāmiʿ, ḥadīth nr. (4591).
Aʿūdhu billāhil ʿAẓīm, wa biwadjhihil Karīm, wa Sulṭānihil Qadīm, minash-shayṭānir radjīm. "I Allāhs navn, og velsignelser"[39] "og fred være over Allāhs Sendebud"[40] [39] Overleveret af Ibn as-Sunnī, ḥadīth nr. (88), og klassificeret som ḥasan (god) af al-Albānī i ath-Thamar al-Mustaṭāb (s. 607). [40] Overleveret af Abū Dāwūd (1/126), ḥadīth nr. (465). Se også: Ṣaḥīḥ al-Djāmiʿ (1/528).
Bismi-l-lāh, waṣ-ṣalātu was-salāmu ʿalā Rasūlillāh. ”O Allāh! Åbn for mig dørene til Din barmhjertighed.” [41] [41] Overleveret af Muslim (1/494), ḥadīth nr. (713). I Sunan Ibn Mādjah findes desuden følgende overlevering fra Fāṭimah – må Allāh være tilfreds med hende: ”O Allāh! Tilgiv mig mine synder, og åbn for mig dørene til Din barmhjertighed.” Den blev klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af al-Albānī på grund af dens understøttende beretninger. Se også: Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (1/128), ḥadīth nr. (129).
14. Duʿāʾ (påkaldelse) ved udgang fra masjid (moskéen)
Man træder ud med sin venstre fod [42] og siger: "I Allāhs navn, og velsignelser og fred være over Allāhs Sendebud." [42] Overleveret af al-Ḥākim (1/218) og al-Bayhaqī (2/442). Den blev klassificeret som ḥasan (god) af al-Albānī i Silsilat al-Aḥādīth aṣ-Ṣaḥīḥah (5/624), ḥadīth nr. (2478). Dens kildehenvisning er tidligere angivet.
Bismi-l-lāh, waṣ-ṣalātu was-salāmu ʿalā Rasūlillāh. ”O Allāh! Jeg beder Dig om noget af Din gunst.”
Allāhumma innī asʾaluka min faḍlik. "O Allāh, beskyt mig mod satan, den udstødte" [43]. [43] Se kildehenvisningen til overleveringerne af den foregående ḥadīth om duʿāʾ (påkaldelse) ved indtræden i masdjid (moskéen), nr. (20), samt tilføjelsen: ”O Allāh! Beskyt mig mod satan, den udstødte.”, som er overleveret af Ibn Mādjah. Se også: Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (1/129).
15. Adhkār (ihukommelser af Allāh) ved adhān (kaldet til aṣ-ṣalāh).
Man gentager det samme, som muʾadhdhin (bønnekalderen) siger, undtagen ved: ”Kom til aṣ-ṣalāh (bønnen)” og ”Kom til succes”, hvor man svarer: ”Der er ingen magt og ingen styrke undtagen ved Allāh.” [44] [44] Overleveret af al-Bukhārī (1/152), ḥadīth nr. (611) og (613), og Muslim (1/288), ḥadīth nr. (383).
Man siger: ”Og jeg bevidner, at der ikke er nogen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner, og at Muḥammad er Hans tjener og Sendebud. Jeg er tilfreds med Allāh som Herre, med Muḥammad som Sendebud og med Islām som religion.” [45] [45] Overleveret af Muslim (1/290), ḥadīth nr. (386).
Wa anā ash-hadu an lā ilāha illallāhu waḥdahu lā sharīka lahu wa anna Muḥammadan ʿabduhu wa Rasūluhu, raḍītu billāhi Rabban, wa bi-Muḥammadin Rasūlan, wa bil-Islāmi dīnan. Dette siger man umiddelbart efter al-muʾadhdhins tashahhud (troserklæring). [46] [46] Overleveret af Ibn Khuzaymah (1/220).
Man sender velsignelser over Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – efter at have besvaret muʾadhdhin (bønnekalderen). [47]. [47] Overleveret af Muslim (1/288), ḥadīth nr. (384).
Man siger: O Allāh! Du, Herren over dette fuldkomne kald og den forestående aṣ-ṣalāh (bøn). Giv Muḥammad al-wasīlah (den højeste plads i paradis, som kun tilkommer ham) og al-faḍīlah (den fortrinlige rang, som hæver ham over al skabningen), og oprejs ham til al-maqām al-maḥmūd (den lovpriste position på dommens dag), som Du har lovet ham. [Sandelig, Du bryder ikke Dit løfte.]” [48] [48] Overleveret af al-Bukhārī (1/152), ḥadīth nr. (614). Teksten i de kantede parenteser er overleveret af al-Bayhaqī (1/410). Dens fortællerkæde blev klassificeret som ḥasan (god) af al-ʿAllāmah (den særdeles lærde) ʿAbd al-ʿAzīz Ibn Bāz – må Allāh være ham barmhjertig – i Tuḥfat al-Akhyār (s. 38).
Allāhumma Rabba hādhihid-daʿwatit-tāmmah, waṣ-ṣalātil-qāʾimah, āti Muḥammadanil-wasīlata wal-faḍīlah, wabʿathhu maqāman maḥmūdanil-ladhī waʿadtah, [innaka lā tukhliful-mīʿād].
Man beder for sig selv mellem adhān og iqāmah (kaldet til at rejse sig til bønnen), fordi duʿāʾ (påkaldelse) i dette tidsrum ikke bliver afvist. [49] [49] Overleveret af at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (3594) og (3595), Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (525), og Aḥmad, ḥadīth nr. (12200). Se også: Irwāʾ al-Ghalīl (1/262).
16. Duʿāʾ al-istiftāḥ (den indledende påkaldelse i aṣ-ṣalāh).
”O Allāh! Skab afstand mellem mig og mine synder, ligesom Du har skabt afstand mellem øst og vest. O Allāh! Rens mig for mine synder, ligesom et hvidt klæde renses for snavs. O Allāh! Vask mig ren for mine synder med sne, vand og hagl.” [50] [50] Overleveret af al-Bukhārī (1/181), ḥadīth nr. (744), og Muslim (1/419), ḥadīth nr. (598).
”O Allāh! Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Du, og al lovprisning tilkommer Dig. Ærefuld er Dit Navn, ophøjet er Din Majestæt, og der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig.” [51] [51] Overleveret af Muslim, ḥadīth nr. (399), og samlerne af de fire Sunan-værker : Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (775), at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (243), Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (806), og an-Nasāʾī, ḥadīth nr. (899). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (1/77) og Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (1/135).
Subḥānaka Allāhumma wa biḥamdika, wa tabārakasmuka, wa taʿālā djadduka, wa lā ilāha ghayruk.
”Jeg har vendt mit ansigt mod Ham, der skabte himlene og jorden, som ḥanīf (oprigtigt vendt mod Allāh og fri for afguderi), og jeg er ikke blandt dem, der tilbeder andre ved siden af Allāh. Sandelig, min aṣ-ṣalāh (bøn), min ofring, mit liv og min død tilhører Allāh [alene], verdnernes Herre. Han har ingen partner. Dette er jeg blevet befalet, og jeg er blandt muslimerne. O Allāh! Du er Den Suveræne. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig. Du er min Herre, og jeg er Din tjener. Jeg har gjort mig selv uret, og jeg har erkendt min synd. Tilgiv mig alle mine synder, for ingen tilgiver synder undtagen Dig. Retled mig til den bedste karakter, for ingen retleder til den bedste af den undtagen Dig. Vend dens dårlige egenskaber bort fra mig, for ingen vender dens dårlige egenskaber bort fra mig undtagen Dig. Her er jeg i lydighed mod Dig og til Din tjeneste. Alt godt er i Dine hænder, og det onde tilskrives ikke Dig. Jeg er ved Dig (helt afhængig af Dig), og til Dig vender jeg tilbage. Velsignet er Du, og ophøjet er Du. Jeg søger Din tilgivelse og vender mig angrende til Dig.” [52] [52] Overleveret af Muslim (1/534), ḥadīth nr. (771).
Waddjahtu wadjhiya lilladhī faṭaras-samāwāti wal-arḍa ḥanīfan wa mā anā minal-mushrikīn. Inna ṣalātī wa nusukī wa maḥyāya wa mamātī lillāhi Rabbil-ʿālamīn. Lā sharīka lah, wa bidhālika umirtu wa anā minal-muslimīn. Allāhumma antal-Maliku, lā ilāha illā Anta. Anta Rabbī wa anā ʿabduka. Ẓalamtu nafsī waʿtaraftu bidhanbī, faghfir lī dhunūbī djamīʿan. Innahu lā yaghfirudh-dhunūba illā Anta. Wahdinī li-aḥsanil-akhlāqi, lā yahdī li-aḥsaniha illā Anta. Waṣrif ʿannī sayyiʾahā, lā yaṣrifu ʿannī sayyiʾahā illā Anta. Labbayka wa saʿdayka, wal-khayru kulluhu bi-yadayka, wash-sharru laysa ilayka. Anā bika wa ilayka. Tabārakta wa taʿālayta. Astaghfiruka wa atūbu ilayk.
”O Allāh! Herre over Djibrāʾīl, Mīkāʾīl og Isrāfīl, Skaberen af himlene og jorden, Kenderen af det skjulte og det åbenbare. Du dømmer mellem Dine tjenere i det, som de er uenige om. Retled mig med Din tilladelse til sandheden i det, som der er uenighed om. Sandelig, Du retleder den, Du vil, til en lige vej.” [53] [53] Overleveret af Muslim (1/534), ḥadīth nr. (770).
Allāhumma Rabba Djibrāʾīla, wa Mīkāʾīla, wa Isrāfīla, Fāṭiras-samāwāti wal-arḍi, ʿĀlimal-ghaybi wash-shahādati. Anta taḥkumu bayna ʿibādika fīmā kānū fīhi yakhtalifūn. Ihdinī limakh-tulifa fīhi minal-ḥaqqi biʾidhnika. Innaka tahdī man tashāʾu ilā ṣirāṭin mustaqīm.
”Allāh er Den Største, uendeligt stor. Allāh er Den Største, uendeligt stor. Allāh er Den Største, overmåde Stor. Al lovprisning tilkommer Allāh i overflod. Al lovprisning tilkommer Allāh i overflod. Al lovprisning tilkommer Allāh i overflod. Lovprist og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh morgen og aften.”
Allāhu akbaru kabīran, Allāhu akbaru kabīran, Allāhu akbaru kabīran, wal-ḥamdu lillāhi kathīran, wal-ḥamdu lillāhi kathīran, wal-ḥamdu lillāhi kathīran, wa Subḥānallāhi bukratan wa aṣīlā. Gentages tre gange. ”Jeg søger tilflugt hos Allāh mod satan: mod hans nafkh (pusten af hovmod), hans nafth (blæsen af poesi/magi) og hans hamz (tilskyndelse til det onde).” [54] [54] Overleveret af Abū Dāwūd (1/203), ḥadīth nr. (764), Ibn Mādjah (1/265), ḥadīth nr. (807), og Aḥmad (4/85), ḥadīth nr. (16739). Shuʿayb al-Arnāʾūṭ sagde i sin verifikation af Musnad: ”Ḥasan li-ghayrihi (god på grund af understøttende overleveringer).” ʿAbd al-Qādir al-Arnāʾūṭ sagde i sin kildehenvisning til al-Kalim aṭ-Ṭayyib af Ibn Taymiyyah, ḥadīth nr. (78): ”Det er en ṣaḥīḥ (autentisk) ḥadīth på grund af dens understøttende overleveringer.” Al-Albānī nævnte den i Ṣaḥīḥ al-Kalim aṭ-Ṭayyib, ḥadīth nr. (62). Den er også overleveret af Muslim fra Ibn ʿUmar – må Allāh være tilfreds med dem begge – med en lignende ordlyd, hvori der indgår en beretning (1/420), ḥadīth nr. (601).
Aʿūdhu billāhi minash-shayṭāni: min nafkhihi, wa nafthihi, wa hamzihi.
”O Allāh! Dig tilkommer al lovprisning[55]. Du er himlenes og jordens lys og lyset for dem, der er deri. Og Dig tilkommer al lovprisning, Du er Opretholderen af himlene og jorden og af dem, der er deri, [og Dig tilkommer al lovprisning, Du er Herren over himlene og jorden og over dem, der er deri,] [og Dig tilkommer al lovprisning. Dig tilkommer herredømmet over himlene og jorden og over dem, der er deri,] [og Dig tilkommer al lovprisning. Du er himlenes og jordens Konge,] [og Dig tilkommer al lovprisning.] [Du er Sandheden, og Dit løfte er sandt, og Dit ord er sandt, og mødet med Dig er sandt, og paradiset er sandt, og ilden er sand, og profeterne er sande, og Muḥammad – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – er sand, og timen (dommens dag) er sand.] [O Allāh! Til Dig har jeg overgivet mig, og til Dig sætter jeg min lid, og på Dig tror jeg, og til Dig vender jeg mig i anger, og ved Dig strider jeg, og til Dig søger jeg dom. Så tilgiv mig, hvad jeg har sendt forud, og hvad jeg har udsat, og hvad jeg har holdt skjult, og hvad jeg har gjort åbenlyst,] [og hvad Du ved bedre end jeg.] [Du er Den, der fremmer, og Du er Den, der udsætter. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig.] [Du er min Gud. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig.] [Og der er ingen magt og ingen styrke undtagen ved Allāh.]” [56] [55] Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – plejede at sige dette, når han stod op om natten for at udføre Tahadjdjud (nattebøn). [56] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (3/3), (11/116) og (13/371), ḥadīth nr. (423), (465), (1120), (6317), (7385), (7442) og (7499). Muslim overleverede en forkortet version med en lignende ordlyd (1/532), ḥadīth nr. (769).
Allāhumma lakal-ḥamdu. Anta nūrus-samāwāti wal-arḍi wa man fīhinna, wa lakal-ḥamdu. Anta Qayyimus-samāwāti wal-arḍi wa man fīhinna. [Wa lakal-ḥamdu. Anta Rabbus-samāwāti wal-arḍi wa man fīhinna.] [Wa lakal-ḥamdu. Laka mulkus-samāwāti wal-arḍi wa man fīhinna.] [Wa lakal-ḥamdu. Anta Malikus-samāwāti wal-arḍi.] [Wa lakal-ḥamdu.] [Antal-Ḥaqqu, wa waʿdukal-ḥaqqu, wa qawlukal-ḥaqqu, wa liqāʾukal-ḥaqqu, wal-djannatu ḥaqqun, wan-nāru ḥaqqun, wan-nabiyyūna ḥaqqun, wa Muḥammadun ﷺ ḥaqqun, was-sāʿatu ḥaqqun.] [Allāhumma laka aslamtu, wa ʿalayka tawakkaltu, wa bika āmantu, wa ilayka anabtu, wa bika khāṣamtu, wa ilayka ḥākamtu. Faghfir lī mā qaddamtu, wa mā akhkhartu, wa mā asrartu, wa mā aʿlantu, wa mā Anta aʿlamu bihi minnī.] [Antal-Muqaddimu wa Antal-Muʾakhkhiru. Lā ilāha illā Anta.] [Anta Ilāhī, lā ilāha illā Anta.] [Wa lā ḥawla wa lā quwwata illā billāh.]
17. Duʿāʾ (påkaldelse) i rukūʿ (foroverbøjning).
”Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er min Herre – Den Mægtige.”
Subḥāna Rabbiyal-ʿAẓīm. Gentages tre gange[57]. [57] Overleveret af samlerne af de fire Sunan-værker og Aḥmad: Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (870), at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (262), an-Nasāʾī, ḥadīth nr. (1007), Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (897), og Aḥmad, ḥadīth nr. (3514), og se: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (1/83).
”Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Du, O Allāh, vor Herre, og al lovprisning tilkommer Dig. O Allāh! Tilgiv mig.” [58] [58] Overleveret af al-Bukhārī (1/99), ḥadīth nr. (794), og Muslim (1/350), ḥadīth nr. (484).
"Den Ophøjede og fri for enhver ufuldkommenhed, Den Fuldkomment Rene, Herre over englene og ånden [Djibrāʾīl (Gabriel)]." [59] [59] Overleveret af Muslim (1/353), ḥadīth nr. (487), og Abū Dāwūd (1/230), ḥadīth nr. (872).
Subbūḥun, Quddūsun, Rabbul-malāʾikati war-rūḥ.
”O Allāh! For Dig har jeg udført rukūʿ (foroverbøjning), på Dig tror jeg, og til Dig har jeg overgivet mig. Min hørelse, mit syn, min hjerne, mine knogler og mine nerver har ydmygt underkastet sig Dig, [og alt det, mine fødder bærer].” [60] [60] Overleveret af Muslim (1/534), ḥadīth nr. (771), og de fire Sunan-forfattere, undtagen Ibn Mādjah: Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (760) og (761), at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (3421), og an-Nasāʾī, ḥadīth nr. (1049). Det mellem de firkantede parenteser er ordlyden hos Ibn Khuzaymah, ḥadīth nr. (607), og Ibn Ḥibbān, ḥadīth nr. (1901).
Allāhumma laka rakaʿtu, wa bika āmantu, wa laka aslamtu. Khashaʿa laka samʿī, wa baṣarī, wa mukhkhī, wa ʿaẓmī, wa ʿaṣabī, [wa mā istaqallat bihi qadamī].
”Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Besidderen af Vælde, Herredømme, Ophøjet Storhed og Majestæt.” [61]. [61] Overleveret af Abū Dāwūd (1/230), ḥadīth nr. (873), an-Nasāʾī, ḥadīth nr. (1131), og Aḥmad, ḥadīth nr. (23980). Dens isnād (overleveringskæde) er ḥasan (god).
Subḥāna Dhil-Djabarūti, wal-Malakūti, wal-Kibriyāʾi, wal-ʿAẓamati.
18. Duʿāʾ (påkaldelse) når man retter sig op fra rukūʿ (foroverbøjning).
”Allāh hører den, der lovpriser Ham.” [62] [62] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (2/282), ḥadīth nr. (796).
Samiʿallāhu liman ḥamidah.
”Vor Herre, Dig tilkommer al lovprisning – megen, god og velsignet lovprisning.” [63] [63] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (2/284), ḥadīth nr. (796).
Rabbanā wa lakal-ḥamdu, ḥamdan kathīran ṭayyiban mubārakan fīh.
”[En lovprisning, der fylder] himlene, jorden, det, som er imellem dem, og alt det, Du derefter vil. Du er værdig til al lovprisning og al majestæt. Dette er det sandeste, en tjener kan sige, og vi er alle Dine tjenere. O Allāh! Ingen kan hindre det, Du giver, og ingen kan give det, Du holder tilbage. Og ingen med rigdom, magt eller status kan drage nytte af dem over for Dig.” [64] [64] Overleveret af Muslim (1/ 346), ḥadīth nr. (477).
Milʾas-samāwāti wa milʾal-arḍi, wa mā baynahumā, wa milʾa mā shiʾta min shayʾin baʿd. Ahlath-thanāʾi wal-madjd, aḥaqqu mā qālal-ʿabd, wa kullunā laka ʿabd. Allāhumma lā māniʿa limā aʿṭayta, wa lā muʿṭiya limā manaʿta, wa lā yanfaʿu dhal-djaddi minkal-djadd.
19. Duʿāʾ (påkaldelse) i sudjūd (at lægge ansigtet mod jorden i hengivelse til Allāh).
”Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er min Herre – Den Højeste.”
Subḥāna Rabbiyal-Aʿlā. Gentages tre gange[65]. [65] Overleveret af samlerne af de fire Sunan-værker og Aḥmad: Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (870), at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (262), an-Nasāʾī, ḥadīth nr. (1007), Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (897), og Aḥmad, ḥadīth nr. (3514). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (1/83).
”Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Du, O vor Herre, og al lovprisning tilkommer Dig. O Allāh! Tilgiv mig.” [66] [66] Overleveret af al-Bukhārī, ḥadīth nr. (794), og Muslim, ḥadīth nr. (484). Den er tidligere nævnt under ḥadīth nr. (34).
"Den Ophøjede og fri for enhver ufuldkommenhed, Den Fuldkomment Rene, Herre over englene og ånden [Djibrāʾīl (Gabriel)]." [67] [67] Overleveret af Muslim (1/533), ḥadīth nr. (487), og Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (872). Den er tidligere nævnt under ḥadīth nr. (35).
Subbūḥun, Quddūsun, Rabbul-malāʾikati war-rūḥ.
”O Allāh! For Dig udfører jeg sudjūd (lægger mit ansigt mod jorden i hengivelse til Dig), på Dig tror jeg, og til Dig overgiver jeg mig. Mit ansigt lægger sig i sudjūd for Den, der skabte det, formede det og gav det hørelse og syn. Ærefuld er Allāh, Den Bedste af skabere.” [68] [68] Overleveret af Muslim (1/534), ḥadīth nr. (771), og andre.
Allāhumma laka sadjadtu, wa bika āmantu, wa laka aslamtu. Sadjada wajhī lilladhī khalaqahu, wa ṣawwarahu, wa shaqqa samʿahu wa baṣarahu. Tabārakallāhu Aḥsanul-Khāliqīn.
”Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Besidderen af Vælde, Herredømme, Ophøjet Storhed og Majestæt.” [69]. [69] Overleveret af Abū Dāwūd (1/230), ḥadīth nr. (873), an-Nasāʾī, ḥadīth nr. (1131), og Aḥmad, ḥadīth nr. (23980). Vurderet som autentisk (ṣaḥīḥ) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ Abī Dāwūd (1/166). Dens kildehenvisning er tidligere nævnt under ḥadīth nr. (37).
Subḥāna Dhil-Djabarūti, wal-Malakūti, wal-Kibriyāʾi, wal-ʿAẓamati.
”O Allāh! Tilgiv mig alle mine synder: de ubetydelige såvel som de alvorlige, de første og de sidste, de åbenlyse og de skjulte.” [70] [70] Overleveret af Muslim (1/ 230), ḥadīth nr. (483).
Allāhumma-ghfir lī dhanbī kullahu: diqqahu wa djillahu, wa awwalahu wa ākhirahu, wa ʿalāniyyatahu wa sirrahu.
”O Allāh! Jeg søger tilflugt i Dit velbehag fra Dit mishag, og i Din beskyttelse fra Din straf, og jeg søger tilflugt hos Dig fra Dig. Jeg formår ikke fuldt ud at lovprise Dig. Du er, som Du har lovprist Dig selv.” [71] [71] Overleveret af Muslim (1/352), ḥadīth nr. (486).
Allāhumma innī aʿūdhu biriḍāka min sakhaṭika, wa bimuʿāfātika min ʿuqūbatika, wa aʿūdhu bika minka. Lā uḥṣī thanāʾan ʿalayka. Anta kamā athnayta ʿalā nafsika.
20. Duʿāʾ (påkaldelse) i den siddende stilling mellem de to sadjdah (at lægge ansigtet mod jorden i hengivelse til Allāh).
”O min Herre! Tilgiv mig. O min Herre! Tilgiv mig.” [72] [72] Overleveret af Abū Dāwūd (1/231), ḥadīth nr. (874), og Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (897). Se også: Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (1/148).
”O Allāh! Tilgiv mig, hav barmhjertighed med mig, vejled mig, forbedr min situation, skænk mig velbefindende, forsyn mig og ophøj mig.” [73] [73] Overleveret af samlerne af de fire Sunan-værker undtagen an-Nasāʾī: Abū Dāwūd (1/231), ḥadīth nr. (850), at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (284) og (285), og Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (898). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (1/90) og Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (1/148).
Allāhumma-ghfir lī, warḥamnī, wahdinī, wadjburnī, wa ʿāfinī, warzuqnī, warfaʿnī.
21. Duʿāʾ (påkaldelse) ved sudjūd (at lægge ansigtet mod jorden i hengivelse til Allāh) under recitation af Koranen.
”Mit ansigt lægger sig i sudjūd for Den, der skabte det, gav det hørelse og syn ved Hans kraft og Hans styrke. Ærefuld er Allāh, Den Bedste af skabere.
Sadjada wajhī lilladhī khalaqahu, wa shaqqa samʿahu wa baṣarahu biḥawlihi wa quwwatihi, fa-tabārakallāhu Aḥsanul-Khāliqīn. [Sūrah al-Muʾminūn:23:14] [74]. [74] Overleveret af at-Tirmidhī (2/474), ḥadīth nr. (3425), og Aḥmad (6/30), ḥadīth nr. (24022), samt al-Ḥākim, som vurderede den som autentisk (ṣaḥīḥ), og adh-Dhahabī var enig med ham (1/220). Tilføjelsen stammer fra hans ordlyd.
”O Allāh! Nedskriv for mig en belønning hos Dig for den, fjern en syndebyrde fra mig ved den, gør den til en skat for mig hos Dig, og accepter den fra mig, ligesom Du accepterede den fra Din tjener Dāwūd.” [75] [75] Overleveret af at-Tirmidhī (2/473), ḥadīth nr. (579), og al-Ḥākim, som vurderede den som autentisk (ṣaḥīḥ), og adh-Dhahabī var enig med ham (1/219).
Allāhumma-ktub lī bihā ʿindaka adjran, wa ḍaʿ ʿannī bihā wizran, wadjʿalhā lī ʿindaka dhukhran, wa taqabbalhā minnī kamā taqabbaltahā min ʿabdika Dāwūd.
22. Tashahhud (vidnesbyrdet, der reciteres i den siddende del af bønnen).
”Alle at-taḥiyyāt (hilsner), aṣ-ṣalawāt (bønner) og aṭ-ṭayyibāt (alt det gode og rene) tilkommer Allāh. Fred være over dig, O Profet, og Allāhs barmhjertighed og Hans velsignelser. Fred være over os og Allāhs retskafne tjenere. Jeg bevidner, at der ikke er nogen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, og jeg bevidner, at Muḥammad er Hans tjener og Hans Sendebud.” [76] [76] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (2/311), ḥadīth nr. (831), og Muslim (1/301), ḥadīth nr. (402).
23. Aṣ-ṣalāh (påkaldelse af Allāhs velsignelser og fred) over Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – efter tashahhud.
”O Allāh! Send aṣ-ṣalāh (Dine velsignelser og ophøjelse) over Muḥammad og over Āl Muḥammad (Muḥammads familie og trofaste efterfølgere), ligesom Du sendte aṣ-ṣalāh over Āl Ibrāhīm (Ibrāhīms familie og trofaste efterfølgere). Sandelig, Du er ḥamīd, madjīd (Den, der lovprises, og Den, der besidder al majestæt). O Allāh! Send barakah (velsignelse) over Muḥammad og over Āl Muḥammad (Muḥammads familie og trofaste efterfølgere), ligesom Du sendte barakah over Ibrāhīm og Āl Ibrāhīm (Ibrāhīms familie og trofaste efterfølgere). Sandelig, Du er ḥamīd, madjīd (Den, der lovprises, og Den, der besidder al majestæt).” [77] [77] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (6/408), ḥadīth nr. (3370), og Muslim, ḥadīth nr. (406).
”O Allāh! Send aṣ-ṣalāh (Dine velsignelser og ophøjelse) over Muḥammad og over hans azwādj (hustruer) og hans dhurriyyah (efterkommere), ligesom Du sendte aṣ-ṣalāh over Āl Ibrāhīm (Ibrāhīms familie og trofaste efterfølgere). Og send barakah (velsignelse) over Muḥammad og over hans azwādj (hustruer) og hans dhurriyyah (efterkommere), ligesom Du sendte barakah over Āl Ibrāhīm (Ibrāhīms familie og trofaste efterfølgere). Sandelig, Du er ḥamīd, madjīd (Den, der lovprises, og Den, der besidder al majestæt).” [78] [78] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (6/407), ḥadīth nr. (3369), og Muslim (1/306), ḥadīth nr. (407), og ordlyden er hans.
Allāhumma ṣalli ʿalā Muḥammadin wa ʿalā azwādjihi wa dhurriyyatihi, kamā ṣallayta ʿalā Āli Ibrāhīma, wa bārik ʿalā Muḥammadin wa ʿalā azwādjihi wa dhurriyyatihi, kamā bārakta ʿalā Āli Ibrāhīma, innaka ḥamīdun madjīd.
24. Duʿāʾ (påkaldelse) efter den sidste tashahhud og før salām (afslutningen af bønnen).
”O Allāh! Jeg søger tilflugt hos Dig mod gravens straf, mod helvedes straf, mod livets og dødens prøvelser og mod det onde ved prøvelsen med den falske Messias (al-Masīḥ ad-Dadjdjāl).” [79] [79] Overleveret af al-Bukhārī (2/102), ḥadīth nr. (1377), og Muslim (1/412), ḥadīth nr. (588), og ordlyden er hans.
”O Allāh! Jeg søger tilflugt hos Dig mod gravens straf, og jeg søger tilflugt hos Dig mod prøvelsen med den falske Messias (al-Masīḥ ad-Dadjdjāl), og jeg søger tilflugt hos Dig mod livets og dødens prøvelse. O Allāh! Jeg søger tilflugt hos Dig mod al-maʾtham (synd og det, der fører til eller medfører synd) og gæld.” [80] [80] Overleveret af al-Bukhārī (1/202), ḥadīth nr. (832), og Muslim (1/412), ḥadīth nr. (587).
Allāhumma innī aʿūdhu bika min ʿadhābil-qabr, wa aʿūdhu bika min fitnatil-Masīḥid-Dadjdjāl, wa aʿūdhu bika min fitnatil-maḥyā wal-mamāt. Allāhumma innī aʿūdhu bika minal-maʾthami wal-maghram.
”O Allāh! Jeg har gjort megen uret mod mig selv, og ingen tilgiver synder undtagen Du. Så tilgiv mig med en tilgivelse fra Din Side, og hav barmhjertighed med mig. Du er sandelig Den Tilgivende, Den Mest Barmhjertige.” [81] [81] Overleveret af al-Bukhārī (8/168), ḥadīth nr. (834), og Muslim (4/2078), ḥadīth nr. (2705).
Allāhumma innī ẓalamtu nafsī ẓulman kathīran, wa lā yaghfirudh-dhunūba illā anta, faghfir lī maghfiratan min ʿindika warḥamnī, innaka antal-ghafūrur-raḥīm.
”O Allāh! Tilgiv mig det, jeg har sendt forud, og det, jeg har udsat, det, jeg har holdt skjult, og det, jeg har gjort åbenlyst, det, hvori jeg har overskredet grænserne, og det, Du ved bedre end jeg. Du er Den, der fremrykker, og Du er Den, der udskyder. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig.” [82] [82] Overleveret af Muslim (1/534), ḥadīth nr. (771).
Allāhumma-ghfir lī mā qaddamtu, wa mā akhkhartu, wa mā asrartu, wa mā aʿlantu, wa mā asraftu, wa mā anta aʿlamu bihi minnī. Antal-Muqaddimu wa antal-Muʾakhkhiru, lā ilāha illā anta.
”O Allāh! Hjælp mig til at ihukomme Dig, takke Dig og tilbede Dig på den bedste måde.” [83] [83] Overleveret af Abū Dāwūd (2/86), ḥadīth nr. (1522), og an-Nasāʾī (3/53), ḥadīth nr. (2302), og al-Albānī klassificerede den som ṣaḥīḥ (autentisk) i Ṣaḥīḥ Abī Dāwūd (1/284).
Allāhumma aʿinnī ʿalā dhikrika, wa shukrika, wa ḥusni ʿibādatika.
”O Allāh! Jeg søger tilflugt hos Dig mod nærighed, og jeg søger tilflugt hos Dig mod fejhed, og jeg søger tilflugt hos Dig mod at blive bragt tilbage til den mest svækkede alder, og jeg søger tilflugt hos Dig mod denne verdens prøvelse og gravens straf.” [84] [84] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (6/35), ḥadīth nr. (2822) og (6390).
Allāhumma innī aʿūdhu bika minal-bukhli, wa aʿūdhu bika minal-djubni, wa aʿūdhu bika min an uradda ilā ardhalil-ʿumuri, wa aʿūdhu bika min fitnatid-dunyā wa ʿadhābil-qabr.
”O Allāh! Jeg beder Dig om paradiset og søger tilflugt hos Dig mod ilden.” [85] [85] Overleveret af Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (792), og Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (910). Se også Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (2/328).
Allāhumma innī asʾalukal-djannata, wa aʿūdhu bika minan-nār.
”O Allāh! Ved Din viden om det usete og Din magt over skabelsen, hold mig i live, så længe Du ved, at livet er godt for mig, og lad mig dø, når Du ved, at døden er bedre for mig. O Allāh! Jeg beder Dig om frygt for Dig i det skjulte og i det åbenlyse, og jeg beder Dig om sandhedens ord i tilfredshed og vrede, og jeg beder Dig om mådehold i rigdom og fattigdom, og jeg beder Dig om en lyksalighed, der ikke slipper op, og jeg beder Dig om en øjenfryd, der ikke ophører, og jeg beder Dig om tilfredshed efter bestemmelsen, og jeg beder Dig om et behageligt liv efter døden, og jeg beder Dig om nydelsen ved at betragte Dit ansigt og længslen efter at møde Dig, uden at mødet med Dig sker gennem en skadevoldende modgang eller en vildledende prøvelse. O Allāh! Pryd os med troens pryd, og gør os til retledere, der selv er retledte.” [86] [86] Overleveret af an-Nasāʾī (3/54–55), ḥadīth nr. (1304), og Aḥmad (4/364), ḥadīth nr. (21666), og al-Albānī klassificerede den som ṣaḥīḥ (autentisk) i Ṣaḥīḥ an-Nasāʾī (1/281).
Allāhumma biʿilmikal-ghaybi wa qudratika ʿalal-khalq, aḥyinī mā ʿalimtal-ḥayāta khayran lī, wa tawaffanī idhā ʿalimtal-wafāta khayran lī. Allāhumma innī asʾaluka khashyataka fil-ghaybi wash-shahādah, wa asʾaluka kalimatal-ḥaqqi fir-riḍā wal-ghaḍab, wa asʾalukal-qaṣda fil-ghinā wal-faqr, wa asʾaluka naʿīman lā yanfad, wa asʾaluka qurrata ʿaynin lā tanqaṭiʿ, wa asʾalukar-riḍā baʿdal-qaḍāʾ, wa asʾaluka bardal-ʿayshi baʿdal-mawt, wa asʾaluka ladhdhatan-naẓari ilā wajhika, wash-shawqa ilā liqāʾika fī ghayri ḍarrāʾa muḍirrah, wa lā fitnatin muḍillah. Allāhumma zayyinnā bizīnatil-īmān, wajʿalnā hudātan muhtadīn.
”O Allāh! Jeg beder Dig, O Allāh, i kraft af at Du er al-Wāḥid (Den Ene), al-Aḥad (Den Enestående) og aṣ-Ṣamad (Den fuldkomment uafhængige, som alle skabninger er afhængige af), som hverken har affødt eller er blevet født, og ingen er Hans lige, om at tilgive mine synder. Du er sandelig Den Tilgivende, Den Barmhjertige.” [87] [87] Overleveret af an-Nasāʾī (3/52), ḥadīth nr. (1300), med hans ordlyd, og af Aḥmad (4/338), ḥadīth nr. (18974), og al-Albānī klassificerede den som ṣaḥīḥ (autentisk) i Ṣaḥīḥ an-Nasāʾī (1/280).
Allāhumma innī asʾaluka yā Allāhu biʾannakal-Wāḥidul-Aḥadus-Ṣamad, alladhī lam yalid wa lam yūlad, wa lam yakun lahu kufuwan aḥad, an taghfira lī dhunūbī, innaka antal-Ghafūrur-Raḥīm.
”O Allāh! Jeg beder Dig i kraft af, at al lovprisning tilkommer Dig. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig alene uden partnere, al-Mannān (Den, der uophørligt skænker Sine skabninger gaver og velgerninger), O Badīʿ as-samāwāti wal-arḍ (Du, som uden forbillede frembragte himlene og jorden), O Besidder af Majestæt og Ære, O al-Ḥayy (Den Evigtlevende), O al-Qayyūm (Den Selvopretholdende, som opretholder alt). Jeg beder Dig om Paradiset, og jeg søger tilflugt hos Dig mod Ilden.” [88] [88] Overleveret af samlerne af de fire Sunan-værker: Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (1495), at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (3544), Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (3858), og an-Nasāʾī, ḥadīth nr. (1299). Se også Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (2/329).
Allāhumma innī asʾaluka biʾanna lakal-ḥamd, lā ilāha illā anta waḥdaka lā sharīka laka, al-Mannān, yā Badīʿas-samāwāti wal-arḍ, yā Dhal-Djalāli wal-Ikrām, yā Ḥayyu yā Qayyūm, innī asʾalukal-djannata wa aʿūdhu bika minan-nār.
”O Allāh! Sandelig, jeg beder Dig i kraft af, at jeg bevidner, at Du er Allāh. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig, al-Aḥad (Den Enestående), aṣ-Ṣamad (Den fuldkomment uafhængige, som alle skabninger er afhængige af), som hverken har affødt eller er blevet født, og ingen er Hans lige.” [89] [89] Overleveret af Abū Dāwūd (2/62), ḥadīth nr. (1493), at-Tirmidhī (5/515), ḥadīth nr. (3475), Ibn Mādjah (2/1267), ḥadīth nr. (3857), an-Nasāʾī, ḥadīth nr. (1300), med hans ordlyd, og Aḥmad, ḥadīth nr. (18974), og al-Albānī klassificerede den som ṣaḥīḥ (autentisk) i Ṣaḥīḥ an-Nasāʾī (1/280). Se også Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (2/329) og Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/163).
Allāhumma innī asʾaluka biʾannī ashhadu annaka anta Allāhu, lā ilāha illā anta, al-Aḥadu aṣ-Ṣamadu, alladhī lam yalid wa lam yūlad, wa lam yakun lahu kufuwan aḥad.
25. Adhkār (ihukommelse af Allāh) efter taslīm (afslutningen af bønnen med fredshilsenen).
"Jeg søger Allāhs tilgivelse."
Astaghfirullāh Gentages tre gange ”O Allāh! Du er as-Salām (Fredens Kilde og Den, der er fri for enhver ufuldkommenhed), og fra Dig kommer al fred. Ærefuld er Du, O Besidder af Majestæt og Ære.” [90] [90] Overleveret af Muslim (1/414), ḥadīth nr. (591).
Allāhumma anta-s-salām, wa minka-s-salām, tabārakta yā Dhā-l-Jalāli wa-l-Ikrām.
Lā ilāha illallāhu waḥdahu lā sharīka lahu, lahul-mulku wa lahul-ḥamdu wa huwa ʿalā kulli shayʾin qadīr. Gentages tre gange O Allāh! Ingen kan hindre, hvad Du giver, og ingen kan give, hvad Du holder tilbage. Og ingen persons magt eller status gavner ham overfor Dig.”[91] [91] Overleveret af al-Bukhārī (1/255), ḥadīth nr. (844), og Muslim (1/414), ḥadīth nr. (593). Det mellem de kantede parenteser er en tilføjelse fra Al-Bukhārī, ḥadīth nr. (6473).
Lā ilāha illallāhu waḥdahu lā sharīka lah, lahul-mulku wa lahul-ḥamdu, wa huwa ʿalā kulli shayʾin qadīr. Lā ḥawla wa lā quwwata illā billāh. Lā ilāha illallāh, wa lā naʿbudu illā iyyāhu. Lahun-niʿmah, wa lahul-faḍl, wa lahuth-thanāʾul-ḥasan. Lā ilāha illallāh, mukhliṣīna lahud-dīn, wa law karihal-kāfirūn. "Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh, og al lovprisning tilkommer Allāh, og Allāh er Den Største."
Subḥānallāh, wal-ḥamdu lillāh, wallāhu akbar. Gentages treogtredive gange. ”Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Ham tilhører suveræniteten, og Ham tilhører al lovprisning, og Han har magt over alle ting.” [93] [93] Overleveret af Muslim (1/418), ḥadīth nr. (597), hvori det står: “Den, der siger dette efter hver obligatorisk aṣ-ṣalāh (bøn), vil få sine synder tilgivet, selv hvis de er som havets skum.”
1. "Sig [O Muḥammad]: ”Han er Allāh, Én . 2. Allāh er al-Ṣamad (Den fuldkomment uafhængige, som alle skabninger er afhængige af). 3. Han afføder ikke , og Han er ikke født. 4. Og der er ingen, der er Hans lige.”" [Sūrah al-Ikhlāṣ:112:1-4]
1. "Sig [O Muḥammad]: ”Jeg søger tilflugt hos Herren over den kraftige lysbrydning. 2. Mod det onde , som Han har skabt [i al skabelse]. 3. Og mod det onde i nattemørket, når det spreder sig. 4. Og mod det onde fra dem, som puster på knuderne. 5. Og mod det onde fra en misunder, når han misunder."" [Sūrah al-Falaq:113:1-5]
1. "Sig [O Muḥammad]: "Jeg søger tilflugt hos menneskenes Herre. 2. Menneskenes Hersker. 3. Menneskenes Ilāh (gud, der i sandhed er al tilbedelse værdig). 4. Mod det onde fra hviskeren, der trækker sig bort [når Allāhs navn nævnes]. 5. Den, som hvisker [det onde] i menneskenes bryst. 6. Fra [de onde blandt] djinnerne og menneskene.”" [Sūrah an-Nās:114:1-6]
Efter hver ṣalāh (bøn)[94]. [94] Overleveret af Abū Dāwūd (2/86), ḥadīth nr. (1523), og at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (2903), og an-Nasāʾī (3/68), ḥadīth nr. (1335). Se også Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (2/8). De tre sūraher kaldes al-Muʿawwidhāt. Se også Fatḥ al-Bārī(9/62).
Allāh – der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Ham. Den Evigt Levende, Opretholderen. Hverken døsighed eller søvn rammer Ham. Alt, hvad der er i himlene og på jorden, tilhører Ham. Hvem er den, der kan gå i forbøn hos Ham uden Hans tilladelse? Han ved, hvad der er foran dem, og hvad der er bag dem . Og de omslutter intet af Hans viden, undtagen hvad Han ønsker. Hans kursī (stol) omfatter himlene og jorden, og det tynger Ham ikke at bevare dem. Og Han er Den Højeste, Den Mægtige. [Sūrah al-Baqarah:2:255] Umiddelbart efter hver aṣ-ṣalāh (bøn).[95] [95] "Den, der reciterer den efter hver ṣalāh (bøn), vil intet forhindre i at træde ind i paradiset undtagen døden." Overleveret af an-Nasāʾī i ʿAmal al-Yawm wa al-Laylah, ḥadīth nr. (100), og Ibn as-Sunnī, ḥadīth nr. (121). Klassificeret som autentisk (ṣaḥīḥ) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ al-Djāmiʿ (5/339) og Silsilat al-Aḥādīth aṣ-Ṣaḥīḥah (2/697), ḥadīth nr. (972).
"Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Ham tilhører suveræniteten, og Ham tilhører al lovprisning. Han giver liv og lader dø, og Han har magt over alle ting."
Lā ilāha illallāhu waḥdahu lā sharīka lahu, lahul-mulku wa lahul-ḥamdu, yuḥyī wa yumītu, wa huwa ʿalā kulli shayʾin qadīr. Ti gange efter maghrib- og ṣubḥ (fadjr)-bønnen.[96] [96] Overleveret af at-Tirmidhī (5/515), ḥadīth nr. (3474), og Aḥmad (4/227), ḥadīth nr. (17990). Se også kildehenvisningen i Zād al-Maʿād (1/300).
”O Allāh! Jeg beder Dig om gavnlig viden, en god og ren forsyning og en gerning, som bliver accepteret.”
Allāhumma innī asʾaluka ʿilman nāfiʿan, wa rizqan ṭayyiban, wa ʿamalan mutaqabbalan. Efter salām fra fadjr ṣalāh (bøn).[97] [97] Overleveret af Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (925), og an-Nasāʾī i ʿAmal al-Yawm wa al-Laylah, ḥadīth nr. (102). Se også Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (1/152) og Madjmaʿ az-Zawāʾid (10/111). Denne ḥadīth vil blive nævnt under nr. (95).
26. Duʿāʾ (påkaldelse) ved ṣalāt al-istikhārah (bønnen om Allāhs vejledning)
Djābir Ibn ʿAbdullāh – må Allāh være tilfreds med dem begge – sagde: “Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – plejede at lære os al-istikhārah i alle anliggender, ligesom han lærte os en sūrah (kapitel) fra Koranen. Han sagde:” "Når en af jer har til hensigt at foretage sig en sag, skal han bede to rakʿah, som ikke er obligatoriske, og derefter sige: ”O Allāh! Jeg søger Dit valg gennem Din viden, og jeg beder Dig om evnen gennem Din magt, og jeg beder Dig om Din vældige gunst. For Du har magten, mens jeg ingen magt har, og Du ved, mens jeg ikke ved, og Du er Den, der har fuld viden om det skjulte. O Allāh! Hvis Du ved, at dette anliggende – [og han nævner sit anliggende] – er godt for mig i min religion, mit levebrød og udfaldet af mine anliggender – eller han sagde: både på kort og lang sigt – så forudbestem det for mig, gør det let for mig, og velsign mig derefter deri. Men hvis Du ved, at dette anliggende er dårligt for mig i min religion, mit levebrød og udfaldet af mine anliggender – eller han sagde: både på kort og lang sigt – så vend det bort fra mig, og vend mig bort fra det, og forudbestem det gode for mig, hvor det end måtte være, og gør mig derefter tilfreds med det.” [98] [98] Overleveret af al-Bukhārī (7/ 162), ḥadīth nr. (1162).
Allāhumma innī astakhīruka biʿilmika, wa astaqdiruka biqudratika, wa asʾaluka min faḍlika al-ʿaẓīm; faʾinnaka taqdiru wa lā aqdiru, wa taʿlamu wa lā aʿlamu, wa anta ʿallāmu al-ghuyūb. Allāhumma in kunta taʿlamu anna hādhā al-amra – wa yusammī ḥājatahu – khayrun lī fī dīnī wa maʿāshī wa ʿāqibati amrī – aw qāla: ʿādjilihi wa ādjilihi – faqdurhu lī wa yassirhu lī thumma bārik lī fīhi. Wa in kunta taʿlamu anna hādhā al-amra sharrun lī fī dīnī wa maʿāshī wa ʿāqibati amrī – aw qāla: ʿādjilihi wa ādjilihi – faṣrifhu ʿannī waṣrifnī ʿanhu waqdur lī al-khayra ḥaythu kāna, thumma arḍinī bihi.
Og den, der søger Allāhs vejledning hos Skaberen, rådfører sig med de troende blandt skabningerne og handler med omtanke i sin sag, vil ikke fortryde. For Allāh – ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed og højt ophøjet er Han – siger: "...Og rådfør dig med dem i sagen. Når du så har besluttet dig, så sæt din lid til Allāh..." [99]. [99] [Sūrah Āl ‘Imrān:3:159]
27. Adhkār (ihukommelser af Allāh) om morgenen og aftenen
"Al lovprisning tilkommer Allāh alene, og velsignelser og fred være over ham, efter hvem der ikke er nogen profet."[100] [100] Overleveret af Anas – må Allāh være tilfreds med ham – fra Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham –: “At sidde sammen med et folk, der ihukommer Allāh – ophøjet er Han – fra fadjr-bønnen, indtil solen står op, er mere kær for mig end at frigive fire slaver blandt Ismāʿīls efterkommere. Og at sidde sammen med et folk, der ihukommer Allāh fra ʿaṣr-bønnen, indtil solen går ned, er mere kær for mig end at frigive fire slaver.” Overleveret af Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (3667). Klassificeret som ḥasan (god) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ Abī Dāwūd (2/698).
Jeg søger tilflugt hos Allāh fra satan den udstødte.
"Allāh – der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Ham. Den Evigt Levende, Opretholderen. Hverken døsighed eller søvn overkommer Ham. Ham tilhører alt, hvad der er i himlene og alt, hvad der er på jorden. Hvem er den, der kan gå i forbøn hos Ham uden Hans tilladelse? Han ved, hvad der er foran dem, og hvad der er bag dem. Og de omfatter intet af Hans viden undtagen det, Han vil. Hans kursī (stol) omfatter himlene og jorden, og det tynger Ham ikke at bevare dem begge. Og Han er Den Højeste, Den Mægtigste." [Sūrah al-Baqarah:2:255][101]. [101] 'Den, der reciterer den om morgenen, vil blive beskyttet mod djinnerne indtil aftenen, og den, der reciterer den om aftenen, vil blive beskyttet mod dem indtil morgenen.' Overleveret af al-Ḥākim (1/562). Klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ at-Targhīb wa at-Tarhīb (1/273). Han henførte den også til an-Nasāʾī og aṭ-Ṭabarānī og sagde: 'Aṭ-Ṭabarānīs isnād (beretningskæde) er god.'
1. "Sig [O Muḥammad]: ”Han er Allāh, Én . 2. Allāh-uṣ-Ṣamad (Den fuldkomment uafhængige, som alle skabninger er afhængige af). 3. Han afføder ikke , og Han er ikke født. 4. Og der er ingen, der er Hans lige.”" [Sūrah al-Ikhlāṣ:112:1-4]
1. "Sig [O Muḥammad]: ”Jeg søger tilflugt hos Herren over den kraftige lysbrydning.” 2. “Mod det onde , som Han har skabt [i al skabelse].” 3. Og mod det onde i nattemørket, når det spreder sig. 4. Og mod det onde fra dem, som puster på knuderne. 5. “Og mod det onde fra en misunder , når han misunder .” [Sūrah al-Falaq:113:1-5]
1. "Sig [O Muḥammad]: "Jeg søger tilflugt hos menneskenes Herre.'" Menneskenes Hersker. 3. Menneskenes Ilāh (gud, der i sandhed er al tilbedelse værdig). 4. Mod det onde fra hviskeren, der trækker sig bort [når Allāhs navn nævnes]. 5. Den, som hvisker [det onde] i menneskenes bryst. 6. Fra [de onde blandt] djinnerne og menneskene.” [Sūrah an-Nās:114:1:6] (Gentages tre gange)[102]. [102] 'Den, der reciterer den tre gange om morgenen og tre gange om aftenen, den vil være tilstrækkelig for ham mod alt.' Overleveret af Abū Dāwūd (4/322), ḥadīth nr. (5082), og at-Tirmidhī (5/567), ḥadīth nr. (3575). Se også Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/182).
'Vi er nået til morgenen, og al suverænitet tilhører Allāh, og al lovprisning tilkommer Allāh. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene, uden partnere. Ham tilhører suveræniteten, og Ham tilhører al lovprisning, og Han har magt over alle ting. Min Herre! Jeg beder Dig om det gode, som denne dag rummer, og det gode, der følger efter den, og jeg søger tilflugt hos Dig mod det onde, som denne dag rummer, og det onde, der følger efter den. Min Herre! Jeg søger tilflugt hos Dig mod dovenskab og alderdommens onder. Min Herre! Jeg søger tilflugt hos Dig mod straf i ilden og straf i graven.' [103] [103] Overleveret af Muslim (4/2088), ḥadīth nr. (2723).
Aṣbaḥnā wa aṣbaḥa al-mulku lillāh, wal-ḥamdu lillāh, lā ilāha illallāhu waḥdahu lā sharīka lah, lahul-mulku wa lahul-ḥamdu wa huwa ʿalā kulli shayʾin qadīr. Rabbi asʾaluka khayra mā fī hādhā al-yawmi wa khayra mā baʿdahu, wa aʿūdhu bika min sharri mā fī hādhā al-yawmi wa sharri mā baʿdahu. Rabbi aʿūdhu bika minal-kasali wa sūʾi al-kibari. Rabbi aʿūdhu bika min ʿadhābin fin-nāri wa ʿadhābin fil-qabri.
Når det bliver aften, siger man: 'Vi er nået til aftenen, og al suverænitet tilhører Allāh, og al lovprisning tilkommer Allāh. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene, uden partnere. Ham tilhører suveræniteten, og Ham tilhører al lovprisning, og Han har magt over alle ting. Min Herre! Jeg beder Dig om det gode, som denne nat rummer, og det gode, der følger efter den, og jeg søger tilflugt hos Dig mod det onde, som denne nat rummer, og det onde, der følger efter den. Min Herre! Jeg søger tilflugt hos Dig mod dovenskab og alderdommens onder. Min Herre! Jeg søger tilflugt hos Dig mod straf i ilden og straf i graven.' [104] [104] Samme kilde.
Amsaynā wa amsā al-mulku lillāh, wal-ḥamdu lillāh, lā ilāha illallāhu waḥdahu lā sharīka lah, lahul-mulku wa lahul-ḥamdu wa huwa ʿalā kulli shayʾin qadīr. Rabbi asʾaluka khayra mā fī hādhihi al-laylati wa khayra mā baʿdahā, wa aʿūdhu bika min sharri mā fī hādhihi al-laylati wa sharri mā baʿdahā. Rabbi aʿūdhu bika minal-kasali wa sūʾi al-kibari. Rabbi aʿūdhu bika min ʿadhābin fin-nāri wa ʿadhābin fil-qabr.
'O Allāh! Ved Dig er vi nået til morgenen, ved Dig er vi nået til aftenen, ved Dig lever vi, ved Dig dør vi, og til Dig er opstandelsen.' [105] [105] Overleveret af at-Tirmidhī (5/466), ḥadīth nr. (3391). Se også Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/142).
Allāhumma bika aṣbaḥnā, wa bika amsaynā, wa bika naḥyā, wa bika namūtu wa ilayka an-nushūr.
Når det bliver aften, siger man: 'O Allāh! Ved Dig er vi nået til aftenen, ved Dig er vi nået til morgenen, ved Dig lever vi, ved Dig dør vi, og til Dig er den endelige tilbagevenden.' [106] [106] Samme kilde.
Allāhumma bika amsaynā, wa bika aṣbaḥnā, wa bika naḥyā, wa bika namūtu, wa ilayka al-maṣīr.
'O Allāh! Du er min Herre. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig. Du har skabt mig, og jeg er Din tjener. Jeg holder fast ved Din pagt og Dit løfte efter bedste evne. Jeg søger tilflugt hos Dig mod det onde, jeg har gjort. Jeg erkender[107] Din gunst mod mig, og jeg erkender min synd. Så tilgiv mig, for ingen tilgiver synder undtagen Dig.' [108] [107] Jeg erkender og bekender. [108] Den, der fremsiger den med fuld overbevisning om aftenen og dør den samme nat, vil træde ind i paradiset. Og det samme gælder den, der fremsiger den om morgenen.' Overleveret af al-Bukhārī (7/150), ḥadīth nr. (6306).
'O Allāh! Jeg er nået til denne morgen og tager Dig, bærerne af Din trone, Dine engle og hele Din skabelse til vidne om, at Du er Allāh. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig alene, uden partnere, og at Muḥammad er Din tjener og Dit Sendebud.'
Allāhumma innī aṣbaḥtu ush-hiduka, wa ush-hidu ḥamalata ʿArshika, wa malāʾikatika, wa djamīʿa khalqika, annaka anta Allāhu lā ilāha illā anta waḥdaka lā sharīka laka, wa anna Muḥammadan ʿabduka wa Rasūluka. Gentages fire gange [109]. [109] 'Den, der fremsiger den fire gange om morgenen eller om aftenen, vil Allāh frigøre ham fra Ilden.' Overleveret af Abū Dāwūd (4/317), ḥadīth nr. (5071), al-Bukhārī i al-Adab al-Mufrad, ḥadīth nr. (1201), an-Nasāʾī i ʿAmal al-Yawm wa al-Laylah, ḥadīth nr. (9), og Ibn as-Sunnī, ḥadīth nr. (70). Hans Eminence Shaykh Ibn Bāz – må Allāh være ham barmhjertig – vurderede isnād (beretningskæden) hos an-Nasāʾī og Abū Dāwūd som ḥasan (god) i Tuḥfat al-Akhyār (s. 23).
Når det bliver aften, siger man: 'O Allāh! Jeg er nået til denne aften og tager Dig, bærerne af Din trone, Dine engle og hele Din skabelse til vidne om, at Du er Allāh. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig alene, uden partnere, og at Muḥammad er Din tjener og Dit Sendebud.'
Allāhumma innī amsaytu ush-hiduka, wa ush-hidu ḥamalata ʿArshika, wa malāʾikatika, wa djamīʿa khalqika, annaka anta Allāhu lā ilāha illā anta waḥdaka lā sharīka laka, wa anna Muḥammadan ʿabduka wa Rasūluka. Gentages fire gange [110]. [110] Samme kilde.
'O Allāh! Hvilken som helst niʿmah (velgerning), jeg eller nogen af Dine skabninger er nået til denne morgen med, er fra Dig alene, uden partnere. Dig tilkommer al lovprisning, og Dig tilkommer al tak.' [111] [111] 'Den, der fremsiger den om morgenen, har aflagt tak for sin dag, og den, der fremsiger den om aftenen, har aflagt tak for sin nat.' Overleveret af Abū Dāwūd (4/318), ḥadīth nr. (5075), an-Nasāʾī i ʿAmal al-Yawm wa al-Laylah, ḥadīth nr. (7), Ibn as-Sunnī, ḥadīth nr. (41), og Ibn Ḥibbān i Mawārid, ḥadīth nr. (2361). Shaykh Ibn Bāz – må Allāh være ham barmhjertig – klassificerede isnād (beretningskæden) som ḥasan (god) i Tuḥfat al-Akhyār (s. 24).
Allāhumma mā aṣbaḥa bī min niʿmatin aw bi-aḥadin min khalqika faminka waḥdaka lā sharīka laka, falaka al-ḥamdu wa laka ash-shukr.
Når det bliver aften, siger man: 'O Allāh! Hvilken som helst niʿmah (velgerning), jeg eller nogen af Dine skabninger er nået til denne aften med, er fra Dig alene, uden partnere. Dig tilkommer al lovprisning, og Dig tilkommer al tak.' [112] [112] Samme kilde.
Allāhumma mā amsā bī min niʿmatin aw bi-aḥadin min khalqika faminka waḥdaka lā sharīka laka, falaka al-ḥamdu wa laka ash-shukr.
'O Allāh! Skænk mig velbefindende i mit legeme. O Allāh! Skænk mig velbefindende i min hørelse. O Allāh! Skænk mig velbefindende i mit syn. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig. O Allāh! Jeg søger tilflugt hos Dig mod kufr (fornægtelse) og fattigdom, og jeg søger tilflugt hos Dig mod gravens straf. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig.'
Allāhumma ʿāfinī fī badanī, Allāhumma ʿāfinī fī samʿī, Allāhumma ʿāfinī fī baṣarī, lā ilāha illā anta. Allāhumma innī aʿūdhu bika minal-kufr, wal-faqr, wa aʿūdhu bika min ʿadhābil-qabr, lā ilāha illā anta. Gentages tre gange[113]. [113] Overleveret af Abū Dāwūd (4/324), ḥadīth nr. (5092), Aḥmad (5/42), ḥadīth nr. (20430), an-Nasāʾī i ʿAmal al-Yawm wa al-Laylah, ḥadīth nr. (22), Ibn as-Sunnī, ḥadīth nr. (69), og al-Bukhārī i al-Adab al-Mufrad, ḥadīth nr. (701). Al-ʿAllāmah (den særdeles lærde) Ibn Bāz – må Allāh være ham barmhjertig – klassificerede isnād (beretningskæden) som ḥasan (god) i Tuḥfat al-Akhyār (s. 26).
'Allāh er mig tilstrækkelig. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Ham. Til Ham sætter jeg min lid, og Han er Herre over den mægtige trone.'
Ḥasbiyallāhu lā ilāha illā huwa, ʿalayhi tawakkaltu, wa huwa Rabbul-ʿarshil-ʿaẓīm. Gentages syv gange[114]. [114] 'Den, der fremsiger den syv gange om morgenen og syv gange om aftenen, vil Allāh være ham tilstrækkelig i alt, hvad der bekymrer ham af denne verdens og det Hinsidiges anliggender.' Overleveret af Ibn as-Sunnī, ḥadīth nr. (71), marfūʿ (tilskrevet Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham –), og af Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (5081), mawqūf (tilskrevet en ledsager). Shuʿayb og ʿAbd al-Qādir al-Arnaʾūṭ klassificerede isnād (beretningskæden) som ṣaḥīḥ (autentisk). Se også Zād al-Maʿād (2/376).
'O Allāh! Jeg beder Dig om al-ʿafw (tilgivelse) og al-ʿāfiyah (velbefindende) i denne verden og i det Hinsidige. O Allāh! Jeg beder Dig om al-ʿafw (tilgivelse) og al-ʿāfiyah (velbefindende) i min religion, mit verdslige liv, min familie og min ejendom. O Allāh! Skjul mine mangler og skænk mig tryghed mod det, jeg frygter. O Allāh! Beskyt mig forfra, bagfra, fra min højre side, fra min venstre side og ovenfra, og jeg søger tilflugt hos Dig ved Din storhed mod at blive ramt uventet nedefra.' [115] [115] Abū Dawūd, ḥadīth nr. (5074), og Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (3871). Se også: Ṣaḥīh Ibn Mādjah (2/332).
"O Allāh! Kenderen af det usete og det åbenbare, himlenes og jordens Skaber, Herre over alting og dets Ejer. Jeg bevidner, at der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig. Jeg søger tilflugt hos Dig fra det onde i mig selv, fra shayṭāns (satan) ondskab og hans fælder, og fra at begå noget ondt mod mig selv eller at påføre en muslim det."[116] [116] Overleveret af at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (3392), og Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (5067). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/142).
Allāhumma ʿĀlima al-ghaybi wa ash-shahādati, Fāṭira as-samāwāti wa al-arḍi, Rabba kulli shayʾin wa Malīkahu. Ashhadu an lā ilāha illā anta. Aʿūdhu bika min sharri nafsī, wa min sharri ash-shayṭāni wa sharakihi, wa an aqtarifa ʿalā nafsī sūʾan, aw adjurrahu ilā muslimin.
"I Allāhs navn, med hvis navn intet kan skade, hverken på jorden eller i himlen. Og Han er Den Althørende, Den Alvidende."
Bismi Allāhi alladhī lā yaḍurru maʿa ismihi shayʾun fil-arḍi wa lā fis-samāʾi, wa Huwa as-Samīʿu al-ʿAlīm. Gentages tre gange[117]. [117] «Den, der siger dette tre gange om morgenen og tre gange om aftenen, vil intet blive skadet af.» Overleveret af Abū Dāwūd (4/323), ḥadīth nr. (5088), at-Tirmidhī (5/465), ḥadīth nr. (3388), Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (3869), og Aḥmad, ḥadīth nr. (446). Se også: Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (2/332). Al-ʿAllāmah (den særdeles lærde) Ibn Bāz – må Allāh være ham barmhjertig – vurderede dens isnād (beretningskæde) som ḥasan (god) i Tuḥfat al-Akhyār (s. 39).
"Jeg er tilfreds med Allāh som Herre, med Islām som religion og med Muḥammad – må Allāhs fred og velsignelser være over ham – som profet."
Raḍītu bi-Allāhi Rabban, wa bi al-Islāmi Dīnan, wa bi Muḥammadin ṣallā Allāhu ʿalayhi wa sallam Nabiyyan. Gentages tre gange[118]. [118] "Den, der fremsiger den tre gange om morgenen og tre gange om aftenen, for ham er det en ret hos Allāh, at Han vil gøre ham tilfreds på Opstandelsens Dag." Overleveret af Aḥmad (4/337), ḥadīth nr. (18967), an-Nasāʾī i ʿAmal al-Yawm wa al-Laylah, ḥadīth nr. (4), Ibn as-Sunnī, ḥadīth nr. (68), Abū Dāwūd (4/318), ḥadīth nr. (1531), og at-Tirmidhī (5/465), ḥadīth nr. (3389). Al-ʿAllāmah (den særdeles lærde) Ibn Bāz – må Allāh være ham barmhjertig – vurderede den som ḥasan (god) i Tuḥfat al-Akhyār (s. 39).
"O Evigtlevende! O Opretholder! Ved Din barmhjertighed søger jeg hjælp. Bring hele min situation i orden, og overlad mig ikke til mig selv så meget som et øjeblik."[119] [119] Overleveret af al-Ḥākim, som vurderede den som ṣaḥīḥ (autentisk), og adh-Dhahabī var enig med ham (1/545). Se også: Ṣaḥīḥ at-Targhīb wa at-Tarhīb (1/273).
Yā Ḥayyu, Yā Qayyūmu, bi-raḥmatika astaghīthu, aṣliḥ lī shaʾnī kullahu, wa lā takilnī ilā nafsī ṭarfata ʿayn.
"Vi er nået til morgenen, og al suverænitet tilhører Allāh, alverdens Herre. O Allāh! Jeg beder Dig om det gode ved denne dag: dens åbning, dens sejr, dens lys, dens velsignelse og dens retledning. Og jeg søger tilflugt hos Dig fra det onde i den og det onde efter den."[120] [120] Overleveret af Abū Dāwūd (4/322), ḥadīth nr. (5084). Dens isnād (beretningskæde) blev vurderet som ḥasan (god) af Shuʿayb og ʿAbd al-Qādir al-Arnaʾūṭ i deres verificering af Zād al-Maʿād (2/373).
Aṣbaḥnā wa aṣbaḥa al-mulku lillāhi Rabbi al-ʿĀlamīn. Allāhumma innī asʾaluka khayra hādhā al-yawmi: fatḥahu, wa naṣrahu, wa nūrahu, wa barakatahu, wa hudāhu. Wa aʿūdhu bika min sharri mā fīhi wa sharri mā baʿdahu.
Når det bliver aften, siger man: "Vi er nået til aftenen, og al suverænitet tilhører Allāh, alverdens Herre. O Allāh! Jeg beder Dig om det gode ved denne nat: dens åbning, dens sejr, dens lys, dens velsignelse og dens retledning. Og jeg søger tilflugt hos Dig fra det onde i den og det onde efter den." [121]. [121] Samme kilde.
Amsaynā wa amsā al-mulku lillāhi Rabbi al-ʿĀlamīn. Allāhumma innī asʾaluka khayra hādhihi al-laylati: fatḥahā, wa naṣrahā, wa nūrahā, wa barakatahā, wa hudāhā. Wa aʿūdhu bika min sharri mā fīhā wa sharri mā baʿdahā.
"Vi er nået til morgenen på islāms fiṭrah (rene natur), på oprigtighedens ord, på vores Profet Muḥammads – må Allāhs fred og velsignelser være over ham – religion og på vores fader Ibrāhīms religion, som ḥanīf (oprigtigt hengiven til Allāh), muslim (en, der har underkastet sig Allāh), og han var ikke en af afgudsdyrkerne."[122] [122] Overleveret af Aḥmad (3/406) og (407), ḥadīth nr. (15360) og (15563), og af Ibn as-Sunnī i ʿAmal al-Yawm wa al-Laylah, ḥadīth nr. (34). Se også: Ṣaḥīḥ al-Djāmiʿ (4/209).
Aṣbaḥnā ʿalā fiṭrati al-Islām, wa ʿalā kalimati al-ikhlāṣ, wa ʿalā dīni Nabiyyinā Muḥammadin ṣallā Allāhu ʿalayhi wa sallam, wa ʿalā millati abīnā Ibrāhīma, ḥanīfan musliman wa mā kāna mina al-mushrikīn.
Når det bliver aften, siger man: "Vi er nået til aftenen på islāms fiṭrah (rene natur), på oprigtighedens ord, på vores profet Muḥammads – må Allāhs fred og velsignelser være over ham – religion og på vores fader Ibrāhīms religion, som ḥanīf (oprigtigt hengiven til Allāh), muslim (en, der har underkastet sig Allāh), og han var ikke en af afgudsdyrkerne." [123] [123] Samme kilde.
Amsaynā ʿalā fiṭrati al-Islām, wa ʿalā kalimati al-ikhlāṣ, wa ʿalā dīni Nabiyyinā Muḥammadin ṣallā Allāhu ʿalayhi wa sallam, wa ʿalā millati abīnā Ibrāhīma, ḥanīfan musliman wa mā kāna mina al-mushrikīn.
"Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh, og Ham tilkommer al lovprisning."
Subḥānallāhi wa biḥamdih. Gentages 100 gange[124]. [124] "Den, der fremsiger den hundrede gange om morgenen og hundrede gange om aftenen, vil ingen på opstandelsens dag komme med noget bedre end det, han er kommet med, undtagen en, der har sagt det samme som ham eller mere." Overleveret af Muslim (4/2071), ḥadīth nr. (2692).
Lā ilāha illā Allāhu waḥdahu lā sharīka lahu, lahu al-mulku wa lahu al-ḥamdu, wa Huwa ʿalā kulli shayʾin qadīr. Gentages ti gange[125], eller én gang, hvis man føler dovenskab.[126] [125] Overleveret af an-Nasāʾī i ʿAmal al-Yawm wa al-Laylah, ḥadīth nr. (24). Se også: Ṣaḥīḥ at-Targhīb wa at-Tarhīb (1/272) og Tuḥfat al-Akhyār af Ibn Bāz – må Allāh være ham barmhjertig – (s. 44). Se også dens fortræffelighed på s. 146, ḥadīth nr. (255). [126] Overleveret af Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (5077), Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (3798), og Aḥmad, ḥadīth nr. (8719). Se også: Ṣaḥīḥ at-Targhīb wa at-Tarhīb (1/270), Ṣaḥīḥ Abī Dāwūd (3/957), Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (2/331) og Zād al-Maʿād (2/377).
”Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Ham tilhører suveræniteten, og Ham tilkommer al lovprisning, og Han har magt over alle ting.”
Lā ilāha illallāhu waḥdahu lā sharīka lahu, lahul-mulku wa lahul-ḥamdu, wa huwa ʿalā kulli shayʾin qadīr. Gentages hundrede gange om morgenen.[127] [127] "Den, der fremsiger den hundrede gange på en dag, for ham vil det svare til at frigive ti slaver. Der vil blive skrevet hundrede gode gerninger til ham, hundrede dårlige gerninger vil blive slettet fra ham, og den vil være en beskyttelse for ham mod shayṭān (satan) den dag indtil aftenen. Og ingen vil komme med noget bedre end det, han er kommet med, undtagen en, der har gjort mere end det." Overleveret af al-Bukhārī (4/95), ḥadīth nr. (3293), og Muslim (4/2071), ḥadīth nr. (2691).
"Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh, og Ham tilkommer al lovprisning: svarende til antallet af Hans skabninger, Hans eget velbehag, vægten af Hans trone og blækket til Hans ord."
Subḥāna Allāhi wa biḥamdih: ʿadada khalqihi, wa riḍā nafsihi, wa zinata ʿarshihi, wa midāda kalimātih. Gentages tre gange om morgenen[128].. [128] Muslim (4/2090), ḥadīth nr. (2726).
"O Allāh! Jeg beder Dig om nyttig viden, en god forsyning og en accepteret gerning."
Allāhumma innī asʾaluka ʿilman nāfiʿan, wa rizqan ṭayyiban, wa ʿamalan mutaqabbalan. Når det bliver morgen[129]. [129] Overleveret af Ibn as-Sunnī i ʿAmal al-Yawm wa al-Laylah, ḥadīth nr. (54), og Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (925). Dens isnād (beretningskæde) blev vurderet som ḥasan (god) af ʿAbd al-Qādir og Shuʿayb al-Arnāʾūṭ i deres taḥqīq (verificering) af Zād al-Maʿād (2/375). Den er tidligere nævnt under ḥadīth nr. (73).
"Jeg søger Allāhs tilgivelse, og jeg vender mig til Ham i anger."
Astaghfiruallāha wa atūbu ilayh. Gentages hundrede gange om dagen[130]. [130] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (11/101), ḥadīth nr. (6307), og Muslim (4/2075), ḥadīth nr. (2702).
Aʿūdhu bi-kalimāti Allāhi at-tāmmāti min sharri mā khalaq. Gentages tre gange om aftenen[131]. [131] "Den, der siger den tre gange om aftenen, vil ikke blive skadet af et giftigt stik den nat." Overleveret af Aḥmad (2/290), ḥadīth nr. (7898), an-Nasāʾī i ʿAmal al-Yawm wa al-Laylah, ḥadīth nr. (590), og Ibn as-Sunnī, ḥadīth nr. (68). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/187), Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (2/266) og Tuḥfat al-Akhyār af Ibn Bāz – må Allāh være ham barmhjertig – (s. 45).
"O Allāh! Send velsignelser og fred over vores Profet Muḥammad."
Allāhumma ṣalli wa sallim ʿalā Nabiyyinā Muḥammad. Gentages ti gange[132]. [132] "Den, der sender velsignelser over mig ti gange om morgenen og ti gange om aftenen, vil min shafāʿah (forbøn) nå ham på opstandelsens dag." Overleveret af aṭ-Ṭabarānī med to isnād (beretningskæder), hvoraf den ene er djayyid (god). Se også: Madjmaʿ az-Zawāʾid (10/120) og Ṣaḥīḥ at-Targhīb wa at-Tarhīb (1/273).
28. Adhkār (bønner og påmindelser) ved sengetid
Man samler sine håndflader, puster derefter let i dem begge og reciterer derefter i dem begge 1. "Sig [O Muḥammad]: ”Han er Allāh, Én . 2. Allāh-uṣ-Ṣamad (Den fuldkomment uafhængige, som alle skabninger er afhængige af). 3. Han afføder ikke , og Han er ikke født. 4. Og der er ingen, der er Hans lige.”" [Sūrah al-Ikhlāṣ:112:1-4]
1. "Sig [O Muḥammad]: ”Jeg søger tilflugt hos Herren over den kraftige lysbrydning. 2. Mod det onde , som Han har skabt [i al skabelse]. 3. Og mod det onde i nattemørket, når det spreder sig. 4. Og mod det onde fra dem, som puster på knuderne. 5. Og mod det onde fra en misunder, når han misunder.”" [Sūrah al-Falaq:113:1-5]
1. "Sig [O Muḥammad]: "Jeg søger tilflugt hos menneskenes Herre. 2. Menneskenes Hersker. 3. Menneskenes Ilāh (gud, der i sandhed er al tilbedelse værdig). 4. Mod det onde fra hviskeren, der trækker sig bort [når Allāhs navn nævnes]. 5. Den, som hvisker [det onde] i menneskenes bryst. 6. Fra [de onde blandt] djinnerne og menneskene.”" [Sūrah an-Nās:114:1:6]
"Derefter stryger man med dem over så meget af kroppen, som man kan. Man begynder med hovedet, ansigtet og forsiden af kroppen. (Dette gør man tre gange.)" [133] [133] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (9/62), ḥadīth nr. (5017), og Muslim, ḥadīth nr. (2192).
"Allāh – der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Ham. Den Evigt Levende, Opretholderen. Hverken døsighed eller søvn overkommer Ham. Ham tilhører alt, hvad der er i himlene og alt, hvad der er på jorden. Hvem er den, der kan gå i forbøn hos Ham uden Hans tilladelse? Han ved, hvad der er foran dem, og hvad der er bag dem. Og de omfatter intet af Hans viden undtagen det, Han vil. Hans kursī (stol) omfatter himlene og jorden, og det tynger Ham ikke at bevare dem begge. Og Han er Den Højeste, Den Mægtige." [Sūrah al-Baqarah:2:255][134]. [134] "Den, der reciterer den, når han går til sin seng, vil have en vogter fra Allāh over sig, og ingen shayṭān (satan) vil nærme sig ham indtil morgenen." Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (4/487), ḥadīth nr. (2311).
285. "Sendebuddet tror på det, der er blevet åbenbaret for ham fra hans Herre og [ligeledes] de troende. Hver og én tror på Allāh, Hans engle, Hans bøger og Hans sendebud. [De siger]: ”Vi gør ingen forskel mellem nogen af Hans sendebud”. Og de siger: ”Vi hører, og vi adlyder. Vor Herre, [vi beder om] Din tilgivelse! Og til Dig er tilbagevendelsen.”" 286. Allāh pålægger ingen person mere end det, det har evne til at bære. Den får, hvad den har fortjent, og over den hviler, hvad den har pådraget sig. [De siger:] ”Vor Herre, hold os ikke ansvarlige, hvis vi glemmer eller fejler. Vor Herre, og læg ikke en byrde på os, som Du lagde på dem før os. Og Vor Herre, pålæg os ikke det, vi ikke har styrke til at bære. Bær over med os, tilgiv os, og vis os barmhjertighed. Du er vores Beskytter – så hjælp os mod det folk, der fornægter.” [Sūrah al-Baqarah:2:285-286][135]. [135] "Den, der reciterer disse to (āyah) om natten, de vil være tilstrækkelige for ham." Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (9/94), ḥadīth nr. (4008), og Muslim (1/554), ḥadīth nr. (807).
"I Dit navn[136], min Herre, lægger jeg min side ned, og ved Dig løfter jeg den. Hvis Du tilbageholder min sjæl, så forbarm Dig over den, og hvis Du sender den tilbage, så beskyt den med det, hvormed Du beskytter Dine retskafne tjenere."[137] [136] "Når en af jer rejser sig fra sin seng og derefter vender tilbage til den, så bør han ryste den med kanten af sin izār (klædedragt) tre gange og nævne Allāhs navn, for han ved ikke, hvad der måtte have lagt sig på den efter ham. Og når han lægger sig, skal han sige..." [Resten af] ḥadīthen. [Og betydningen af 'kanten af sin izār (klædedragt)': dens ende, som støder op til dens frynser]. An-Nihāyah fī Gharīb al-Ḥadīth wa al-Athar (ṣ-n-f)." [137] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (11/126), ḥadīth nr. (6320), og Muslim (4/2084), ḥadīth nr. (2714).
Bismika Rabbī waḍaʿtu djanbī, wa bika arfaʿuh, fa-in amsakta nafsī farḥamhā, wa-in arsaltahā faḥfaẓhā, bimā taḥfaẓu bihi ʿibādakaṣ ṣāliḥīn.
"O Allāh! Du har skabt min sjæl, og Du tager dens liv. Dig tilhører dens død og dens liv. Hvis Du lader den leve, så beskyt den, og hvis Du lader den dø, så tilgiv den. O Allāh! Jeg beder Dig om al-ʿāfiyah (velvære)."[138] [138] Overleveret af Muslim (4/2083), ḥadīth nr. (2712), og Aḥmad med hans ordlyd (2/79), ḥadīth nr. (5502).
Allāhumma innaka khalaqta nafsī wa anta tawaffāhā, laka mamātuhā wa maḥyāhā, in aḥyaytahā faḥfaẓhā, wa in amattahā faghfir lahā, Allāhumma innī asʾaluka al-ʿāfiyah.
"O Allāh! Beskyt mig mod Din straf [139] den dag, Du oprejser Dine tjenere [140]." [139] "Når Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – ønskede at sove, lagde han sin højre hånd under sin kind og sagde derefter: …" [Resten af ḥadīthen.] [140] Overleveret af Abū Dāwūd med hans ordlyd (4/311), ḥadīth nr. (5045), og at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (3398). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/143) og Ṣaḥīḥ Abī Dāwūd (3/240).
Allāhumma qinī ʿadhābaka yawma tabʿathu ʿibādaka.
”I Dit navn, O Allāh, dør og lever jeg.”[141]. [141] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (11/113), ḥadīth nr. (6324), og Muslim (4/2083), ḥadīth nr. (2711).
Bismika Allāhumma amūtu wa aḥyā.
"Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh.
Subḥānallāh. (Gentages treogtredive gange). Og al lovprisning tilkommer Allāh
Walḥamdu lillāh (Gentages treogtredive gange). Og "Allāh er Den Største"
Wallāhu akbar (Gentages fireogtredive gange.)" [142]. [142] "Den, der siger dette, når han går til sin seng, vil det være bedre for ham end en tjener." Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (7/71), ḥadīth nr. (3705), og Muslim (4/2091), ḥadīth nr. (2726).
"O Allāh! Herre over de syv himle og Herre over jorden, Herre over den mægtige Trone, vor Herre og Herre over alting, Du, som kløver kornet og dadelkernen, og som åbenbarer Toraen, Evangeliet og al-Furqān. Jeg søger tilflugt hos Dig mod det onde i alting, hvis pandelok Du holder. O Allāh! Du er Den Første, så der er intet før Dig, og Du er Den Sidste, så der er intet efter Dig, og Du er Den Åbenbare, så der er intet over Dig, og Du er Den Skjulte, så der er intet under Dig. Fjern gældsbyrden fra os, og berig os, så vi ikke lider fattigdom." [143] [143] Overleveret af Muslim (4/2084), ḥadīth nr. (2713).
Allāhumma Rabba as-samāwāti as-sabʿi wa Rabba al-arḍi, wa Rabba al-ʿArshi al-ʿAẓīmi, Rabbanā wa Rabba kulli shayʾin, Fāliqa al-ḥabbi wa an-nawā, wa Munzila at-Tawrāti wa al-Indjīli wa al-Furqāni, aʿūdhu bika min sharri kulli shayʾin anta ākhidhun bi-nāṣiyatih, Allāhumma anta al-Awwalu fa-laysa qablaka shayʾun, wa anta al-Ākhiru fa-laysa baʿdaka shayʾun, wa anta aẓ-Ẓāhiru fa-laysa fawqaka shayʾun, wa anta al-Bāṭinu fa-laysa dūnaka shayʾun, iqḍi ʿannā ad-dayna wa aghninā mina al-faqr.
"Al lovprisning tilkommer Allāh, som gav os mad og drikke, var os tilstrækkelig og gav os husly. For hvor mange er der ikke, som hverken har nogen, der er dem tilstrækkelig, eller giver dem husly."[144] [144] Overleveret af Muslim (4/2085), ḥadīth nr. (2715).
Al-ḥamdu lillāhi alladhī aṭʿamanā wa saqānā, wa kafānā, wa āwānā, fa-kam mimman lā kāfiya lahu wa lā muʾwiya.
"O Allāh! Kenderen af det skjulte og det åbenbare, himlenes og jordens Skaber, Herre over alting og dets Ejer. Jeg bevidner, at der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig. Jeg søger tilflugt hos Dig fra det onde i mig selv, fra shayṭāns (satans) ondskab og hans shirk (afgudsdyrkelse), og fra at begå noget ondt mod mig selv eller at påføre en muslim det."[145] [145] Overleveret af Abū Dāwūd (4/317), ḥadīth nr. (5067), og at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (3629). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/142).
Allāhumma ʿĀlima al-ghaybi wa ash-shahādati, Fāṭira as-samāwāti wa al-arḍi, Rabba kulli shayʾin wa Malīkahu, ash-hadu an lā ilāha illā anta, aʿūdhu bika min sharri nafsī, wa min sharri ash-shayṭāni wa shirkihi, wa an aqtarifa ʿalā nafsī sūʾan, aw adjurrahu ilā muslimin.
Man reciterer: "Alif-Lām-Mīm. Åbenbaringen .." (Sūrah as-Sajdah), og: "Ærefuld er Den, i Hvis hånd herredømmet er.. (Sūrah al-Mulk)." [146] [146] Overleveret af at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (3404), og an-Nasāʾī i ʿAmal al-Yawm wa al-Laylah, ḥadīth nr. (707). Se også: Ṣaḥīḥ al-Djāmiʿ (4/255).
"O Allāh![147] Jeg har overgivet mig til Dig, overladt min sag til Dig, vendt mit ansigt mod Dig og lagt min ryg i Din varetægt, i håb om Dig og i frygt for Dig. Der er ingen tilflugt og ingen redning fra Dig undtagen hos Dig. Jeg tror på Din Skrift, som Du har åbenbaret, og på Din Profet, som Du har sendt."[148] [147] "Inden du går til din seng, så udfør wuḍūʾ (rituel afvaskning), som du udfører wuḍūʾ til aṣ-ṣalāh (bøn), læg dig derefter på din højre side og sig ..." [Resten af ḥadīthen.] [148] Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde til den, der siger dette: "Hvis du dør, dør du på fiṭrah (den rene natur)." Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (11/113), ḥadīth nr. (6313), og Muslim (4/2081), ḥadīth nr. (2710).
Allāhumma aslamtu nafsī ilayka, wa fawwaḍtu amrī ilayka, wa waddjahtu wadjhī ilayka, wa aldjaʾtu ẓahrī ilayka, raghbatan wa rahbatan ilayka, lā maldjaʾa wa lā mandjā minka illā ilayka, āmantu bi-Kitābika alladhī anzalta, wa bi-Nabiyyika alladhī arsalta.
29. Duʿāʾ (påkaldelse), når man vender sig om natten
"Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, Den Ene, Den Altbesejrende, Herre over himlene og jorden og alt, hvad der er imellem dem, Den Almægtige, Den Altforgivende."[149] [149] Han siger dette, når han vender sig fra den ene side til den anden om natten. Overleveret af al-Ḥākim, som klassificerede den som ṣaḥīḥ, og adh-Dhahabī tilsluttede sig dette (1/540), og an-Nasāʾī i ʿAmal al-Yawm wa al-Laylah, ḥadīth nr. (202), og Ibn as-Sunnī, ḥadīth nr. (757). Se også: Ṣaḥīḥ al-Djāmiʿ (4/213).
Lā ilāha illā Allāhu al-Wāḥidu al-Qahhāru, Rabbu as-samāwāti wa al-arḍi wa mā baynahumā, al-ʿAzīzu al-Ghaffār.
30. Duʿāʾ (påkaldelse) ved forskrækkelse under søvn og for den, der er prøvet med ensomhedsfølelse.
”Jeg søger tilflugt hos Allāhs fuldkomne ord mod Hans vrede og straf, og mod det onde hos Hans tjenere, og mod satanernes tilskyndelser, og mod at de kommer mig nær."[150]. [150] Overleveret af Abū Dāwūd (4/12), ḥadīth nr. (3893), og at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (3528). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/171).
Aʿūdhu bi-kalimāti Allāhi at-tāmmāti min ghaḍabihi wa ʿiqābihi, wa sharri ʿibādihi, wa min hamazāti ash-shayāṭīni wa an yaḥḍurūn.
31. Hvad man skal gøre, når man ser en (ubehagelig) drøm
"(Man puster let mod sin venstre side) (tre gange)."[151] [151] Overleveret af Muslim (4/1772), ḥadīth nr. (2261).
"(Man søger tilflugt hos Allāh fra shayṭān og fra det onde i det, man har set) (tre gange)."[152] [152] Overleveret af Muslim (4/1772–1773), ḥadīth nr. (2261) og (2262).
Aʿūdhu billāhi mina ash-shayṭāni ar-radjīm.
"(Man fortæller den ikke til nogen)."[153] [153] Overleveret af Muslim (4/1772), ḥadīth nr. (2261) og (2263).
"(Man vender sig om på den modsatte side af den, man lå på)."[154] [154] Overleveret af Muslim (4/1773), ḥadīth nr. (2261).
"(Man står op og beder ṣalāh (bøn), hvis man ønsker det)."[155] [155] Overleveret af Muslim (4/1773), ḥadīth nr. (2263).
32. Duʿāʾ (påkaldelse) ved Qunūt i Witr-bønnen
"O Allāh, retled mig blandt dem, Du har retledt, skænk mig velbefindende blandt dem, Du har skænket velbefindende, tag mig under Din varetægt blandt dem, Du har taget under Din varetægt, velsign for mig det, Du har givet, og beskyt mig mod det onde i det, Du har bestemt. For sandelig, Du bestemmer, og der bestemmes ikke over Dig. Sandelig, den, Du har taget under Din varetægt, bliver ikke ydmyget, [og den, Du har gjort til Din fjende, bliver ikke ophøjet]. Ærefuld er Du, vor Herre, og ophøjet er Du."[156] [156] Overleveret af samlerne af de fire Sunan-værker, Aḥmad, ad-Dārimī og al-Bayhaqī: Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (1425), at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (464), an-Nasāʾī, ḥadīth nr. (1744), Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (1178), Aḥmad, ḥadīth nr. (1718), ad-Dārimī, ḥadīth nr. (1592), al-Ḥākim (3/172) og al-Bayhaqī (2/209). Det, der står i de kantede parenteser, er fra al-Bayhaqī. Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (1/144), Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (1/194) og Irwāʾ al-Ghalīl af al-Albānī (2/172).
Allāhumma ihdinī fīman hadayta, wa ʿāfinī fīman ʿāfayta, wa tawallanī fīman tawallayta, wa bārik lī fīmā aʿṭayta, wa qinī sharra mā qaḍayta; fa-innaka taqḍī wa lā yuqḍā ʿalayka, innahu lā yadhillu man wālayta, wa lā yaʿizzu man ʿādayta, tabārakta Rabbanā wa taʿālayta.
"O Allāh, jeg søger tilflugt i Dit velbehag fra Din vrede, i Din tilgivelse fra Din straf, og jeg søger tilflugt hos Dig fra Dig. Jeg kan ikke opregne Din lovprisning; Du er, som Du har lovprist Dig Selv."[157] [157] Overleveret af samlerne af de fire Sunan-værker og Aḥmad: Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (1427), at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (3566), an-Nasāʾī, ḥadīth nr. (1746), Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (1179), og Aḥmad, ḥadīth nr. (751). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/180), Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (1/194) og al-Irwāʾ (2/175).
Allāhumma innī aʿūdhu bi-riḍāka min sakhaṭika, wa bi-muʿāfātika min ʿuqūbatika, wa aʿūdhu bika minka, lā uḥṣī thanāʾan ʿalayka, anta kamā athnayta ʿalā nafsika.
"O Allāh, Dig alene tilbeder vi, og til Dig beder vi og kaster os ned, og mod Dig stræber og iler vi. Vi håber på Din barmhjertighed, og vi frygter Din straf. Sandelig, Din straf vil ramme de vantro. O Allāh, vi søger hjælp hos Dig, vi beder Dig om tilgivelse, og vi lovpriser Dig med alt godt. Vi fornægter Dig ikke, vi tror på Dig, og vi underkaster os Dig ydmygt, og vi tager afstand fra dem, der fornægter Dig."[158] [158] Overleveret af al-Bayhaqī i as-Sunan al-Kubrā, og han klassificerede dens isnād som ṣaḥīḥ (autentisk) (2/211). Shaykh al-Albānī sagde i Irwāʾ al-Ghalīl: »Dette er en ṣaḥīḥ isnād (autentisk fortællerkæde).« (2/170). Den er mawqūf (stoppet) ved ʿUmar.
Allāhumma iyyāka naʿbudu, wa laka nuṣallī wa nasjudu, wa ilayka nasʿā wa naḥfidu, narjū raḥmataka, wa nakhshā ʿadhābaka, inna ʿadhābaka bi al-kāfirīna mulḥiqun. Allāhumma innā nastaʿīnuka, wa nastaghfiruka, wa nuthnī ʿalayka al-khayr, wa lā nakfuruka, wa nuʾminu bika, wa nakhḍaʿu laka, wa nakhlaʿu man yakfuruka.
33. Dhikr (ihukommelse af Allāh) efter taslīm fra Witr-bønnen
"Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Herskeren, Den Fuldkomment Rene."
Subḥāna al-Malik al-Quddūs. Gentages tre gange "Den tredje gang fremsagde han den højt og forlængede sin stemme, idet han sagde:" "Herre over englene og Ånden."[159] [159] Overleveret af an-Nasāʾī (3/244), ḥadīth nr. (1734), ad-Dāraquṭnī (2/31) og andre. Det, der står i de kantede parenteser, er en tilføjelse fra ad-Dāraquṭnī, ḥadīth nr. (2) (2/31), og dens isnād er klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk). Se også: Zād al-Maʿād, taḥqīq (verificeret) af Shuʿayb al-Arnāʾūṭ og ʿAbd al-Qādir al-Arnāʾūṭ (1/337).
Rabbil-malāʾikati war-rūḥ
34. Duʿāʾ (bøn) ved bekymring og sorg.
"O Allāh, jeg er Din tjener, søn af Din tjener, søn af Din tjenerinde. Min pandelok [skæbne] er i Din hånd. Din dom over mig er gældende, og Din bestemmelse over mig er retfærdig. Jeg beder Dig ved ethvert navn, som tilhører Dig, som Du har navngivet Dig Selv med, eller åbenbaret i Din Skrift, eller lært til nogen af Dine skabninger, eller forbeholdt Dig i viden om det usete hos Dig, om at gøre Koranen til mit hjertes forår, mit brysts lys, det, der fjerner min bedrøvelse, og det, der fordriver min bekymring."[160] [160] Overleveret af Aḥmad (1/391), ḥadīth nr. (3712). Klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af al-Albānī i Silsilat al-Aḥādīth aṣ-Ṣaḥīḥah (1/337).
Allāhumma innī ʿabduka, ibnu ʿabdika, ibnu amatika, nāṣiyatī bi-yadika, māḍin fiyya ḥukmuka, ʿadlun fiyya qaḍāʾuka, asʾaluka bi-kulli ismin huwa laka, sammayta bihi nafsaka, aw anzaltahu fī Kitābika, aw ʿallamtahu aḥadan min khalqika, aw istaʾtharta bihi fī ʿilmi al-ghaybi ʿindaka, an tajʿala al-Qurʾāna rabīʿa qalbī, wa nūra ṣadrī, wa jalāʾa ḥuznī, wa dhahāba hammī.
"O Allāh, jeg søger tilflugt hos Dig fra bekymring og bedrøvelse, fra magtesløshed og dovenskab, fra nærighed og fejhed, og fra gældens byrde og fra at blive overmandet af mennesker."[161] [161] Overleveret af al-Bukhārī (7/158), ḥadīth nr. (2893), »Allāhs Sendebud ﷺ plejede ofte at fremsige denne duʿāʾ (påkaldelse).« Se også: al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (11/173). Den vil blive nævnt senere (s. 89) under ḥadīth nr. (137).
Allāhumma innī aʿūdhu bika mina al-hammi wa al-ḥazani, wa al-ʿajzi wa al-kasali, wa al-bukhli wa al-djubni, wa ḍalaʿi ad-dayni wa ghalabati ar-ridjāli.
35. Duʿāʾ (påkaldelse) ved nød
"Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, Den Mægtige, Den Overbærende. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, Herre over den mægtige trone. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, Herre over himlene, Herre over jorden og Herre over den ædle trone."[162] [162] Overleveret af al-Bukhārī (7/154), ḥadīth nr. (6345), og Muslim (4/2092), ḥadīth nr. (2730).
Lā ilāha illā Allāhu al-ʿAẓīmu al-Ḥalīmu, lā ilāha illā Allāhu Rabbu al-ʿarshi al-ʿaẓīm, lā ilāha illā Allāhu Rabbu as-samāwāti wa Rabbu al-arḍi wa Rabbu al-ʿarshi al-karīm.
"O Allāh, Din barmhjertighed håber jeg på, så overlad mig ikke til mig selv så meget som et øjeblik, og bring hele mit forhold i orden. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig."[163] [163] Overleveret af Abū Dāwūd (4/324), ḥadīth nr. (5090), og Aḥmad (5/42), ḥadīth nr. (20430). Klassificeret som ḥasan (god) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ Abī Dāwūd (3/959).
Allāhumma raḥmataka arjū, falā takilnī ilā nafsī ṭarfata ʿaynin, wa aṣliḥ lī shaʾnī kullahu, lā ilāha illā ant.
"Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig. Allāh – ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Du. Jeg var sandelig blandt de uretfærdige." [164] [164] at-Tirmidhī (5/529), ḥadīth nr. (3505), og al-Ḥākim, som klassificerede den som ṣaḥīḥ, hvilket adh-Dhahabī var enig i (1/505). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/168).
Lā ilāha illā anta, subḥānaka. Innī kuntu minaẓ-ẓālimīn.
“Allāh, Allāh er min Herre. Jeg associerer ikke noget med Ham.”[165] [165] Overleveret af Abū Dāwūd (2/87), ḥadīth nr. (1525), og Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (3882). Se også: Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (2/335).
Allāhu Allāhu Rabbī lā ushriku bihi shayʾan.
36. Duʿāʾ (påkaldelse) ved mødet med en fjende og en magthaver.
"O Allāh, vi sætter Dig over for dem, og vi søger tilflugt hos Dig mod deres ondskab."[166] [166] Overleveret af Abū Dāwūd (2/89), ḥadīth nr. (1537). Klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af al-Ḥākim, hvilket adh-Dhahabī var enig i (2/142).
Allāhumma innā nadjʿaluka fī nuḥūrihim, wa naʿūdhu bika min shurūrihim.
"O Allāh, Du er min støtte, og Du er min hjælper. Ved Dig bevæger jeg mig, ved Dig stormer jeg frem, og ved Dig kæmper jeg."[167] [167] Overleveret af Abū Dāwūd (3/42), ḥadīth nr. (2632), og at-Tirmidhī (5/572), ḥadīth nr. (3584). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/183).
Allāhumma anta ʿaḍudī, wa anta nāṣirī, bika aḥūlu wa bika aṣūlu, wa bika uqātilu.
”Allāh er tilstrækkelig for os, og hvilken fortræffelig Værge [Han er]!”[168]. [168] Overleveret af al-Bukhārī (5/172), ḥadīth nr. (4563).
Ḥasbunallāhu wa niʿmal-Wakīl.
37. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der frygter magthaverens uret.
"O Allāh, Herre over de syv himle og Herre over den mægtige trone. Vær en beskytter for mig mod den og den, søn af den og den, og hans tilhængere blandt Dine skabninger, så ingen af dem farer frem mod mig eller begår overgreb mod mig. Mægtig er Din beskyttelse, og ophøjet er Din lovprisning. Og der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig."[169] [169] Overleveret af al-Bukhārī i al-Adab al-Mufrad, ḥadīth nr. (707). Klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ al-Adab al-Mufrad, ḥadīth nr. (545).
Allāhumma rabbas-samāwātis-sabʿi, wa rabbal-ʿarshil-ʿaẓīmi, kun lī djāran min fulāni bni fulānin, wa aḥzābihi min khalāʾiqika, an yafruṭa ʿalayya aḥadun minhum aw yaṭghā, ʿazza djāruka, wa djalla thanāʾuka, wa lā ilāha illā anta.
“Allāh er Den Største, Allāh er mægtigere end hele Sin skabelse, Allāh er mægtigere end det, jeg frygter og vogter mig for. Jeg søger tilflugt hos Allāh – som der ingen gud er [værdig til tilbedelse] undtagen Ham, Den, der holder de syv himle tilbage fra at falde ned på jorden, undtagen med Hans tilladelse – mod ondskaben fra Din tjener [navn], og hans tropper, hans følgere og hans støtter, blandt djinn og mennesker. O Allāh, vær min beskytter mod deres ondskab. Ophøjet er Din lovprisning, mægtig er Din beskyttelse, og velsignet er Dit navn, og der er ingen gud [værdig til tilbedelse] foruden Dig.”
Allāhu akbar, Allāhu aʿazzu min khalqihi djamīʿan, Allāhu aʿazzu mimmā akhāfu wa aḥdharu, aʿūdhu billāhi alladhī lā ilāha illā huwa, al-mumsiki as-samāwātis-sabʿi an yaqaʿna ʿalā al-arḍi illā biʾidhnihi, min sharri ʿabdika fulānin, wa djunūdihi wa atbāʿihi wa ashyāʿihi, mina al-djinni wal-insi, Allāhumma kun lī djāran min sharrihim, djalla thanāʾuka wa ʿazza djāruka, wa tabāraka ismuka, wa lā ilāha ghayruka. Gentages tre gange.[170] [170] Overleveret af al-Bukhārī i al-Adab al-Mufrad, ḥadīth nr. (708). Klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ al-Adab al-Mufrad, ḥadīth nr. (546).
38. Duʿāʾ (påkaldelse) imod fjenden.
"O Allāh! Du, som nedsender Bogen, Hurtig til regnskab. Besejr forbundshærene. O Allāh! Besejr dem og bring dem til at skælve."[171] [171] Overleveret af Muslim (3/1362), ḥadīth nr. (1742).
Allāhumma munzilal-kitāb, sarīʿal-ḥisāb, ihzimil-aḥzāb, Allāhumma ihzimhum wa zalzilhum.
39. Hvad den siger, som frygter et folk.
"O Allāh, vær mig tilstrækkelig imod dem, som Du vil."[172] [172] Overleveret af Muslim (4/2300), ḥadīth nr. (3005).
Allāhumma ikfinīhim bimā shiʾta.
40. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der rammes af hvisken i sin īmān (tro).
(Man søger tilflugt hos Allāh.)[173] Man siger: "Jeg søger tilflugt hos Allāh mod satan, den udstødte." [173] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (6/336), ḥadīth nr. (3276), og Muslim (1/120), ḥadīth nr. (134).
Aʿūdhu billāhi minash-shayṭānir-radjīm.
(Han afstår fra det, som han får indskydelser om.)[174] [174] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (6/336), ḥadīth nr. (3276), og Muslim (1/120), ḥadīth nr. (134).
(Man siger: (Jeg tror på Allāh og Hans sendebud)[175]. [175] Overleveret af Muslim (1/119–120), ḥadīth nr. (134).
Āmantu billāhi wa rusulihi.
(Man reciterer Allāhs – ophøjet er Han – ord: "Han er Den Første [der var intet før Ham] og Den Sidste [der er intet efter Ham] og Den Mest Ophøjede [intet er over Ham] og Den Mest Nære [intet er nærmere end Ham], og Han har viden om alting." [Sūrah al-Ḥadīd:57:3] [176] [176] Overleveret af Abū Dāwūd (4/329), ḥadīth nr. (5110). Klassificeret som ḥasan (god) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ Abī Dāwūd (3/962).
41. Duʿāʾ (påkaldelse) til indfrielse af gæld.
"O Allāh, lad Dit tilladte være mig tilstrækkeligt frem for Dit forbudte, og gør mig uafhængig af enhver anden end Dig ved Din gunst."[177] [177] Overleveret af at-Tirmidhī (5/560), ḥadīth nr. (3563). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/180).
"O Allāh, jeg søger tilflugt hos Dig fra bekymring og bedrøvelse, fra magtesløshed og dovenskab, fra nærighed og fejhed, og fra gældens byrde og fra at blive overmandet af mennesker."[178]. [178] Overleveret af al-Bukhārī (7/158), ḥadīth nr. (2893), og tidligere nævnt (s. 83), ḥadīth nr. (121).
Allāhumma innī aʿūdhu bika mina al-hammi wa al-ḥazani, wa al-ʿajzi wa al-kasali, wa al-bukhli wa al-djubni, wa ḍalaʿi ad-dayni wa ghalabatir-ridjāli.
42. Duʿāʾ (påkaldelse) mod hvisken under aṣ-ṣalāh (bønnen) og recitationen.
"Jeg søger tilflugt hos Allāh mod satan, den udstødte."
Aʿūdhu billāhi minash-shayṭānir-radjīm. "Og spyt tørt til din venstre side (tre gange)."[179] [179] Overleveret af Muslim (4/1729), ḥadīth nr. (2203), fra ḥadīthen overleveret af ʿUthmān ibn Abī al-ʿĀṣ – må Allāh være tilfreds med ham – hvori der står: "Jeg gjorde dette, og Allāh fjernede det fra mig."
43. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der står over for en vanskelig sag.
"O Allāh, der er intet let, undtagen det, Du gør let, og Du gør det vanskelige let, hvis Du vil."[180] [180] Overleveret af Ibn Ḥibbān i Ṣaḥīḥ under ḥadīth nr. (2427) (Mawārid), og Ibn as-Sunnī under ḥadīth nr. (351). Al-Ḥāfiẓ sagde: "Dette er en ṣaḥīḥ-ḥadīth (autentisk)." Klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af ʿAbd al-Qādir al-Arnāʾūṭ i Takhrīj al-Adhkār af an-Nawawī (s. 106).
Allāhumma lā sahla illā mā djaʿaltahu sahlan, wa anta tadjʿalu al-ḥazna idhā shiʾta sahlan.
44. Hvad den siger og gør, som har begået en synd.
"Der findes ingen tjener, som begår en synd, derefter udfører wuḍūʾ (rituel afvaskning) på den bedste måde, derefter rejser sig og beder to rakʿah, og derefter søger Allāhs tilgivelse, uden at Allāh tilgiver ham."[181] [181] Overleveret af Abū Dāwūd (2/86), ḥadīth nr. (1521), og at-Tirmidhī (2/257), ḥadīth nr. (406). Klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ Abī Dāwūd (1/283).
45. Duʿāʾ (påkaldelse) til at drive satan og hans hvisken væk.
(At søge tilflugt hos Allāh mod ham).[182] [182] Overleveret af Abū Dāwūd (1/203), ḥadīth nr. (764), og Ibn Mādjah (1/265), ḥadīth nr. (807). Tidligere refereret under ḥadīth nr. (31). Se også: Sūrah al-Muʾminūn [97–98].
Aʿūdhu billāhi minash-shayṭānir-radjīm
(Al-Adhān)[183]. [183] Overleveret af Muslim (1/291), ḥadīth nr. (389), og al-Bukhārī (1/151), ḥadīth nr. (608).
(Adhkār (ihukommelse af Allāh) og recitation af Koranen).
"Gør ikke jeres hjem til grave, for satan flygter fra det hjem, hvori Sūrah al-Baqarah reciteres."[184] [184] Overleveret af Muslim (1/539), ḥadīth nr. (780).
Og blandt det, der driver satan bort, er adhkār (ihukommelse af Allāh) for morgen og aften, ved søvn og opvågning, adhkār ved indtræden i hjemmet og ved udgang fra det, adhkār ved indtræden i moskeen og ved udgang fra den samt andre foreskrevne adhkār, såsom recitation af āyāt al-kursī ved sengetid og de to sidste āyāt af Sūrah al-Baqarah. Og den, der siger: ”Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Ham tilhører suveræniteten, og Ham tilkommer al lovprisning, og Han har magt over alle ting.”
Lā ilāha illallāhu waḥdahu lā sharīka lahu, lahul-mulku wa lahul-ḥamdu, wa huwa ʿalā kulli shayʾin qadīr. Hvis han siger det et hundrede gange, vil det være en beskyttelse for ham mod satan hele dagen.[185] Ligeledes driver adhān (kald til bøn) satan bort. [185] Overleveret af al-Bukhārī (4/126), ḥadīth nr. (3293).
46. Du‘ā’ (bøn) man bør fremsige, når der sker noget, der mishager en, eller man overmandes af en situation.
"Allāh har bestemt, og hvad Han vil, gør Han."[186] [186] "Den stærke troende er bedre og mere elsket af Allāh end den svage troende, og i hver enkelt er der godt. Stræb efter det, der gavner dig, søg hjælp hos Allāh, og vær ikke magtesløs. Hvis noget rammer dig, så sig ikke: 'Hvis bare jeg havde gjort sådan og sådan, ville det have været sådan og sådan', men sig: 'Det er Allāhs bestemmelse, og hvad Han vil, gør Han.' For sandelig, 'hvis bare' åbner døren for satans værk." Overleveret af Muslim (4/2052), ḥadīth nr. (2664).
47. Lykønskning til den, der har fået en nyfødt, og dennes svar.
"Må Allāh velsigne dig i det, der er skænket dig, må du takke Giveren, må det nå sin fulde modenhed, og må du blive skænket dets godhed."[187] [187] Nævnt blandt al-Ḥasan al-Baṣrīs udtalelser. Se også: Tuḥfat al-Mawdūd af Ibn al-Qayyim (s. 20), hvor han tilskrev den til Ibn al-Mundhir i al-Awsaṭ.
Barakallāhu laka fil-mawhūbi laka, wa shakarta al-wāhiba, wa balagha ashuddahu, wa ruziqta birrah. Den, der bliver lykønsket, svarer ham ved at sige: "Må Allāh velsigne dig og velsigne over dig, og må Allāh belønne dig med det bedste, og må Allāh forsyne dig med det tilsvarende og give dig rigelig belønning."[188]. [188] An-Nawawī sagde dette i al-Adhkār (s. 349). Se også: Ṣaḥīḥ al-Adhkār af an-Nawawī, ved Salīm al-Hilālī (2/713), og den fuldstændige takhrīdj i adh-Dhikr wa ad-Duʿāʾ wa al-ʿIlādj bi al-Ruqā af forfatteren (1/416).
Baraka-llāhu laka wa baraka ʿalayka, wa djazāka-llāhu khayran, wa razaqaka-llāhu mithlahu, wa adjzala thawābaka.
48. Hvad man søger tilflugt med for børn.
Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – plejede at søge beskyttelse for al-Ḥasan og al-Ḥusayn – må Allāh være tilfreds med dem begge. "Jeg søger tilflugt for jer begge hos Allāhs fuldkomne ord mod enhver satan, enhver hāmmah (giftigt eller stikkende skadedyr) og ethvert ondt øje, lāmmah (et øje, der rammer med misundelse eller skade)."[189] [189] Overleveret af al-Bukhārī (4/119), ḥadīth nr. (3371), fra ḥadīthen overleveret af Ibn ʿAbbās – må Allāh være tilfreds med dem begge.
Uʿīdhu-kumā bi-kalimāti-llāhi t-tāmmati, min kulli shayṭānin wa hāmmah, wa min kulli ʿaynin lāmmah.
49. Duʿāʾ (påkaldelse) for den syge ved besøg hos ham.
"Intet ondt. En renselse, om Allāh vil."[190] [190] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (10/118), ḥadīth nr. (3616).
Lā baʾsa, ṭahūrun, in shāʾAllāh.
Asʾalu Allāha al-ʿAẓīma, Rabba al-ʿarshi al-ʿaẓīm, an yashfiyaka. Gentages syv gange[191]. [191] "Der er ingen muslimsk tjener, som besøger en syg, hvis fastsatte tid endnu ikke er kommet, og siger dette syv gange, uden at han bliver helbredt." Overleveret af at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (2083), og Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (3106). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (2/210) og Ṣaḥīḥ al-Djāmiʿ (5/180).
50. Dyden ved at besøge den syge
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "Når en mand besøger sin syge muslimske broder, vandrer han i paradisets frugthøst, indtil han sætter sig. Når han har sat sig, omsluttes han af barmhjertighed. Hvis det er om morgenen, beder halvfjerds tusinde engle for ham, indtil det bliver aften, og hvis det er om aftenen, beder halvfjerds tusinde engle for ham, indtil det bliver morgen."[192] [192] Overleveret af at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (969), Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (1442), og Aḥmad, ḥadīth nr. (975). Se også: Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (1/244) og Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (1/286). Også klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af Aḥmad Shākir.
51. Den syges duʿāʾ (påkaldelse), som har mistet håbet om at leve
"O Allāh, tilgiv mig, hav barmhjertighed med mig, og lad mig slutte mig til ar-rafīq al-aʿlā (det højeste selskab)."[193] [193] Overleveret af al-Bukhārī, ḥadīth nr. (4435), og Muslim, ḥadīth nr. (2444).
Allāhumma ighfir lī, warḥamnī, wa alḥiqnī bir-rafīqi al-aʿlā.
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – plejede ved sin død at dyppe sine hænder i vandet og tørre sit ansigt med dem, og sige: "Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh."
Lā ilāha illa-llāh "Sandelig, døden har sine sakarāt (dødskvaler)."[194] [194] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (8/144), ḥadīth nr. (4449). I ḥadīthen nævnes siwāk (tandrensningspind).
"Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, og Allāh er Den Største. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh. Ham tilhører herredømmet, og Ham tilkommer al lovprisning. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, og der er ingen magt og ingen styrke undtagen med Allāh."[195] [195] Overleveret af at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (3430), og Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (3794). Klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af al-Albānī. Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/152) og Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (2/317).
Lā ilāha illa-llāhu wa-llāhu akbar, lā ilāha illa-llāhu waḥdahu, lā ilāha illa-llāhu waḥdahu lā sharīka lahu, lā ilāha illa-llāhu lahu al-mulku wa lahu al-ḥamdu, lā ilāha illa-llāhu wa lā ḥawla wa lā quwwata illā bi-llāh.
52. Talqīn (at fremføre trosbekendelsen for al-muḥtaḍar, den døende, så vedkommende kan gentage den).
”Den, hvis sidste ord er Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh
Lā ilāha illa-llāh vil indtræde i paradiset." [196]. [196] Overleveret af Abū Dāwūd (3/190), ḥadīth nr. (3116). Se også: Ṣaḥīḥ al-Djāmiʿ (5/432).
53. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der rammes af en muṣībah (ulykke eller prøvelse)
"Vi tilhører Allāh, og til Ham vender vi tilbage. O Allāh! Beløn mig i min muṣībah (ulykke eller prøvelse), og erstat den for mig med noget bedre."[197] [197] Overleveret af Muslim (2/632), ḥadīth nr. (918).
Innā li-llāhi wa innā ilayhi rādjiʿūna, Allāhumma adjurnī fī muṣībatī, wa akhlif lī khayran minhā.
54. Duʿāʾ (påkaldelse) ved lukning af den afdødes øjne.
"O Allāh! Tilgiv den og den (nævn hans navn), ophøj hans rang blandt de retledte, vær hans efterfølger blandt de efterladte, tilgiv os og ham, O verdenernes Herre, gør hans grav rummelig for ham og oplys den for ham."[198] [198] Overleveret af Muslim (2/634), ḥadīth nr. (920).
Allāhumma ighfir li-fulānin (bismihi), warfaʿ daradjatahu fi-l-mahdiyyīna, wakhlufhu fī ʿaqibihi fi-l-ghābirīna, waghfir lanā wa lahu yā Rabba l-ʿālamīna, wafsaḥ lahu fī qabrihi, wa nawwir lahu fīhi.
55. Duʿāʾ (påkaldelse) for den afdøde under aṣ-ṣalāh (bønnen) over ham.
"O Allāh, tilgiv ham, vis ham barmhjertighed, skænk ham velbefindende, og tilgiv ham. Gør hans opholdssted ærefuldt, udvid hans indgang, vask ham med vand, sne og hagl, og rens ham for synder, som Du har renset det hvide klæde for snavs. Giv ham et hjem bedre end hans hjem, en familie bedre end hans familie og en ægtefælle bedre end hans ægtefælle. Indfør ham i paradiset, og beskyt ham mod gravens straf [og ildens straf]."[199] [199] Overleveret af Muslim (2/663), ḥadīth nr. (963).
Allāhumma ighfir lahu warḥamhu, wa ʿāfihi, waʿfu ʿanhu, wa akrim nuzulahu, wa wassiʿ mudkhalahu, waghsilhu bi-l-māʾi wath-thaldji wal-baradi, wa naqqihi mina-l-khaṭāyā kamā naqqayta ath-thawba-l-abyaḍa mina-d-danasi, wa abdilhu dāran khayran min dārihi, wa ahlan khayran min ahlihi, wa zawdjan khayran min zawdjihi, wa adkhilhu-l-Djannata, wa aʿidhhu min ʿadhābi-l-qabri wa ʿadhābi-n-nāri.
"O Allāh, tilgiv vore levende og vore døde, dem iblandt os, der er til stede, og dem, der er fraværende, vore unge og vore gamle, vore mænd og vore kvinder. O Allāh, den iblandt os, som Du lader leve – lad ham leve i islām (underkastelse under Dig); og den iblandt os, som Du lader dø – lad ham dø i īmān (tro). O Allāh, berøv os ikke hans belønning, og lad os ikke fare vild efter ham."[200] [200] Overleveret af Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (3201), at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (1024), an-Nasāʾī, ḥadīth nr. (1985), Ibn Mādjah (1/480), ḥadīth nr. (1498), og Aḥmad (2/368), ḥadīth nr. (8809). Se også: Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (1/251).
Allāhumma ighfir li-ḥayyinā wa mayyitinā, wa shāhidinā wa ghāʾibinā, wa ṣaghīrinā wa kabīrinā, wa dhakarinā wa unthānā. Allāhumma man aḥyaytahu minnā fa-aḥyihi ʿalā l-islāmi, wa man tawaffaytahu minnā fa-tawaffahu ʿalā l-īmāni. Allāhumma lā taḥrimnā adjrahu wa lā tuḍillanā baʿdahu.
"O Allāh, sandelig er den og den, søn af den og den, i Din dhimmah (beskyttelse og pagt) og under Dit ḥabl al-djiwār (beskyttelsens bånd). Beskyt ham derfor mod gravens fitnah (prøvelse) og ildens straf. Du er Den, der holder løftet, og Du er Sandheden. Tilgiv ham derfor og vis ham barmhjertighed. Sandelig, Du er Den Altforgivende, Den Barmhjertige."[201] [201] Overleveret af Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (1499). Se også: Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (1/251). Og overleveret af Abū Dāwūd (3/211), ḥadīth nr. (3202).
Allāhumma inna fulāna bna fulānin fī dhimmatika, wa ḥabli djiwārika, faqihi min fitnati-l-qabri, wa ʿadhābi-n-nāri, wa anta ahlu-l-wafāʾi wa-l-ḥaqqi, faghfir lahu warḥamhu, innaka anta-l-ghafūru-r-raḥīm.
"O Allāh! Din tjener og søn af Din tjenerinde er i behov af Din barmhjertighed, og Du er fri for ethvert behov for at straffe ham. Hvis han har handlet godt, så forøg hans gode gerninger, og hvis han har handlet forkert, så bær over med ham."[202] [202] Overleveret af al-Ḥākim, og klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af ham. Adh-Dhahabī var enig med ham (1/359). Se også: Aḥkām al-Djanāʾiz af al-Albānī (s. 125).
Allāhumma ʿabduka wabnu amatika iḥtādja ilā raḥmatika, wa anta ghaniyyun ʿan ʿadhābihi, in kāna muḥsinan fazid fī ḥasanātihi, wa in kāna musīʾan fatadjāwaz ʿanhu.
56. Duʿāʾ (påkaldelse) for al-faraṭ (et barn, der er død før sine forældre) under aṣ-ṣalāh (bønnen) over det.
"O Allāh! Beskyt ham mod gravens straf." [203]." [203] Saʿīd ibn al-Musayyib sagde: "Jeg bad bag Abū Hurayrah – må Allāh være tilfreds med ham – over en dreng, der aldrig havde begået en synd, og jeg hørte ham sige..." Ḥadīthen. Overleveret af Mālik i al-Muwaṭṭaʾ (1/288), Ibn Abī Shaybah i al-Muṣannaf (3/217) og al-Bayhaqī (4/9). Dens isnād (transmissionskæde) blev klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af Shuʿayb al-Arnāʾūṭ i hans verificering af Sharḥ as-Sunnah af al-Baghawī (5/357).
Allāhumma aʿidhhu min ʿadhābil-qabr
Og hvis man siger: "O Allāh! Gør ham til en faraṭ (en, der går i forvejen til paradiset for sine forældre) og en skat for sine forældre, og til en accepteret shafīʿ (forbeder). O Allāh! Lad ham gøre deres vægtskåle af gode gerninger tungere, og forøg deres belønning gennem ham. Foren ham med de retskafne blandt de troende, og lad ham være under Ibrāhīms omsorg. Beskyt ham ved Din barmhjertighed mod helvedes straf. Erstat hans hjem med et bedre hjem og hans familie med en bedre familie. O Allāh! Tilgiv vore aslāf (forfædre) og vore afrāṭ (børn, der er gået forud for deres forældre i døden), og dem, der er gået forud for os i īmān (tro)."
Allāhumma-djʿalhu faraṭan wa dhukhran li-wālidayhi, wa shafīʿan mudjāban. Allāhumma thaqqil bihi mawāzīnahumā, wa aʿẓim bihi udjūrahumā, wa alḥiqhu bi-ṣāliḥi-l-muʾminīna, wadjʿalhu fī kafālati Ibrāhīma, wa qihi biraḥmatika ʿadhāba-l-djahīmi, wa abdilhu dāran khayran min dārihi, wa ahlan khayran min ahlihi. Allāhumma ighfir li aslāfinā, wa afrāṭanā, wa man sabaqanā bi-l-īmāni. så er det godt.[204] [204] Se: al-Mughnī af Ibn Qudāmah (3/416), og ad-Durūs al-Muhimmah li-ʿĀmmat al-Ummah af sheikh ʿAbd al-ʿAzīz ibn ʿAbdullāh ibn Bāz – må Allāh være ham barmhjertig – (s. 15).
"O Allāh, gør ham til en faraṭ (en, der går i forvejen til paradiset), en salaf (en, der er gået forud), og en belønning for os."[205] [205] Al-Ḥasan plejede at recitere Sūrah al-Fātiḥah over barnet og sige... Ḥadīthen. Overleveret af al-Baghawī i Sharḥ as-Sunnah (5/357) og ʿAbd ar-Razzāq, ḥadīth nr. (6588). Al-Bukhārī anførte den som muʿallaq (en ḥadīth med en ufuldstændig isnād (transmissionskæde)) i Kitāb al-Djanāʾiz (65), kapitlet om recitation af Sūrah al-Fātiḥah over begravelsen (2/113), før ḥadīth nr. (1335).
Allāhumma djʿalhu lanā faraṭan, wa salafan, wa adjran.
57. Duʿāʾ (påkaldelse) ved taʿziyah (at kondolere og trøste de efterladte).
"Sandelig, Allāh tilhører det, Han har taget, og Ham tilhører det, Han har givet. Alt hos Ham har en fastsat tid. Så vær tålmodig og søg belønningen hos Allāh."[206] [206] Overleveret af al-Bukhārī (2/80), ḥadīth nr. (1284), og Muslim (2/636), ḥadīth nr. (923).
Inna li-llāhi mā akhadha, wa lahu mā aʿṭā, wa kullu shayʾin ʿindahu bi-adjalin musamman... faltaṣbir waltaḥtasib.
Og hvis man siger: ”Må Allāh forøge din adjr (belønning), skænke dig den bedste ʿazāʾ (trøst og kondolence) og tilgive din afdøde.”
Aʿẓama Allāhu adjraka, wa aḥsana ʿazāʾaka, wa ghafara limayyitika. så er det godt [207]. [207] Al-Adhkār af an-Nawawī (s. 126).
58. Duʿāʾ (påkaldelse) ved nedsættelsen af den afdøde i graven
"I Allāhs navn og i overensstemmelse med Allāhs Sendebuds Sunnah."[208] [208] Overleveret af Abū Dāwūd (3/314), ḥadīth nr. (3215) med en autentisk isnād (transmissionskæde), og af Aḥmad, ḥadīth nr. (5234) og nr. (4812), med ordlyden: “I Allāhs navn og på Allāhs Sendebuds millah (religion)”, og dens isnād (transmissionskæde) er ṣaḥīḥ (autentisk).
Bismi-llāhi wa ʿalā sunnati Rasūli-llāhi
59. Duʿāʾ (påkaldelse) efter begravelsen af den afdøde
”O Allāh! Tilgiv ham. O Allāh! Gør ham standhaftig.”[209] [209] Når Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – var færdig med at begrave den afdøde, stod han ved graven og sagde: "Bed om tilgivelse for jeres bror, og bed om tathbīt (standhaftighed) for ham, for han bliver nu spurgt." Overleveret af Abū Dāwūd (3/315), ḥadīth nr. (3223), og af al-Ḥākim, som klassificerede den som ṣaḥīḥ (autentisk), hvilket adh-Dhahabī var enig i (1/370).
Allāhumma ighfir lahu, Allāhumma thabbithu.
60. Duʿāʾ (påkaldelse) ved grav-besøg
“Fred være med jer, beboere af disse hjem, blandt de troende og muslimerne. Og vi vil, hvis Allāh vil, slutte os til jer. [Må Allāh være barmhjertig mod dem blandt os, der gik forud, og dem, der kommer efter.] Jeg beder Allāh om al-ʿāfiyah (velvære og beskyttelse) for os og jer.” [210] [210] Overleveret af Muslim (2/671), ḥadīth nr. (975), og Ibn Mādjah (1/494), ḥadīth nr. (1547), og ordlyden er fra ham, fra Buraydah – må Allāh være tilfreds med ham. Det, der står i kantede parenteser, er fra ḥadīthen overleveret af ʿĀʾishah – må Allāh være tilfreds med hende – hos Muslim (2/671), ḥadīth nr. (975).
As-salāmu ʿalaykum ahla-d-diyāri mina-l-muʾminīna wa-l-muslimīna, wa innā in shāʾa-llāhu bikum la-lāḥiqūna, [wa yarḥamu-llāhu-l-mustaqdimīna minnā wa-l-mustaʾkhirīna], asʾalu-llāha lanā wa lakumu-l-ʿāfiyah.
61. Duʿāʾ (påkaldelse) når vinden blæser
”O Allāh, jeg beder Dig om dens gode, og jeg søger tilflugt hos Dig mod dens onde.”[211] "[211] Overleveret af Abū Dāwūd (4/326), ḥadīth nr. (5099), og Ibn Mādjah (2/1228), ḥadīth nr. (3727). Se også: Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (2/305)."
Allāhumma innī asʾaluka khayrahā, wa aʿūdhu bika min sharrihā.
”O Allāh, jeg beder Dig om dens gode, og det gode, der er i den, og det gode, den er sendt med. Og jeg søger tilflugt hos Dig mod dens onde, og det onde, der er i den, og det onde, den er sendt med.”[212] [212] Overleveret af Muslim (2/666), ḥadīth nr. (899), og ordlyden er hans, og al-Bukhārī (4/76), ḥadīth nr. (3206) og (4829).
Allāhumma innī asʾaluka khayrahā, wa khayra mā fīhā, wa khayra mā ursilat bihi, wa aʿūdhu bika min sharrihā, wa sharri mā fīhā, wa sharri mā ursilat bihi.
62. Duʿāʾ (påkaldelse) ved torden
”Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Den, som tordenen lovpriser fri for enhver ufuldkommenhed med Hans lovprisning, og englene af frygt for Ham.”[213]. [213] Når ʿAbdullāh ibn az-Zubayr – må Allāh være tilfreds med dem begge – hørte torden, ophørte han med at tale og sagde: ... ḥadīthen. Al-Muwaṭṭaʾ (2/992). Al-Albānī sagde i Ṣaḥīḥ al-Kalim aṭ-Ṭayyib (157): “Dens isnād (transmissionskæde) er ṣaḥīḥ (autentisk), og den er mawqūf (standset ved en ledsager).”
Subḥāna-lladhī yusabbiḥur-raʿdu biḥamdihi wa-l-malāʾikatu min khīfatihi.
63. Blandt ad‘iyah (påkaldelser) om istisqāʾ (at bede om regn)
”O Allāh! Skænk os ghayth (livgivende regn), som bringer hjælp, behagelig, frugtbar, gavnlig og ikke skadelig, snarlig og ikke forsinket.”[214] [214] Overleveret af Abū Dāwūd (1/303), ḥadīth nr. (1171). Klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ Abī Dāwūd (1/216).
Allāhumma-sqinā ghaythan mughīthan marīʾan marīʿan, nāfiʿan ghayra ḍārrin, ʿādjilan ghayra ādjilin.
”O Allāh! Skænk os ghayth (livgivende regn). O Allāh! Skænk os ghayth (livgivende regn). O Allāh! Skænk os ghayth (livgivende regn).”[215] [215] Overleveret af al-Bukhārī (1/224), ḥadīth nr. (1014), og Muslim (2/613), ḥadīth nr. (897).
”O Allāh! Giv Dine tjenere og Dine dyr at drikke, udbred Din barmhjertighed, og bring Dit døde land til live.”[216] [216] Overleveret af Abū Dāwūd (1/305), ḥadīth nr. (1178). Klassificeret som ḥasan (god) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ Abī Dāwūd (1/218).
Allāhumma-sqi ʿibādaka, wa bahāʾimaka, wa-nshur raḥmataka, wa aḥyi baladaka-l-mayyit.
64. Duʿāʾ (påkaldelse) når man ser regn
”O Allāh! [Giv os] ṣayyiban (regn), som er gavnlig.”[217] [217] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (2/518), ḥadīth nr. (1032).
Allāhumma ṣayyiban nāfiʿan.
65. Dhikr (ihukommelse af Allāh) efter regn
”Vi har fået regn ved Allāhs gunst og barmhjertighed.”[218] [218] Overleveret af al-Bukhārī (1/205), ḥadīth nr. (846), og Muslim (1/83), ḥadīth nr. (71).
Muṭirnā bifaḍli-llāhi wa raḥmatihi.
66. Blandt ad‘iyah (påkaldelser) om istisḥāʾ (bøn om klart vejr)
”O Allāh! Omkring os og ikke over os. O Allāh! På al-ākām (bakker / små forhøjninger) og aẓ-ẓirāb (høje / mindre bjerge), i dalenes lavninger og dér, hvor træerne vokser.”[219] [219] Overleveret af al-Bukhārī (1/224), ḥadīth nr. (933), og Muslim (2/614), ḥadīth nr. (897).
67. Duʿāʾ (påkaldelse) ved observation af nymånen
”Allāh er Den Største. O Allāh, lad den vise sig for os med tryghed og tro, sikkerhed og islām, og med succes til det, som Du elsker og er tilfreds med, vor Herre. Vor Herre og din Herre er Allāh.”[220] [220] Overleveret af at-Tirmidhī (5/504), ḥadīth nr. (3451), og ad-Dāramī med sin ordlyd (1/336). Se også Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/157).
Allāhu akbar, Allāhumma ahillahu ʿalaynā bil-amni wal-īmāni, was-salāmati wal-islāmi, wat-tawfīqi limā tuḥibbu rabbanā wa tarḍā, rabbanā wa rabbuka-llāhu.
68. Duʿāʾ (påkaldelse) ved den fastendes ifṭār (fastenbrydelse)
”Tørsten er forsvundet, årerne er blevet fugtede, og belønningen er sikret, om Allāh vil.”[221] [221] Overleveret af Abū Dāwūd (2/306), ḥadīth nr. (2359), og andre. Se også Ṣaḥīḥ al-Djāmiʿ (4/209).
Dhahaba-ẓ-ẓamaʾu, wa-btallati-l-ʿurūqu, wa thabata-l-adjru, in shāʾa-llāhu.
”O Allāh, jeg beder dig ved Din barmhjertighed, som omfatter alt, om at tilgive mig”[222]. [222] Overleveret af Ibn Mādjah (1/557), ḥadīth nr. (1753), fra ʿAbdullāh ibn ʿAmr – må Allāh være tilfreds med dem begge –. Al-Ḥāfiẓ klassificerede den som ḥasan (god) i Takhrīdj al-Adhkār. Se Sharḥ al-Adhkār (4/342).
Allāhumma innī asʾaluka bi-raḥmatika-llatī wasiʿat kulla shayʾin an taghfira lī.
69. Duʿāʾ (påkaldelse) før måltidet
”Når en af jer spiser et måltid, så lad ham sige:” I Allāhs navn,
Bismillāh ”Så hvis han glemmer det i begyndelsen, så lad ham sige:” ”I Allāhs navn, i dets begyndelse og dets slutning.”[223] [223] Overleveret af Abū Dāwūd (3/347), ḥadīth nr. (3767), og at-Tirmidhī (4/288), ḥadīth nr. (1858). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (2/167).
Bismi-llāhi fī awwalihi wa ākhirihi.
”Den som Allāh har givet mad at spise, skal sige:” ”O Allāh! Velsign det for os, og giv os noget bedre end det.”
Allāhumma bārik lanā fīhi, wa aṭʿimnā khayran minhu. ”Og den, som Allāh giver mælk at drikke, lad ham sige:” ”O Allāh! Velsign det for os og forøg os af det.”[224] [224] Overleveret af at-Tirmidhī (5/506), ḥadīth nr. (3455). Se også Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/158).
Allāhumma bārik lanā fīhi wa zidnā minhu.
70. Duʿāʾ (påkaldelse), når man er færdig med at spise
”Al lovprisning tilkommer Allāh, som har givet mig denne mad og forsynet mig med den, uden nogen magt fra mig og uden nogen styrke.”[225] [225] Overleveret af samlerne af de fire Sunan-værker undtagen an-Nasāʾī: Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (4025), at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (3458), og Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (3285). Se også Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/159).
Al-ḥamdu li-llāhi-lladhī aṭʿamanī hādhā, wa razaqanīhi, min ghayri ḥawlin minnī wa lā quwwah.
"Al lovprisning tilkommer Allāh – en megen, god og velsignet lovprisning. Den er ikke [nogensinde] tilstrækkelig gengældt, den er ikke forladt, og vor Herre kan ikke undværes." [226]. [226] Overleveret af al-Bukhārī (6/214), ḥadīth nr. (5458), og af at-Tirmidhī med sin ordlyd (5/507), ḥadīth nr. (3456).
Al-ḥamdu li-llāhi ḥamdan kathīran ṭayyiban mubārakan fīhi, ghajra [makfiyyin wa-lā] muwaddaʿin, wa-lā mustaghnan ʿanhu rabbanā.
71. Gæstens duʿāʾ (påkaldelse) for sin vært
"O Allāh! Velsign dem i det, Du har forsynet dem med, tilgiv dem, og forbarm Dig over dem."[227] [227] Overleveret af Muslim (3/1615), ḥadīth nr. (2042).
Allāhumma bārik lahum fīmā razaqtahum, wa-ghfir lahum wa-rḥamhum.
72. At-taʿrīḍu (indirekte hentydning) gennem Duʿāʾ (påkaldelse) for at anmode om mad eller drikke.
"O Allāh! Giv den, som har givet mig mad, mad, og giv den, som har givet mig drikke, drikke."[228] [228] Overleveret af Muslim (3/1626), ḥadīth nr. (2055).
Allāhumma aṭʿim man aṭʿamanī, wa-sqi man saqānī.
73. Duʿāʾ (påkaldelse), når man har ifṭār hos en familie.
"De fastende har brudt fasten hos jer, de retskafne har spist jeres mad, og englene har bedt for jer." [229] [229] Overleveret af Abū Dāwūd i Sunan Abī Dāwūd (3/367), ḥadīth nr. (3856), og af Ibn Mādjah (1/556), ḥadīth nr. (1747), og af an-Nasāʾī i ʿAmal al-Yawm wa-l-Laylah, ḥadīth nr. (296–298). Han anførte, at Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – plejede at fremsige dette, når han brød fasten hos en husstand. Klassificeret som ṣaḥīḥ af al-Albānī i Ṣaḥīḥ Abī Dāwūd (2/730).
Afṭara ʿindakumuṣ-ṣāʾimūna, wa-akala ṭaʿāmakumu-l-abrāru, wa-ṣallat ʿalaykumu-l-malāʾikatu.
74. Den fastendes Duʿāʾ (påkaldelse), når maden er til stede, og han ikke bryder fasten.
"Når en af jer bliver inviteret, så lad ham acceptere. Hvis han faster, så lad ham bede (duʿāʾ), og hvis han ikke faster, så lad ham spise." [230] Og betydningen af: "så lad ham bede" er: 'så lad ham fremsige en duʿāʾ (påkaldelse)'. [230] Overleveret af Muslim (2/1054), ḥadīth nr. (1150).
75. Hvad den fastende skal sige, hvis nogen fornærmer ham.
"Sandelig, jeg er fastende. Sandelig, jeg er fastende." [231] [231] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (4/103), ḥadīth nr. (1894), og Muslim (2/806), ḥadīth nr. (1151).
76. Duʿāʾ (påkaldelse) ved synet af sæsonens første bākūrah (modne) frugt.
"O Allāh, velsign os i vore frugter, velsign os i vor by, velsign os i vor ṣāʿ (ca. 3 liter), og velsign os i vor mudd (ca. 0,75 liter)." [232] [232] Overleveret af Muslim (2/1000), ḥadīth nr. (1373).
Allāhumma bārik lanā fī thamarinā, wa-bārik lanā fī madīnatinā, wa-bārik lanā fī ṣāʿinā, wa-bārik lanā fī muddinā.
77. Duʿāʾ (påkaldelse) ved nys.
"Når en af jer nyser, så lad ham sige:" Al lovprisning tilkommer Allāh,
Al-ḥamdu lillāh "Og lad hans broder eller hans ledsager sige til ham:" "Må Allāh forbarme Sig over dig,"
Yarḥamuka Allāh "Når han siger til ham: 'Må Allāh forbarme Sig over dig', så lad ham sige:" "Må Allāh retlede jer og forbedre jeres tilstand." [233] [233] Overleveret af al-Bukhārī (7/125), ḥadīth nr. (5870).
Yahdīkumu-llāhu wa-yuṣliḥu bālakum.
78. Hvad man siger til en ikke-troende, når han nyser og siger: "Al lovprisning tilkommer Allāh".
"Må Allāh retlede jer og forbedre jeres tilstand." [234]. [234] Overleveret af at-Tirmidhī (5/82), ḥadīth nr. (2741), og af Aḥmad (4/400), ḥadīth nr. (19586), og af Abū Dāwūd (4/308), ḥadīth nr. (5040), og se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (2/354).
Yahdīkumu-llāhu wa-yuṣliḥu bālakum
79. Duʿāʾ (påkaldelse) for den nygifte.
"Må Allāh velsigne dig, og skænke dig Sin velsignelse, og forene jer begge i godhed." [235] [235] Overleveret af samlerne af de fire Sunan-værker undtagen an-Nasāʾī: Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (2130), at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (1091), Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (1905), og af an-Nasāʾī i ʿAmal al-Yawm wa-l-Laylah, ḥadīth nr. (259). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (1/316).
Bāraka-llāhu laka, wa-bāraka ʿalayka, wa-djamaʿa baynakumā fī khayr.
80. Duʿāʾ (påkaldelse) for den nygifte og ved køb af et ridedyr eller lastdyr.
"Når en af jer gifter sig med en kvinde, eller når han køber en tjener, så lad ham sige:" "O Allāh, jeg beder Dig om hendes gode og om det gode, Du har skabt hende med af natur, og jeg søger tilflugt hos Dig fra hendes onde og fra det onde, Du har skabt hende med af natur,"
Allāhumma innī asʾaluka khayrahā, wa-khayra mā djabaltahā ʿalayhi, wa-aʿūdhu bika min sharrihā, wa-sharri mā djabaltahā ʿalayhi. "Og når han køber en kamel, skal han tage fat i toppen af dens pukkel og sige det samme." [236] [236] Overleveret af Abū Dāwūd (2/248), ḥadīth nr. (2160), og af Ibn Mādjah (1/617), ḥadīth nr. (1918). Se også: Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (1/324).
81. Duʿāʾ (påkaldelse) før man har intimt samkvem med sin hustru.
I Allāhs navn. O Allāh! Hold satan borte fra os, og hold satan borte fra det, Du skænker os." [237] [237] Overleveret af al-Bukhārī (6/141), ḥadīth nr. (141), og Muslim (2/1028), ḥadīth nr. (1434).
Bismi-llāhi, Allāhumma djannibnāsh-shayṭāna, wa-djannibi-sh-shayṭāna mā razaqtanā.
82. Duʿāʾ (påkaldelse) ved vrede.
"Jeg søger tilflugt hos Allāh mod satan, den udstødte."[238]." [238] Overleveret af al-Bukhārī (7/99), ḥadīth nr. (3282), og Muslim (4/2015), ḥadīth nr. (2610).
Aʿūdhu billāhi minash-shayṭānir-radjīm
83. Duʿāʾ (påkaldelse), når man ser en, der er ramt af en prøvelse.
"Al lovprisning tilkommer Allāh, som har friholdt mig fra det, Han har prøvet dig med, og har givet mig fortrin over mange af dem, Han har skabt." [239]. [239] Overleveret af at-Tirmidhī (5/494) og (5/493), ḥadīth nr. (3432). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/153).
Al-ḥamdu li-llāhi alladhī ʿāfānī mimmā btalāka bihi, wa-faḍḍalanī ʿalā kathīrin mimman khalaqa tafḍīlā.
84. Hvad man siger i en forsamling.
Overleveret af Ibn ʿUmar – må Allāh være tilfreds med ham – som sagde: Der blev talt, at Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – i den samme forsamling sagde [denne duʿāʾ] hundrede gange, før han rejste sig: "O min Herre, tilgiv mig, og modtag min anger. Du er visselig Den, der til stadighed tager imod anger, Den Tilgivende". [240] [240] at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (3434), og Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (3814). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/153) og Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (2/321), og ordlyden er at-Tirmidhīs.
Rabbi-ghfir lī, wa-tub ʿalayya, innaka anta at-Tawwābu-l-Ghafūr.
85. Soningen for en forsamling.
"Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Du, O Allāh, og al lovprisning tilkommer Dig. Jeg bevidner, at der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig. Jeg beder Dig om tilgivelse og vender mig angrende mod Dig." [241]. [241] Overleveret af samlerne af de fire Sunan-værker: Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (4858), at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (3433), og an-Nasāʾī, ḥadīth nr. (1344). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/153). Det er desuden bekræftet, at ʿĀʾishah – må Allāh være tilfreds med hende – sagde: "Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sad aldrig i en forsamling, reciterede aldrig Koranen og bad aldrig en ṣalāh (bøn), uden at han afsluttede det med disse ord..." [indtil slutningen af] ḥadīthen. Overleveret af an-Nasāʾī i ʿAmal al-Yawm wa-l-Laylah, ḥadīth nr. (308), og af Aḥmad (6/77), ḥadīth nr. (24486). Dr. Fārūq Ḥamādah klassificerede den som ṣaḥīḥ i sin verifikation af ʿAmal al-Yawm wa-l-Laylah af an-Nasāʾī (s. 273).
Subḥānaka Allāhumma wa-biḥamdika, ashhadu an lā ilāha illā anta, astaghfiruka wa-atūbu ilayka.
86. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der siger: "Må Allāh tilgive dig."
"og til dig"[242]. [242] Overleveret af Aḥmad (5/82), ḥadīth nr. (20778), og af an-Nasāʾī i ʿAmal al-Yawm wa-l-Laylah (s. 218), ḥadīth nr. (421). Verificeret af dr. Fārūq Ḥamādah.
Wa laka
87. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der har gjort dig en tjeneste.
"Må Allāh belønne dig godt." [243]. [243] Overleveret af at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (2035), og se: Ṣaḥīḥ al-Djāmiʿ, ḥadīth nr. (6244) og Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (2/200).
Djazāka-llāhu khayran
88. Det, hvormed Allāh beskytter én mod ad-Dadjdjāl (den falske messias).
"Den, der memorerer ti āyāt (vers) fra begyndelsen af Sūrah al-Kahf, vil blive beskyttet mod ad-Dadjdjāl (den falske messias)."[244] Og at søge tilflugt hos Allāh mod hans prøvelse efter den sidste tashahhud (vidnesbyrdet, der reciteres i den siddende del af bønnen) i enhver ṣalāh (bøn).[245] [245] Se: ḥadīth nr. (55) og ḥadīth nr. (56) (s. 41) i denne bog. [244] Muslim (1/555), ḥadīth nr. (809), og i en beretning: fra de sidste [ti āyāt (vers)] af al-Kahf (1/556), ḥadīth nr. (809).
89. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der siger: "Jeg elsker dig for Allāhs skyld"
"Må Han [Allāh] for hvis skyld du elsker mig, elske dig."[246] [246] Overleveret af Abū Dāwūd (4/333), ḥadīth nr. (5125), og klassificeret som ḥasan af al-Albānī i Ṣaḥīḥ Sunan Abī Dāwūd (3/965).
Aḥabbaka-lladhī aḥbabtanī lahu
90. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der tilbyder dig sin formue.
"Må Allāh velsigne dig i din familie og din formue."[247] [247] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (4/288), ḥadīth nr. (2049).
Bāraka-llāhu laka fī ahlika wa-mālika
91. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der giver et lån, ved indfrielsen af gælden.
"Må Allāh velsigne dig i din familie og din formue. Sandelig, belønningen for et lån er kun lovprisning og tilbagebetaling."[248] [248] Overleveret af an-Nasāʾī i ʿAmal al-Yawm wa-l-Laylah (s. 300), og Ibn Mādjah (2/809), ḥadīth nr. (2424). Se også: Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (2/55).
Bāraka-llāhu laka fī ahlika wa-mālika
92. Duʿāʾ (påkaldelse) ved frygt for shirk (at tillægge nogen eller noget det, som kun tilkommer Allāh).
"O Allāh, jeg søger tilflugt hos Dig fra at begå shirk ved Dig (at tillægge nogen eller noget det, som kun tilkommer Dig), mens jeg har viden derom, og jeg beder Dig om tilgivelse for det, som jeg ikke har viden om."[249] [249] Overleveret af Aḥmad (4/403), ḥadīth nr. (19606), og al-Adab al-Mufrad af al-Bukhārī, ḥadīth nr. (716). Se også: Ṣaḥīḥ al-Djāmiʿ (3/233), og Ṣaḥīḥ at-Targhīb wa-t-Tarhīb af al-Albānī(1/19).
Allāhumma innī aʿūdhu bika an ushrika bika wa-anā aʿlam, wa-astaghfiruka limā lā aʿlam.
93. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der sagde: "Må Allāh velsigne dig."
"Og må Allāh velsigne dig."[250] [250] Overleveret af Ibn as-Sunnī (s. 138), ḥadīth nr. (278), og se: al-Wābil aṣ-Ṣayyib af Ibn al-Qayyim (s. 304), redigeret af Bashīr Muḥammad ʿUyūn.
Wa-fīka bāraka-llāh
94. Duʿāʾ (påkaldelse) ved modvilje mod ṭiyarah (overtroisk varseltro).
"O Allāh, der er intet varsel undtagen Dit varsel, og der er intet godt undtagen Dit gode, og der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Dig."[251] [251] Overleveret af Aḥmad (2/220), ḥadīth nr. (7045), og Ibn as-Sunnī, ḥadīth nr. (292), og klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af al-Albānī i Silsilat al-Aḥādīth aṣ-Ṣaḥīḥah (3/54), ḥadīth nr. (1065). Hvad angår al-faʾl (gode varsler), kunne Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – lide det; derfor hørte han et godt ord fra en mand og kunne lide det, hvorefter han sagde: "Vi har taget dit gode varsel fra din mund." Overleveret af Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (3719), og Aḥmad, ḥadīth nr. (9040), og klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af al-Albānī i Silsilat al-Aḥādīth aṣ-Ṣaḥīḥah (2/363), og af Abū ash-Shaykh i Akhlāq an-Nabī – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – (s. 270).
Allāhumma lā ṭayra illā ṭayruka, wa-lā khayra illā khayruka, wa-lā ilāha ghayruka.
95. Duʿāʾ (påkaldelse) ved at stige ind eller på et transportmiddel.
"I Allāhs navn, og al lovprisning tilkommer Allāh."
Bismi-llāh, wa-l-ḥamdu li-llāh "Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Den, der har underlagt dette for os, og vi ville ikke have været i stand til det."
Subḥāna-lladhī sakhkhara lanā hādhā, wa-mā kunnā lahu muqrinīn. "Og sandelig, til vores Herre vil vi visselig vende tilbage,"
Wa-innā ilā rabbinā lamunqalibūn. "Al lovprisning tilkommer Allāh, al lovprisning tilkommer Allāh, al lovprisning tilkommer Allāh. Allāh er den største. Allāh er den største. Allāh er den største. Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Du, O Allāh! Sandelig, jeg har gjort uret mod mig selv, så tilgiv mig, for sandelig, ingen tilgiver synder undtagen Dig."[252] [252] Overleveret af Abū Dāwūd (3/34), ḥadīth nr. (2602), og at-Tirmidhī (5/501), ḥadīth nr. (3446), og se: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/156), Sūrah az-Zukhruf [13-14].
Al-ḥamdu li-llāh, al-ḥamdu li-llāh, al-ḥamdu li-llāh, Allāhu akbar, Allāhu akbar, Allāhu akbar, subḥānaka Allāhumma innī ẓalamtu nafsī faghfir lī; fa-innahu lā yaghfiru adh-dhunūba illā Anta.
96. Duʿāʾ (påkaldelse) ved rejsen.
"Allāh er Den Største, Allāh er Den Største, Allāh er Den Største."
Allāhu akbar, Allāhu akbar, Allāhu akbar "Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Den, der har underlagt dette for os, og vi ville ikke have været i stand til det."
Subḥāna alladhī sakhkhara lanā hādhā wa mā kunnā lahu muqrinīn. "Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Den, der har underlagt dette for os, og vi ville ikke have været i stand til det." "Og sandelig, til vores Herre vil vi visselig vende tilbage,"
Wa-innā ilā rabbinā lamunqalibūn. "O Allāh! Sandelig, vi beder Dig på denne vores rejse om al-birr (dyd) og at-taqwā (gudsbevidsthed), og af handlinger det, som Du er tilfreds med. O Allāh! Gør denne vores rejse let for os og forkort dens afstand for os. O Allāh! Du er ledsageren på rejsen og Stedfortræderen over familien. O Allāh! Jeg søger tilflugt hos Dig fra rejsens besvær, et sørgeligt syn og en dårlig tilbagevenden med hensyn til formue og familie."
Allāhumma innā nasʾaluka fī safarinā hādhā al-birra wa-t-taqwā, wa-mina l-ʿamali mā tarḍā, Allāhumma hawwin ʿalaynā safaranā hādhā wa-ṭwi ʿannā buʿdahu, Allāhumma antaṣ-ṣāḥibu fi-s-safari, wa-l-khalīfatu fi-l-ahli, Allāhumma innī aʿūdhu bika min waʿthāʾi-s-safari, wa-kaʾābati-l-manẓari, wa-sūʾi-l-munqalabi fi-l-māli wa-l-ahli. Når Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – vendte tilbage [fra rejsen], sagde han de samme ord og tilføjede han: "Vendende tilbage, angrende, tilbedende, vores Herre lovprisende."[253] [253] Overleveret af Muslim (2/978), ḥadīth nr. (1342).
Āʾibūna, tāʾibūna, ʿābidūna, li-rabbinā ḥāmidūn.
97. Duʿāʾ (påkaldelse) ved indtræden i landsbyen eller byen.
"O Allāh! Herre over de syv himle og alt, hvad de skygger over, og Herre over de syv jorde og alt, hvad de bærer, og Herre over djævlene og dem, de har vildledt, og Herre over vindene og alt, hvad de spreder. Jeg beder Dig om det gode i denne landsby, det gode i dens indbyggere og det gode, som den indeholder, og jeg søger tilflugt hos Dig fra det onde i den, det onde i dens indbyggere og det onde, som den indeholder."[254] [254] Overleveret af al-Ḥākim, som klassificerede den som ṣaḥīḥ (autentisk), hvilket adh-Dhahabī tilsluttede sig (2/100), og Ibn as-Sunnī, ḥadīth nr. (524), og klassificeret som ḥasan af al-Ḥāfiẓ i Takhrīdj al-Adhkār (5/154). Al-ʿAllāmah (den særdeles lærde) Ibn Bāz – må Allāh være ham barmhjertig – sagde: "Og overleveret af an-Nasāʾī med en ḥasan isnād (god overleveringskæde)." Se: Tuḥfat al-Akhyār (s. 37).
Allāhumma rabba-s-samāwāti-s-sabʿi wa-mā aẓlalna, wa-rabba-l-arāḍīna-s-sabʿi wa-mā aqlalna, wa-rabba-sh-shayāṭīni wa-mā aḍlalna, wa-rabba-r-riyāḥi wa-mā dharayna, asʾaluka khayra hādhihi-l-qaryati, wa-khayra ahlihā, wa-khayra mā fīhā, wa-aʿūdhu bika min sharrihā, wa-sharri ahlihā, wa-sharri mā fīhā.
98. Duʿāʾ (påkaldelse) ved indtræden i markedet.
"Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Ham tilhører herredømmet, og Ham tilkommer al lovprisning. Han giver liv og lader dø, og Han er Den Levende; Han dør ikke. I Hans hånd er det gode, og Han har magt over alle ting."[255] [255] Overleveret af at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (3428), og Ibn Mādjah (5/291), ḥadīth nr. (3860), og al-Ḥākim (1/538). Klassificeret som ḥasan (god) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (2/21) og i Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/152).
Lā ilāha illā Allāhu waḥdahu lā sharīka lah, lahu-l-mulku, wa-lahu-l-ḥamdu, yuḥyī wa-yumītu, wa-huwa ḥayyun lā yamūtu, bi-yadihi-l-khayru, wa-huwa ʿalā kulli shayʾin qadīr.
99. Duʿāʾ (påkaldelse), når ridedyret eller transportmidlet kommer i vanskeligheder.
"I Allāhs navn."[256]. [256] Overleveret af Abū Dāwūd (4/296), ḥadīth nr. (4982). Klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ Abī Dāwūd (3/941).
Bismillāh
100. Den rejsendes duʿāʾ (påkaldelse) for den hjemmeværende.
"Jeg betror jer til Allāh, Han, hos hvem det, der bliver betroet, aldrig går tabt."[257] [257] Overleveret af Aḥmad (2/403), ḥadīth nr. (9230), og Ibn Mādjah (2/943), ḥadīth nr. (2825), og se: Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (2/133).
Astawdiʿukumu-llāha-lladhī lā taḍīʿu wadāʾiʿuhu.
101. Den hjemmeværendes duʿāʾ (påkaldelse) for den rejsende.
"Jeg betror din religion, det, der er betroet dig, og afslutningerne på dine handlinger til Allāh."[258] [258] Overleveret af Aḥmad (2/7), ḥadīth nr. (4524), og at-Tirmidhī (5/499), ḥadīth nr. (3443), og klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ Sunan at-Tirmidhī (3/419).
Astawdiʿu-llāha dīnaka, wa-amānataka, wa-khawātīma ʿamalika.
"Må Allāh forsyne dig med at-taqwā (gudsbevidsthed), tilgive din synd og gøre det gode let for dig, hvor end du er."[259] [259] Overleveret af at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (3444). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/155).
Zawwadaka-llāhu-t-taqwā, wa-ghafara dhanbaka, wa-yassara laka-l-khayra ḥaythu mā kunta.
102. Takbīr (at sige: Allāhu akbar) og tasbīḥ (at sige: Subḥāna-llāh) under rejsens færd.
Djābir – må Allāh være tilfreds med ham – sagde: "Når vi steg op, sagde vi takbīr (Allāhu Akbar), Man siger: "Allāh er Den Største."
Allāhu akbar "Og når vi steg ned, udførte vi tasbīḥ (Subḥāna-llāh – Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh)." [260]. Man siger: "Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh." [260] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (6/135), ḥadīth nr. (2993).
Subḥān Allāh
103. Den rejsendes duʿāʾ (påkaldelse), når det er ved morgengry.
"Måtte en lytter bevidne lovprisningen af Allāh og Hans gode balāʾ (velgerninger og gunstbevisninger) over os. Vor Herre, ledsag os og overøs os med Din gunst, idet jeg søger tilflugt hos Allāh mod Ilden." [261] [261] Overleveret af Muslim (4/2086), ḥadīth nr. (2718), og betydningen af "Samiʿa sāmiʿun" er: dvs. at et vidne bevidnede vores lovprisning af Allāh – ophøjet er Han – for Hans velsignelser og Hans gode balāʾ (velgerninger og gunstbevisninger). Og betydningen af "Samiʿa sāmiʿun" er: at en lytter videreformidlede disse mine ord til andre og sagde det samme som en påmindelse om dhikr (ihukommelse af Allāh) og duʿāʾ (påkaldelse) i tiden før daggry. Sharḥ an-Nawawī ʿalā Ṣaḥīḥ Muslim (17/39).
Samiʿa sāmiʿun bi-ḥamdi-llāhi, wa ḥusni balāʾihi ʿalaynā, Rabbanā ṣāḥibnā, wa afḍil ʿalaynā, ʿāʾidhan bi-llāhi mina-n-nār.
104. Duʿāʾ (påkaldelse), når man slår sig ned et sted, på en rejse eller uden for en rejse.
"Jeg søger tilflugt hos Allāhs fuldkomne ord mod det onde, som Han har skabt." [262]. [262] Overleveret af Muslim (4/2080), ḥadīth nr. (2709).
105. Dhikr (ihukommelse af Allāh) ved tilbagevenden fra rejsen.
"Man fremsiger takbīr (Allāhu Akbar) tre gange ved hver sharaf (forhøjning), derefter siger man:" "Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Ham tilhører herredømmet, og Ham tilkommer al lovprisning, og Han har magt over alle ting. Vendende tilbage, angrende, tilbedende, vores Herre lovprisende. Allāh opfyldte Sit løfte, gav Sin tjener sejr, og Han besejrede forbundshærene alene." [263] [263] Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – plejede at sige dette, når han vendte tilbage fra et ghazw (felttog) eller ḥadjdj (den store pilgrimsrejse). Overleveret af al-Bukhārī (7/163), ḥadīth nr. (1797), og Muslim (2/980), ḥadīth nr. (1344).
Lā ilāha illa-llāhu waḥdahu lā sharīka lah, lahu-l-mulku, wa lahu-l-ḥamdu, wa Huwa ʿalā kulli shayʾin qadīr. Āʾibūna, tāʾibūna, ʿābidūna, li-Rabbinā ḥāmidūn. Ṣadaqa-llāhu waʿdahu, wa naṣara ʿabdahu, wa hazama-l-aḥzāba waḥdah.
106. Hvad bør man sige, når man oplever en hændelse, der glæder én eller er ubehagelig for én.
Når en hændelse tilstødte Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – som glædede ham, sagde han: "Al lovprisning tilkommer Allāh, ved Hans nåde de gode gerninger fuldendes."
Al-ḥamdu li-llāhi alladhī bi-niʿmatihi tatimmu ṣ-ṣāliḥāt. Og når en hændelse tilstødte ham, som han ikke brød sig om, sagde han: "Al lovprisning tilkommer Allāh i enhver situation." [264] [264] Overleveret af Ibn as-Sunnī i *ʿAmal al-Yawm wa-l-Laylah*, ḥadīth nr. (377), og af al-Ḥākim, som klassificerede den som ṣaḥīḥ (autentisk) (1/499). Klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af al-Albānī i *Ṣaḥīḥ al-Djāmiʿ* (4/201).
Al-ḥamdu li-llāhi ʿalā kulli ḥāl.
107. Dyderne ved ṣalāh (at sende velsignelser) over Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham.
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "Den, der sender ṣalāh (velsignelser) over mig én gang, vil Allāh sende ṣalāh (velsignelser) over ham tifold." [265] Såsom at sige: (O Allāh, send ṣalāh (velsignelser) og salām (fred) over vores Profet Muḥammad). [265] Overleveret af Muslim (1/288), ḥadīth nr. (384).
Allāhumma ṣalli wa sallim ʿalā Nabiyyinā Muḥammad.
Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "Gør ikke min grav til en ʿīd (festdag), og send ṣalāh (velsignelser) over mig; for jeres ṣalāh (velsignelser) når mig, hvor end I befinder jer." [266]. [266] Overleveret af Abū Dāwūd (2/218), ḥadīth nr. (2044), og Aḥmad (2/367), ḥadīth nr. (8804). Klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ Abī Dāwūd (2/383).
Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "Den nærige er den, hos hvem jeg nævnes, og som ikke sender ṣalāh (velsignelser) over mig." [267] [267] Overleveret af at-Tirmidhī (5/551), ḥadīth nr. (3546), og andre, og se: Ṣaḥīḥ al-Djāmiʿ (3/25) og Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/177).
Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "Sandelig, Allāh har omrejsende engle på jorden, som overbringer mig salām (fredshilsener) fra mit folk." [268] [268] Overleveret af an-Nasāʾī (3/43), ḥadīth nr. (1282), og al-Ḥākim (2/421). Klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ an-Nasāʾī (1/274).
Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "Der er ingen, der sender salām (fredshilsen) over mig, uden at Allāh giver mig min sjæl tilbage, så jeg kan besvare hans salām (fredshilsen)." [269] [269] Overleveret af Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (2041). Klassificeret som ḥasan (god) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ Abī Dāwūd (1/383).
108. At udbrede as-Salām (fredshilsenen).
Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "I vil ikke træde ind i al-djannah (paradis), før I tror, og I vil ikke tro, før I elsker hinanden. Skal jeg da ikke vejlede jer til noget, som – hvis I gør det – vil få jer til at elske hinanden? Udbred as-salām (fredshilsenen) iblandt jer." [270] [270] Overleveret af Muslim (1/74), ḥadīth nr. (54), og Aḥmad, ḥadīth nr. (1430), og ordlyden er hans, og Muslims ordlyd er: "I vil ikke træde ind...".
"Tre ting; den, der samler dem, har sandelig samlet al-īmān (troen): Retfærdighed fra dig selv, at udbrede as-salām (fredshilsenen) til alle, og at give ud (af sine midler) trods knappe kår." [271] [271] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (1/82), ḥadīth nr. (28), fra ʿAmmār – må Allāh være tilfreds med ham – som mawqūf (standset ved en Ṣaḥābī) og muʿallaq (med afbrudt overleveringskæde).
Og overleveret fra ʿAbdullāh bin ʿUmar – må Allāh være tilfreds med dem begge – at en mand spurgte Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham –: "Hvilken Islām (underkastelse under Allāh) er bedst?" Han sagde: "At give mad og at hilse med as-salām (fredshilsenen) til den, du kender, og den, du ikke kender." [272] [272] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (1/55), ḥadīth nr. (12), og Muslim (1/65), ḥadīth nr. (39).
109. Hvordan man besvarer as-salām (fredshilsenen) til en ikke-muslim, når han hilser.
"Når Ahl al-Kitāb (Skriftens Folk) hilser på jer, så sig: 'Og over jer.'" [273] [273] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (11/42), ḥadīth nr. (6258), og Muslim (4/1705), ḥadīth nr. (2163).
Wa ʿalaykum.
110. Duʿāʾ (påkaldelse) ved at høre hanens galen og æslets skryden.
"Når I hører hanernes galen, så bed Allāh om noget af Hans gunst; for de har set en engel." Såsom at sige: (O Allāh! Sandelig, jeg beder Dig om noget af Din gunst).
Allāhumma innī asʾaluka min faḍlika. "Og når I hører æslets skryden, så søg tilflugt hos Allāh mod ash-shayṭān (satan); for det har set en shayṭān (satan)." [274] Såsom at sige: (Jeg søger tilflugt hos Allāh mod ash-Shayṭān (Satan), den udstødte). [274] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (6/350), ḥadīth nr. (3303), og Muslim (4/2092), ḥadīth nr. (2729).
Aʿūdhu billāhi minash-shayṭānir-radjīm.
111. Duʿāʾ (påkaldelse) ved at høre hundes gøen om natten.
"Når I hører hundenes gøen og æslernes skryden om natten, så søg tilflugt hos Allāh mod dem; for sandelig, de ser, hvad I ikke ser." [275] Såsom at sige: (Jeg søger tilflugt hos Allāh mod satan den udstødte). [275] Overleveret af Abū Dāwūd (4/327), ḥadīth nr. (5105), og Aḥmad (3/306), ḥadīth nr. (14283). Klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ Abī Dāwūd (3/961).
Aʿūdhu billāhi minash-shayṭānir-radjīm.
112. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, man har fornærmet eller skældt ud.
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "O Allāh! Enhver troende, som jeg har fornærmet, gør det for ham til en qurbah (et middel til nærhed) til Dig på opstandelsens dag." [276] [276] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (11/171), ḥadīth nr. (6361), og Muslim (4/2007), ḥadīth nr. (396), og hans ordlyd er: "Så gør den for ham til en zakāt (renselse) og barmhjertighed."
113. Hvad en muslim siger, når han roser en anden muslim.
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "Når en af jer uundgåeligt skal rose sin ledsager, så skal han sige: "Jeg anser den og den [for at være retskaffen], og Allāh er hans regnskabsfører, og jeg erklærer ingen for at være retskaffen over for Allāh. Jeg anser ham – hvis han ved dette om ham – for at være sådan og sådan."" [277] [277] Overleveret af Muslim (4/2296), ḥadīth nr. (3000).
114. Hvad en muslim skal sige, når han bliver rost.
"O Allāh, drag mig ikke til ansvar for det, de siger, og tilgiv mig det, de ikke ved, [og gør mig bedre end det, de tror]." [278] [278] Overleveret af al-Bukhārī i al-Adab al-Mufrad, ḥadīth nr. (761), og dens isnād (fortællerkæde) er klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ al-Adab al-Mufrad, ḥadīth nr. (585), og det, der står mellem de kantede parenteser, er en tilføjelse af al-Bayhaqī i Shuʿab al-Īmān (4/228) via en anden overleveringsvej.
Allāhumma lā tuʾākhidhnī bimā yaqūlūna, wa-ghfir lī mā lā yaʿlamūna, [wa-djʿalnī khayran mimmā yaẓunnūna].
115. Hvordan fremsiger den, der er i iḥrām (pilgrimsvielse), talbiyah under ḥadjdj (pilgrimsfærd) eller ʿumrah (den mindre pilgrimsfærd)?
"Jeg besvarer Dit kald og står til Din tjeneste, O Allāh, jeg står til Din tjeneste. Jeg står til Din tjeneste – Du har ingen partner – jeg står til Din tjeneste. Sandelig, al lovprisning, al velsignelse og herredømmet tilkommer Dig. Du har ingen partner." [279] [279] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (3/408), ḥadīth nr. (1549), og Muslim (2/841), ḥadīth nr. (1184).
Labbayka Allāhumma labbayk, labbayka lā sharīka laka labbayk, inna-l-ḥamda wa-n-niʿmata laka wa-l-mulk, lā sharīka lak.
116. Takbīr (at sige "Allāhu Akbar"), når man kommer til al-Ḥadjar al-Aswad (Den Sorte Sten).
"Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – udførte ṭawāf (cirkelbevægelse) omkring al-Bayt (Kaʿbah) på en kamel, og hver gang han kom til ar-Rukn (Hjørnet), pegede han på det med noget, han havde hos sig, og fremsagde takbīr (Allāhu Akbar)." [280] [280] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (3/476), ḥadīth nr. (1613), og det, der menes med "tingen", er miḥdjan (en stav med bøjet ende). Se også: Al-Bukhārī med Al-Fatḥ (3/472).
117. Duʿāʾ (påkaldelse) mellem ar-Rukn al-Yamānī (Det Yemenitiske Hjørne) og al-Ḥadjar al-Aswad (Den Sorte Sten).
”O vor Herre! Giv os det gode i denne verden og det gode i det hinsidige, og beskyt os mod ildens straf.”[281]. [281] Overleveret af Abū Dāwūd (2/179), ḥadīth nr. (1894), og Aḥmad (3/411), ḥadīth nr. (15398), og al-Baghawī i Sharḥ as-Sunnah (7/128). Klassificeret som ḥasan (god) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ Abī Dāwūd (1/354). Sūrah al-Baqarah [201].
Rabbanā ātinā fi-d-dunyā ḥasanatan, wa fi-l-ākhirati ḥasanatan, wa qinā ʿadhāba-n-nār.
118. Duʿāʾ (påkaldelse) stående på aṣ-Ṣafā og al-Marwah.
Da Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – nærmede sig aṣ-Ṣafā, reciterede han: "Sandelig, aṣ-Ṣafā og al-Marwah (to bakker i Makkah) er blandt Allāhs shaʿāʾir (rituelle tegn). Jeg begynder med det, som Allāh begyndte med."
Inna ṣ-Ṣafā wa-l-Marwata min shaʿāʾiri-llāh... abdaʾu bimā badaʾa-llāhu bih. "Så begyndte han ved aṣ-Ṣafā, steg op på den, indtil han så al-Bayt (Kaʿbah), vendte sig derpå mod al-Qiblah (bederetningen), bekendte Allāhs enhed, ophøjede Ham ved at fremsige takbīr og sagde:" "Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Ham tilhører herredømmet, og Ham tilkommer al lovprisning, og Han har magt over alle ting. Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene;. Han opfyldte Sit løfte, gav Sin tjener sejr, og Han besejrede forbundshærene alene."
Lā ilāha illa-llāhu waḥdahu lā sharīka lah, lahu-l-mulku, wa lahu-l-ḥamdu, wa Huwa ʿalā kulli shayʾin qadīr. Lā ilāha illa-llāhu waḥdahu, anjaza waʿdahu, wa naṣara ʿabdahu, wa hazama-l-aḥzāba waḥdah. "Derefter fremsagde han duʿāʾ (påkaldelse) imellem dette. Han gentog dette tre gange." Ḥadīthen. Og i den: "Så gjorde han på al-Marwah, ligesom han gjorde på aṣ-Ṣafā." [282] [282] Overleveret af Muslim (2/888), ḥadīth nr. (1218). Sūrah al-Baqarah (2:158).
119. Duʿāʾ (påkaldelse) på ʿArafah-dagen.
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "Den bedste duʿāʾ (påkaldelse) er duʿāʾ (påkaldelsen) på ʿArafah-dagen, og det bedste, som jeg og profeterne før mig har sagt, er:" ”Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Ham tilhører suveræniteten, og Ham tilkommer al lovprisning, og Han har magt over alle ting.” [283] [283] Overleveret af at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (3585), og klassificeret som ḥasan (god) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/184) og i Silsilat al-Aḥādīth aṣ-Ṣaḥīḥah (4/6).
120. Dhikr (ihukommelse af Allāh) ved al-Mashʿar al-Ḥarām (Det Hellige Mærkested).
"Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – red på al-Qaṣwāʾ (navnet på hans kamel), indtil han kom til al-Mashʿar al-Ḥarām (Det Hellige Mærkested). Derpå vendte han sig mod al-Qiblah (bederetningen), påkaldte Ham, ophøjede Ham ved at fremsige takbīr (at sige: "Allāhu Akbar"), fremsagde tahlīl (at sige: "Lā ilāha illallāh") og bekendte Hans enhed. Og han blev stående, indtil det blev meget lyst, hvorefter han drog videre, før solen stod op." [284] [284] Overleveret af Muslim (2/891), ḥadīth nr. (1218).
121. Takbīr (at sige: "Allāhu Akbar") ved ramy al-djimār (kastning af småsten ved stensøjlerne), med hver småsten.
"Han – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – fremsagde takbīr (at sige: "Allāhu Akbar"), hver gang han kastede en småsten ved de tre djamrāt (stensøjlerne). Derefter gik han frem, stod vendt mod al-Qiblah (bederetningen), løftede sine hænder og fremsagde duʿāʾ (påkaldelse) efter den første og den anden djamrah. Hvad angår Djamrat al-ʿAqabah (stensøjlen ved al-ʿAqabah), kastede han småsten på den, fremsagde takbīr (at sige: "Allāhu Akbar") ved hver småsten, gik videre og blev ikke stående ved den." [285] [285] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (3/583), ḥadīth nr. (1751), og se dens ordlyd dér. Og overleveret af al-Bukhārī med Al-Fatḥ (3/583), (3/584) og (3/581), ḥadīth nr. (1753), og den er også overleveret af Muslim, ḥadīth nr. (1218).
122. Duʿāʾ (påkaldelse) ved forundring og en glædelig hændelse.
"Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh!"[286]. [286] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (1/210), (390) og (414), ḥadīth nr. (115), (3599) og (6218), og Muslim (4/1857), ḥadīth nr. (1674).
Subḥāna-llāh
"Allāh er Den Største!"[287]. [287] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (8/441), ḥadīth nr. (4741) og (3062), og at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (2180), og an-Nasāʾī i al-Kubrā, ḥadīth nr. (11185), og se: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (2/103) og (2/235), og Musnad Aḥmad (5/218), ḥadīth nr. (21900).
Allāhu akbar
123. Hvad man bør gøre, når en glædelig hændelse tilstøder én.
"Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – plejede, når en hændelse tilstødte ham, som glædede ham, eller som han blev glad for, at udføre sudjūd (at lægge panden på jorden i hengivenhed til Allāh) i taknemmelighed over for Allāh – Den Ærefulde og Den Ophøjede." [288] [288] Overleveret af samlerne af de fire Sunan-værker, undtagen an-Nasāʾī: Abū Dāwūd, ḥadīth nr. (2774), og at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (1578), og Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (1394). Og se: Ṣaḥīḥ Ibn Mādjah (1/233) og Irwāʾ al-Ghalīl (2/226).
124. Hvad man bør gøre og sige, når man mærker smerte i sin krop.
"Læg din hånd på det sted på din krop, som gør ondt, og sig:" I Allāhs navn,
Bismillāh Gentages tre gange, Og sig syv gange: "Jeg søger tilflugt hos Allāh og Hans magt mod det onde i det, jeg mærker og frygter." [289] [289] Overleveret af Muslim (4/1728), ḥadīth nr. (2202).
125. Duʿāʾ (påkaldelse) for den, der frygter at ramme nogen eller noget med det onde øje.
"Hvis en af jer ser noget hos sin bror, hos sig selv eller i sin ejendom, som han beundrer, [så bed Allāh om at velsigne det], for sandelig er det onde øje en realitet." [290] [290] Overleveret af Aḥmad (4/447), ḥadīth nr. (15700), og Ibn Mādjah, ḥadīth nr. (3508), og Mālik (3/118–119). Klassificeret som autentisk (ṣaḥīḥ) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ al-Djāmiʿ (1/212). Se også al-Arnāʾūṭs taḥqīq (verificering) af Zād al-Maʿād (4/170).
126. Hvad man skal fremsige ved forskrækkelse.
"Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh." [291]. [291] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (6/381), ḥadīth nr. (3346), og Muslim (4/2208), ḥadīth nr. (2880).
127. Hvad man siger ved slagtning eller ofring af et dyr.
"I Allāhs navn, og Allāh er Den Største. [O Allāh! Fra Dig og til Dig.] O Allāh! Acceptér fra mig." [292] [292] Overleveret af Muslim (3/1557), ḥadīth nr. (1967), og al-Bayhaqī (9/287). Det, der står mellem de kantede parenteser, stammer fra al-Bayhaqī (9/287) og andre, og den sidste sætning har jeg gengivet efter betydningen ud fra Muslims overlevering.
Bismi-llāhi wa-llāhu akbar. Allāhumma minka wa laka. Allāhumma taqabbal minnī.
128. Hvad man fremsiger for at afværge de oprørske shayāṭīns (satanernes) list.
"Jeg søger tilflugt hos Allāhs fuldkomne ord, som hverken en barr (retskaffen person) eller en fādjir (synder, der åbent overskrider Allāhs grænser) kan overskride, mod det onde i det, som Han har skabt, baraʾa (frembragt) og dharaʾa (udbredt), og mod det onde i det, der stiger ned fra himlen, og mod det onde i det, der stiger op i den, og mod det onde i det, som Han har dharaʾa (udbredt) på jorden, og mod det onde i det, der kommer ud af den, og mod det onde i nattens og dagens prøvelser, og mod det onde i enhver ṭāriq (én, der kommer om natten), undtagen en ṭāriq (én, der kommer om natten), som kommer med godt. O Den Mest Barmhjertige." [293] [293] Overleveret af Aḥmad (3/419), ḥadīth nr. (15461), med en autentisk (ṣaḥīḥ) fortællerkæde (isnād), og Ibn as-Sunnī, ḥadīth nr. (637). Dens fortællerkæde (isnād) er klassificeret som autentisk (ṣaḥīḥ) af al-Arnāʾūṭ i hans takhrīdj af aṭ-Ṭaḥāwiyyah (s. 133), og se: Madjmaʿ az-Zawāʾid (10/127).
Aʿūdhu bi-kalimāti-llāhi t-tāmmāti llatī lā yudjāwizuhunna barrun wa lā fādjir, min sharri mā khalaqa, wa baraʾa wa dharaʾa, wa min sharri mā janzilu mina s-samāʾi, wa min sharri mā yaʿrudju fīhā, wa min sharri mā dharaʾa fi l-arḍ, wa min sharri mā yakhrudju minhā, wa min sharri fitani l-layli wa n-nahār, wa min sharri kulli ṭāriqin illā ṭāriqan yaṭruqu bi-khayr, yā Raḥmān.
129. Istighfār (at søge Allāhs tilgivelse) og tawbah (oprigtig anger).
Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "Ved Allāh, jeg søger sandelig tilgivelse hos Allāh og vender mig til Ham i tawbah (oprigtig anger) mere end halvfjerds gange om dagen." [294] [294] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (11/101), ḥadīth nr. (6307).
Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "O mennesker! Vend jer til Allāh i tawbah (oprigtig anger), for sandelig vender jeg mig til Ham i tawbah (oprigtig anger) hundrede gange om dagen." [295] [295] Overleveret af Muslim (4/2076), ḥadīth nr. (2702).
Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "Den, der siger: "Jeg søger tilgivelse hos Allāh, Den Almægtige, udover Hvem der ingen gud [værdig til tilbedelse] er, Den Levende, Den Opretholdende, og vender mig til Ham i tawbah (oprigtig anger)."
Astaghfiru-llāhal-ʿAẓīma l-ladhī lā ilāha illā huwa l-Ḥayyu l-Qayyūmu wa atūbu ilayh. "Allāh vil tilgive ham, selv om han er flygtet fra slagmarken." [296] [296] Overleveret af Abū Dāwūd (2/85), ḥadīth nr. (1517), og at-Tirmidhī (5/569), ḥadīth nr. (3577), og al-Ḥākim, som klassificerede den som ṣaḥīḥ (autentisk), hvilket adh-Dhahabī var enig i (1/511), og al-Albānī klassificerede den som ṣaḥīḥ (autentisk). Se: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/182) og Djāmiʿ al-Uṣūl li Aḥādīth ar-Rasūl – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – (4/389–390), med al-Arnāʾūṭs taḥqīq (verificering).
Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "Det nærmeste Herren er Sin tjener, er i den dybeste del af nattens sidste del. Så hvis du er i stand til at være blandt dem, der ihukommer Allāh i den time (stund), så vær det." [297] [297] Overleveret af at-Tirmidhī, ḥadīth nr. (3579), og an-Nasāʾī (1/279), ḥadīth nr. (572), og al-Ḥākim (1/309). Se også: Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/183) og Djāmiʿ al-Uṣūl med al-Arnāʾūṭs taḥqīq (verificering) (4/144).
Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "Det nærmeste en tjener er sin Herre, er når han er i sudjūd (at lægge ansigtet mod jorden i hengivelse til Allāh) – så forøg jeres duʿāʾ (påkaldelse).”[298] [298] Overleveret af Muslim (1/350), ḥadīth nr. (482).
Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "Sandelig, et ghayn (et let slør) lægger sig over mit hjerte, og jeg søger tilgivelse hos Allāh hundrede gange om dagen." [299] [299] Overleveret af Muslim (4/2075), ḥadīth nr. (2702). Ibn al-Athīr sagde: "Ghayn (et let slør) lægger sig over mit hjerte" – det vil sige, at hjertet dækkes og tildækkes. Hermed menes sahw (forglemmelse), for han – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – befandt sig til stadighed i tiltagende dhikr (ihukommelse af Allāh), nærhed [til Allāh] og vedvarende murāqabah (årvågen bevidsthed om Allāh). Hvis han på visse tidspunkter oplevede sahw (forglemmelse) i forhold til noget af dette eller glemte det, betragtede han det som en synd mod sig selv og skyndte sig derfor til istighfār (at søge Allāhs tilgivelse). Se: Djāmiʿ al-Uṣūl (4/386).
130. Dyd og belønning i tasbīḥ (at sige: "SubḥānAllāh"), taḥmīd (at sige: "al-ḥamdulillāh"), tahlīl (at sige: "lā ilāha illa-llāh") og takbīr (at sige: "Allāhu akbar").
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "Den, der siger: "Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh, og Ham tilkommer al lovprisning."
Subḥānallāhi wa biḥamdih "...hundrede gange på én dag, vil hans synder blive fjernet, selv om de var som havets skum." [300] [300] Overleveret af al-Bukhārī (7/168), ḥadīth nr. (6405), og Muslim (4/2071), ḥadīth nr. (2691). Og se: "Dyden for den, der fremsiger den hundrede gange ved morgenen og aftenen" (s. 65) i denne bog.
Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "Den, der siger: ”Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Ham tilhører suveræniteten, og Ham tilkommer al lovprisning, og Han har magt over alle ting.”
Lā ilāha illallāhu waḥdahu lā sharīka lah, lahul-mulku wa lahul-ḥamdu, wa huwa ʿalā kulli shayʾin qadīr. "...ti gange, vil være som én, der har frigivet fire slaver blandt Ismāʿīls efterkommere." [301] [301] Overleveret af al-Bukhārī (7/67), ḥadīth nr. (6404), og Muslim med denne ordlyd (4/2071), ḥadīth nr. (2693). Og se: "Dyden for den, der fremsiger den hundrede gange". Duʿāʾ (påkaldelse) nr. (93) (s. 66) i denne bog.
Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "To sætninger, der er lette på tungen, [men som vil være] tunge på vægtskålen [på dommens dag] og elskede af ar-Raḥmān (Den Mest Nådige):" "Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh, og Ham tilkommer al lovprisning. Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh, al-ʿAẓīm (Den Mægtige)." [302]. [302] Overleveret af al-Bukhārī (7/168), ḥadīth nr. (6404), og Muslim (4/2072), ḥadīth nr. (2694).
Subḥāna-llāhi wa bi-ḥamdihī, Subḥāna-llāhil-ʿAẓīm.
Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "At jeg siger: "Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh, og al lovprisning tilkommer Allāh, og der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, og Allāh er Den Største,"
Subḥāna-llāh, wal-ḥamdu li-llāh, wa lā ilāha illa-llāh, wa-llāhu akbar. "...er mere kær for mig end alt det, solen står op over." [303] [303] Overleveret af Muslim (4/2072), ḥadīth nr. (2695).
Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "Er en af jer ude af stand til at opnå tusind gode gerninger hver dag?" "Så spurgte en af dem, der sad hos ham: 'Hvordan kan en af os opnå tusind gode gerninger?' Han sagde:" "Han fremsiger tasbīḥ (at sige: "SubḥānAllāh") hundrede gange, hvorefter der vil blive nedskrevet tusind gode gerninger for ham, eller tusind synder vil blive fjernet fra ham." [304] [304] Overleveret af Muslim (4/2073), ḥadīth nr. (2698).
Subḥān Allāh
"Den, der siger: "Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh, al-ʿAẓīm (Den Mægtige), og Ham tilkommer al lovprisning."
Subḥāna-llāhil-ʿAẓīm wa bi ḥamdihi "... vil der blive plantet en daddelpalme for ham i paradiset." [305]. [305] Overleveret af at-Tirmidhī (5/511), ḥadīth nr. (3464), og al-Ḥākim (1/501), som klassificerede den som ṣaḥīḥ (autentisk), hvilket adh-Dhahabī var enig i. Se: Ṣaḥīḥ al-Djāmiʿ (5/531) og Ṣaḥīḥ at-Tirmidhī (3/160).
Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "O ʿAbdullāh ibn Qays! Skal jeg ikke vise dig en skat blandt paradisets skatte?" "Så sagde jeg: 'Jo, O Allāhs Sendebud.' Han sagde:" "Sig:" ”Der er ingen magt og ingen styrke undtagen ved Allāh.” [306]. [306] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (11/213), ḥadīth nr. (4206), og Muslim (4/2076), ḥadīth nr. (2704).
Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "De mest elskede ord hos Allāh er fire:" "Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh, og al lovprisning tilkommer Allāh, og der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, og Allāh er Den Største,"
Subḥāna-llāh, wal-ḥamdu li-llāh, wa lā ilāha illa-llāh, wa-llāhu akbar. "Det gør ingen forskel for dig, hvilken af dem du begynder med." [307] [307] Overleveret af Muslim (3/1685), ḥadīth nr. (2137).
"En beduin kom til Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – og sagde: 'Lær mig nogle ord, som jeg kan sige.' Han sagde:" "Sig: "Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh alene; Han har ingen partner. Allāh er Den Største, overmåde Stor, og megen lovprisning tilkommer Allāh. Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh, verdenernes Herre. Der er ingen magt og ingen styrke undtagen ved Allāh, al-ʿAzīz (Den Almægtige), al-Ḥakīm (Den Vise)."
Lā ilāha illa-llāhu waḥdahū lā sharīka lah, Allāhu akbaru kabīrā, wal-ḥamdu li-llāhi kathīrā, Subḥāna-llāhi Rabbil-ʿālamīn, lā ḥawla wa lā quwwata illā bi-llāhil-ʿAzīzil-Ḥakīm. "Han sagde: 'Disse er for min Herre. Hvad får jeg så?' Han sagde:" "Sig: "O Allāh, skænk mig maghfirah (tilgivelse), raḥmah (barmhjertighed), hidāyah (retledning) og rizq (forsynelse)." [308] [308] Overleveret af Muslim (4/2072), ḥadīth nr. (2696), og Abū Dāwūd (1/220), ḥadīth nr. (832). Da beduinen vendte sig om for at gå, sagde Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham –: "Hans hånd er sandelig blevet fyldt med godhed."
Allāhumma-ghfir lī, warḥamnī, wahdinī, warzuqnī.
"Når en person omfavnede Islām, lærte Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – ham aṣ-ṣalāh (bønnen). Derefter befalede han ham at påkalde [Allāh] med disse ord:" "O Allāh, skænk mig maghfirah (tilgivelse), raḥmah (barmhjertighed), hidāyah (retledning), ʿāfiyah (velbefindende) og rizq (forsynelse)." [309] [309] Overleveret af Muslim (4/2073), ḥadīth nr. (3697). Og i en anden beretning hos ham: "For sandelig, disse samler din verden og dit hinsidige for dig."
Allāhumma-ghfir lī, warḥamnī, wahdinī, wa ʿāfinī, warzuqnī.
"Sandelig, den mest fortræffelige duʿāʾ (påkaldelse)" Al lovprisning tilkommer Allāh,
Al-ḥamdu li-llāh. Og den bedste dhikr (ihukommelse af Allāh) Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh. [310]. [310] Overleveret af at-Tirmidhī (5/462), ḥadīth nr. (3383), og Ibn Mādjah (2/1249), ḥadīth nr. (3800), og al-Ḥākim (1/503), som klassificerede den som ṣaḥīḥ (autentisk), hvilket adh-Dhahabī var enig i. Se: Ṣaḥīḥ al-Djāmiʿ (1/362).
"De bestandige retskafne gerninger:" "Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Allāh, og al lovprisning tilkommer Allāh, og der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh, og Allāh er Den Største, og der er ingen magt og ingen styrke undtagen ved Allāh." [311] [311] Overleveret af Aḥmad, ḥadīth nr. (513), efter Aḥmad Shākirs rækkefølge, og se: Madjmaʿ az-Zawāʾid (1/297). Ibn Ḥadjar tilskrev den i Bulūgh al-Marām, fra Abū Saʿīds beretning, til an-Nasāʾī [i al-Kubrā], ḥadīth nr. (10617), og sagde: Klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af Ibn Ḥibbān, ḥadīth nr. (840), og al-Ḥākim (1/541).
Subḥāna-llāh, wal-ḥamdu li-llāh, wa lā ilāha illa-llāh, wa-llāhu akbar, wa lā ḥawla wa lā quwwata illā bi-llāh.
131. Hvordan plejede Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – at fremsige tasbīḥ (at sige: "SubḥānAllāh")?
Overleveret af ‘Abdullāh Ibn ‘Amr – må Allāh være tilfreds med dem begge. Han berettede: "Jeg så Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – tælle tasbīḥ (at sige: "SubḥānAllāh") på sine fingre, og i en tilføjelse: "med sin højre hånd." [312] [312] Overleveret af Abū Dāwūd med denne ordlyd (2/81), ḥadīth nr. (1502), og at-Tirmidhī (5/521), ḥadīth nr. (3486), og se: Ṣaḥīḥ al-Djāmiʿ (4/271), ḥadīth nr. (4865). Klassificeret som ṣaḥīḥ (autentisk) af al-Albānī i Ṣaḥīḥ Sunan Abī Dāwūd (1/411).
132. Blandt formerne for godhed og de omfattende ādāb (gode manerer).
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "Når nattens mørke falder på – eller når det bliver aften – så hold jeres børn inde, for shayāṭīn (satanerne) spreder sig på det tidspunkt. Men når en stund af natten er gået, så lad dem gå ud. Og luk dørene og nævn Allāhs navn, for Satan åbner ikke en lukket dør. Og luk jeres vandsække forsvarligt og nævn Allāhs navn. Og tildæk jeres kar og nævn Allāhs navn, selv om I blot lægger noget hen over dem. Og sluk jeres lamper." [313] [313] Overleveret af al-Bukhārī med Fatḥ al-Bārī (10/88), ḥadīth nr. (5623), og Muslim (3/1595), ḥadīth nr. (2012).
"Og må Allāhs fred, velsignelser og barakah (velsignende overflod) være over vores Profet Muḥammad, hans familie og alle hans ledsagere."
Related books
All books- ihukommelse af Allah om morgen og aften57 languages
ihukommelse af Allah om morgen og aften
I Allahs Navn, Den mest Nådige Den mest Barmhjertige (Allah! Ingen gud har ret til at blive tilbedt undtagen Ham, den Evigt Levende, Den Selvopretholdende. Hverken døsighed eller søvn overmander Ham. Ham tilhører alt, hvad der er i himlene og på jorden. Hvem er det, der kan gå i forbøn hos Ham uden Hans tilladelse? Han ved, hvad der er foran dem, og hvad der er bag dem. Og de vil aldrig kunne omfatte noget af Hans viden, undtagen hvad Han vil. Hans Kursî (fodstol) strækker sig over himlene og jorden, og Han føler ingen træthed ved at bevogte og bevare dem. Og Han er den Mest Ophøjede, den…
- “Den korrekte doktrin og hvad der ugyldiggør den48 languages
“Den korrekte doktrin og hvad der ugyldiggør den
Skrevet af I Allahs Navn, Den mest Nådige Den mest Barmhjertige Introduktion Al lovprisning tilkommer Allah alene, og fred og velsignelser være med ham, efter hvem der ikke kommer nogen profet, og hans familie og følgesvende
- Thalāthatu al-uṣūl wa-adillatuhā (de tre principper og deres beviser)65 languages
Thalāthatu al-uṣūl wa-adillatuhā (de tre principper og deres beviser)
Bogen handler om de grundlæggende principper, som en muslim skal tilegne sig: at kende Allāh, at kende islām som religion og at kende Profeten Muḥammad – må Allāhs velsignelser og fred være over ham. Den fremhæver vigtigheden af disse principper i opbygningen af tro (īmān) og retskafne handlinger, baseret på klare beviser fra Koranen og Sunnah.
- En kort præsentationom af islam som beskrevet i Koranen og den profetiske Sunnah.59 languages
En kort præsentationom af islam som beskrevet i Koranen og den profetiske Sunnah.
I Allahs Navn, Den mest Nådige Den mest Barmhjertige Islam En rå version uden kilder [1] [1] Der findes en anden kopi af denne korte præsentation forsynet med henvisninger til den ædle Koran og den profetiske Sunnah for hver sag, som kan ses via linket https://islamhouse.com/ar/books/2830071. Dette er et vigtigt notat, der tilbyder en kort introduktion til islam. Den illustrerer de mest essentielle søjler, lære og dyder, som er trukket fra dens oprindelige kilder, nemlig den ædle Koran og den profetiske Sunnah. Denne korte præsentation er adresseret til alle juridisk ansvarlige individer,…