Most Searched
Filter results
279 cards
الموضوعات
التصنيف الشرعي
Filter ▾
حجم المحتوى4
Svar: 1. Når jeg føler smerte, lægger jeg min højre hånd på det sted, hvor det gør ondt, og siger: "Bismillāh" (I Allāhs Navn) tre gange, og dernæst: "A‘ūdhu bi‘izzatillāhi wa qudratihi min sharri mā adjidu wa uḥādhiru" – Jeg søger beskyttelse ved Allāhs Ære og Magt mod det onde, jeg føler og frygter – syv gange.
- Jeg accepterer Allāhs, den ophøjede, bestemmelse og forholder mig tålmodigt.
I en ḥadīth fra Umm al-‘Alā’, må Allāh være tilfreds med hende, sagde hun: Sendebuddet, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, besøgte mig, da jeg var syg, og sagde:
”Modtag det glædelige budskab, Umm al-‘Alā’; for når en muslim bliver syg, fjerner Allāh dermed hans synder, ligesom ild fjerner urenheder fra guld og sølv.”
[Berettet af Abu Dāwūd].
- Jeg skynder mig at besøge min syge bror (eller søster), beder for vedkommende, men forlænger ikke mit ophold.
- Jeg udfører ruqyah (helbredende bøn og recitation) for den syge, uden at det nødvendigvis bliver anmodet.
- Jeg opmuntrer den syge til tålmodighed, til at bede til Allāh gennem du‘ā’ (bøn), opretholde de obligatoriske ṣalāh (bøn) og så vidt muligt bevare rituelt renhed (ṭahārah).
- Bøn for den syge:
"As’alu Allāhal-‘Aẓīm, Rabb al-‘Arsh al-‘Aẓīm, an yashfiyak" – Jeg beder Allāh, den almægtige, Herre over den mægtige trone, om at give dig helbredelse – syv gange.
Svar: 1. At have en oprigtig intention om at søge viden udelukkende for Allāhs skyld, den ophøjede og glorificerede.
I en Hadīth blev følgende fortalt:
"Den, der tilegner sig viden for at overgå de lærde, diskutere med de uvidende eller søge folks opmærksomhed, vil Allāh føre til Helvede."
[Sunan Ibn Mādjah].
- At omsætte den viden, jeg har tilegnet mig, til praksis.
"En tjener vil ikke kunne bevæge sine fødder på dommens dag, før han bliver spurgt om fire ting – blandt dem: om hans viden, og hvad han gjorde med den."
[Djām‘i At-Tirmidhī og Ad-Dāramī].
- Jeg viser respekt og højagtelse for læreren – både i hans nærvær og i hans fravær.
- Jeg sætter mig foran læreren med ærbødighed og god opførsel.
- Jeg lytter opmærksomt til hans undervisning og afbryder ham ikke.
- Jeg stiller spørgsmål på en respektfuld og høflig måde.
- Jeg tiltaler ham ikke ved hans navn.
"Blandt de måder, hvorpå man ærer Allāh, er at vise respekt for den ældre muslim og for den, der bærer Koranen (dvs. kan den udenad)."
[Berettet af Abu Dāwūd].
Svar: 1. Hils forsamlingen med Salām (fredshilsen), når du træder ind.
- Jeg sætter mig, hvor samlingen ender med at føre mig hen; jeg rejser ingen fra deres plads, og jeg sætter mig ikke mellem to uden deres tilladelse..
- Jeg giver plads i forsamlingen, så en anden kan sætte sig.
- Jeg afbryder ikke samtalen, når nogen taler i forsamlingen.
- Jeg beder om tilladelse og giv en fredshilsen (Salām), før jeg forlader forsamlingen.
- Det er berettet af ʿAbdullāh ibn ʿUmar – må Allāh være tilfreds med dem begge – på vegne af Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, at:
”Han [Profeten ﷺ] forbød, at en mand skulle rejse sig fra sin plads, for at en anden kan sætte sig dér. I stedet skal I udvise rummelighed og give plads til hinanden."
[Berettet af Al-Bukhāri].
I en Hadīth blev følgende fortalt:
"Når en af jer ankommer til en forsamling, skal han hilse med salām. Og når han ønsker at forlade den, skal han også hilse. Den første hilsen er ikke mere berettiget end den sidste."
[Djām‘i At-Tirmidhī og Sunan Abī Dāwūd]
- Når forsamlingen opløses, bør man afslutte med følgende Duʿā’ al-Kafārah (forsonende bøn):
”Ophøjet er Du, O Allāh, og al lovprisning tilkommer Dig. Jeg bevidner, at der ingen gud er [værdig til tilbedelse] undtagen Dig. Jeg søger Din tilgivelse og vender mig angrende mod Dig." (Subḥānaka Allāhumma wa bi ḥamdika, ash-hadu allā ilāha illā Ann-ta, astaghfiruka wa atūbu ilayk)
Svar: 1. Jeg går tidligt i seng.
Dette understøttes af følgende Hadīth:
”Abū Barzah – må Allāh være tilfreds med ham – beretter, at Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, ikke brød sig om at sove før ʿIshā’ (aftenbønnen), ej heller at tale efter den.”
[Berettet af Al-Bukhāri].
- Jeg sørger for at være i rituel renhed (ṭahārah) inden søvn.
- Jeg sover ikke på maven.
- Jeg lægger mig til at sove på min højre side og placerer min højre hånd under min højre kind.
- Jeg ryster mit sengetøj, før jeg lægger mig.
I en Hadīth blev følgende fortalt:
Al-Barā ibn ‘Āzib – må Allāh være tilfreds med ham – at Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde:
”Før du går i seng, så udfør Wuḍū’ (rituel afvaskning) som til Ṣalāh (bøn), og læg dig derefter på din højre side.”
Abū Hurayrah – må Allāh være tilfreds med ham – at Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, så en mand ligge på maven og sagde:
”Dette er en sovestilling, som Allāh ikke elsker.”
Berettet af al-Tirmidhi og Ahmed
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde også:
”Når en af jer går til sengs, så bør han ryste sin seng med indersiden af sin Izār (klædedragt), for han ved ikke, hvad der måtte have lagt sig på det [sengetøjet], siden han forlod det.”
- Jeg reciterer søvnrelaterede adhkār (bønner og påmindelser), såsom Āyat al-Kursī (Sūrah Al-Baqarah, 2:255), Sūrah al-Ikhlāṣ samt al-Muʿawwidhatayn – beskyttelsesbønner (Sūrah Al-Falaq og Sūrah An-Nās) hver tre gange, og jeg siger:
"I Dit navn, O Allāh, dør jeg, og med Dit navn bliver jeg levende". (Bismik Allāhumma amūtu wa aḥyā)
- Jeg sørger for at vågne til Ṣalāt al-Fadjr (daggrybønnen).
- Når jeg vågner, siger jeg:
”Al lovprisning tilkommer Allāh, som gav os liv efter at have givet os døden, og til Ham er den endelige opstandelse." (Al-Ḥamdu lillāhi alladhī aḥyānā baʿda mā amātanā, wa ilayhi an-nushūr.)
- Jeg har til hensigt med min spisning og drikning at styrke mig i lydighed mod Allāh, den ophøjede og glorificerede.
- Jeg vasker mine hænder før jeg spiser.
- baseret på beretningen fra Umm al-Mu’minīn (de troendes moder) ‘Āishah – må Allāh være tilfreds med hende – som sagde, at Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham:
”Når han ønskede at spise eller drikke, vaskede han sine hænder, derefter spiste han og drak.”
[Berettet af Ahmad].
- Jeg siger: Bismillāh (I Allāhs navn), spiser med højre hånd og fra det, der er nærmest mig, og jeg spiser ikke fra midten af fadet eller det, der er foran andre.
Dette understøttes af følgende Hadīth:
"O dreng, sig ’Bismillāh’ (I Allāhs navn), spis med højre hånd, og spis det, der er nærmest dig."
[Fortalt af Al-Bukhāri og Muslim].
- Hvis jeg glemmer at sige Bismillāh i begyndelsen, siger jeg: Bismillāh awwalahu wa ākhirahu (I Allāhs navn i begyndelsen og i slutningen).
Umm al-Mu’minīn (de troendes moder) ‘Āishah – må Allāh være tilfreds med hende – berettede, i en ḥadīth, at Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde:
"Når en af jer spiser, lad ham sige ’Bismillāh’. Hvis han glemmer det i begyndelsen, så lad ham sige: "Bismillāh" i begyndelsen og i slutningen."
Berettet af al-Tirmidhi og Ahmed
- Jeg er tilfreds med den mad, der er til rådighed, og kritiserer den ikke. Hvis jeg kan lide den, spiser jeg den, og hvis ikke, lader jeg den være.
Abū Hurayrah – må Allāh være tilfreds med ham – berettede i en ḥadīth:
”Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, kritiserede aldrig mad. Hvis han havde lyst til den, spiste han den, og hvis ikke, lod han den være.”
- Jeg nøjes med nogle få mundfulde og undgår at overspise.
I en Hadīth blev følgende fortalt:
"Intet kar fyldes værre af mennesket end maven. Det er tilstrækkeligt for mennesket at spise nogle få mundfulde, som holder ryggen oprejst. Men hvis det er nødvendigt, så [lad ham fylde] en tredjedel med mad, en tredjedel med drikke og en tredjedel med luft."
[Djām‘i At-Tirmidhī og Sunan Ibn Mādjah].
- Jeg blæser ikke i mad eller drikke, men venter, til det er afkølet.
"Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, forbød at puste i mad og drikke."
[Musnad Aḥmad og Sunan Ibn Mādjah].
- Jeg spiser sammen med andre, hvad enten det er familie eller gæster.
En beretning fortæller, at en mand sagde til Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham: ’Vi spiser, men bliver ikke mætte.’ Han svarede:
”Måske spiser I adskilt. Saml jer omkring maden og nævn Allāhs Navn over den – så vil den blive velsignet for jer.”
[Sunan Abī Dāwūd og Sunan Ibn Mādjah].
- Jeg begynder ikke at spise før dem, der er ældre end mig, har begyndt.
- Når jeg drikker, nævner jeg Allāhs Navn (Bismillāh), sidder ned, tager tre slurke og puster ikke i drikken.
"Når en af jer drikker, så lad ham ikke puste i karret."
Anas – må Allāh være tilfreds med ham – berettede i en ḥadīth:
"Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, frarådede at drikke stående."
[Berettet af Muslim].
Dette er baseret på ḥadīthen:
"Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, plejede at tage tre pauser under drikningen."
- Jeg lovpriser og takker Allāh, når jeg er færdig med at spise eller drikke.
”Allāh er tilfreds med Sin tjener, når han spiser en bid og priser Ham for det, eller drikker en slurk og priser Ham for det.”
Svar: 1. Jeg begynder med at tage mit tøj på med højre side først og lovpriser Allāh, den ophøjede, for det.
Abū Hurayrah – må Allāh være tilfreds med ham – berettede i en ḥadīth: Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde:
"Når I klæder jer på, og når I foretager wuḍū’ (rituel afvaskning), så begynd med højre side."
[Sunan Abī Dāwūd og Musnad Aḥmad].
- Jeg lader ikke tøjet hænge under anklerne.
I en Hadīth blev følgende fortalt:
"Det, der hænger under anklerne af izār (klædedragt), vil være i ilden."
[Berettet af Al-Bukhāri].
Anklerne (al-kaʿbān) refererer til de to fremtrædende knogler på siderne af foden.
- Drenge bør ikke bære pigetøj, og piger bør ikke bære drengetøj.
"Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, forbandede mænd, der bærer kvinders tøj, og kvinder, der bærer mænds tøj."
- Det er ikke tilladt at efterligne de vantros eller de umoralskes påklædning.
Dette understøttes af følgende Hadīth:
"Den, der efterligner et folk, regnes som en af dem."
[Berettet af Abu Dāwūd].
- Når man tager tøjet af, bør man sige ”Bismillāh” (I Allāhs navn).
"Det, der skærmer menneskets nøgenhed over for djinnerne, når man tager sit tøj af, er at sige: ’Bismillāh.’”
[Aṭ-Ṭabarānī og Ibn Abī Shaybah].
- Man bør tage højre sko på først og tage den venstre af først.
Dette understøttes af en hadīth af ‘Ā’ishah, de troendes moder, (må Allah være tilfreds med hende) som sagde:
«Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) foretrak at begynde med højre side, når han tog sine sandaler på, kæmmede sit hår, rensede sig selv og i alle sine anliggender»
Svar: 1. Jeg indleder med at sige: "I Allāhs navn, al lovprisning tilkommer Allāh." "Bismillāh, al-Ḥamdu lillāh."
"Lovprist være Den, der har undertvunget det for os, for vi kunne ikke have gjort det (af os selv)."
"Og sandelig, vi vender tilbage til vores Herre.”
[Sūrah Az-Zukhruf: 13-14].
- Når jeg passerer en muslim undervejs, hilser jeg ham med as-salāmu ʿalaykum (Fred være med dig)
Svar: 1. Jeg er afbalanceret og ydmyg i min gang.
Allah den Almægtige sagde:
"Og gå ikke hovmodigt på jorden. Du kan sandelig ikke splitte jorden ad, og du kan ikke nå bjergene i højde."
[Surat al-Isrā’: 57].
- Jeg hilser med as-salāmu ʿalaykum (fredshilsenen) på dem, jeg møder.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, blev engang spurgt: ’Hvilken form for islām er den bedste?’ Han svarede:
"At give mad og hilse med Salām (fredshilsenen) på dem, du kender, og dem, du ikke kender."
[Fortalt af Al-Bukhāri og Muslim].
- Jeg holder mit blik nede og vogter mine øjne, og jeg undgår at skade nogen.
- Jeg opfordrer til det gode og forbyder det onde.
I en ḥadith er Profetens, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, følgende udsagn nedfældet:
"Giv vejen (det offentlige) dens ret". De spurgte: "Hvad er vejens ret?" Han svarede: " At holde blikket nede, undgå at forulempe, svare på Salām, opfordre til det gode og forbyde det onde."
- Jeg fjerner skadelige eller generende ting fra vejen.
I en Hadīth blev følgende fortalt:
"At fjerne skadelige ting fra vejen er en Ṣadaqah (velgørenhed)."
Svar 1.Når jeg forlader huset, træder jeg ud med venstre fod og siger:
"I Allāhs navn. Jeg har betroet mig til Allāh. Der findes ingen magt og ingen styrke undtagen gennem Allāh. O Allāh, jeg søger Din Beskyttelse mod at fare vild eller blive vildledt, falder (i synd) eller få andre til at falde (i synd), mod at handle uret eller blive udsat for uret, og mod at handle uvidende eller at nogen handler uvidende over for mig." Bismillāh, tawakkaltu ʿalā Allāh, lā ḥawla wa-lā quwwata illā billāh. Allāhumma innī aʿūdhu bika an aḍilla aw uḍalla, aw azilla aw uzalla, aw aẓlima aw uẓlama, aw adjhala aw yudjhala ʿalayya.
- Når jeg træder ind i huset, går jeg ind med højre fod og siger:
"I Allahs navn træder vi ind, i Allahs navn går vi ud, og til vor Herre har vi sat vor lid." Bismillāh waladjnā, wa-bismillāh kharadjnā, wa-ʿalā rabbinā tawakkalnā.
- Når jeg træder ind i hjemmet, begynder jeg med at bruge siwāk (tandrensende kvist) og hilser derefter på husets beboere.
I en Hadīth blev følgende fortalt:
"Når han [Profeten ﷺ] trådte ind i sit hjem, begyndte han med siwāk."
[Sunan Ibn Mādjah].
Svar: 1. Jeg træder ind med venstre fod på toilettet.
- Inden jeg går ind, siger jeg:
”I Allāhs Navn. O Allāh, jeg søger Tilflugt hos Dig fra det onde og de onde væsener. "Bismillāh, Allāhumma innī aʿūdhu bika min al-khubthi wa-l-khabā’ith."
- Jeg bringer intet med mig, som bærer Allāhs navn.
Anas, må Allāh være tilfreds med ham, sagde:
"Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, plejede at tage sin ring af, trådte ind i latrinet."
[Sunan Abī Dāwūd og Sunan Ibn Mādjah].
- Jeg sørger for at skærme mig, når jeg forretter min nødtørft.
I en Hadīth blev følgende fortalt:
"Det, Sendebuddet, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, foretrak at skærme sig bag, når han forrettede sin nødtørft, var en forhøjning eller en klynge palmer."
[Berettet af Muslim].
- Jeg taler ikke, mens jeg opholder mig på toilettet.
- Jeg vender hverken mit ansigt eller min ryg mod Qiblah, når jeg urinerer eller har afføring.
Som Profeten (fred være med ham) sagde:
"Vend jer ikke mod Qiblah (Ka‘bahen) under afføring eller urinering, men vend mod øst eller vest."
[Fortalt af Al-Bukhāri og Muslim].
- Jeg bruger venstre hånd til at rense mig og undlader at bruge højre hånd.
Dette understøttes af følgende Hadīth:
"Han forbød os at rense os med højre hånd."
- Jeg forretter ikke min nødtørft på steder, hvor folk færdes eller søger skygge.
Abū Hurayrah – må Allāh være tilfreds med ham – berettede i en ḥadīth: Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde:
"Vogt jer for de to ting, der medfører forbandelse. " De spurgte: ' Hvilke to , O Allāhs Sendebud?, Han svarede: "Den, der forretter sin nødtørft på menneskers vej eller deres skyggeplads.""
- Jeg vasker mine hænder efter at have forrettet min nødtørft.
Djarīr – må Allāh være tilfreds med ham – berettede i en ḥadīth: "Jeg var sammen med Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, da han gik på toilettet. Efter at have forrettet sin nødtørft, kom han tilbage og sagde:
'O Djarīr, bring mig noget til renselse.' Jeg bragte ham vand, og han rensede sig og gned sine hænder mod jorden."
[Sunan An-Nasā’ī]
- Jeg går ud med min venstre fod og siger: "Jeg beder om Din tilgivelse [O Allāh] ." "Ghufrānak."
Svar: 1. Jeg træder ind i moskeen med højre fod og siger:
"I Allāhs navn, O Allāh, åbn for mig Dine porte til barmhjertighed." "Bismillāh, Allāhumma iftaḥ lī abwāba raḥmatik."
- Jeg sætter mig ikke, før jeg har bedt to enheder Ṣalāh (bøn).
Dette understøttes af følgende Hadīth:
"Når en af jer træder ind i moskeen, skal han ikke sætte sig, før han har bedt to enheder Ṣalāh (bøn)."
[Fortalt af Al-Bukhāri og Muslim].
- Jeg går ikke foran dem, der beder, jeg råber ikke op om noget mistet i moskeen, og jeg køber og sælger ikke i moskeen.
Og han (fred være med ham) sagde:
"Hvis den, der passerer foran den bedende, vidste, hvad det indebærer, ville han foretrække at stå i fyrre frem for at passere foran ham [den bedende] ."
Og Sendebuddets, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, udsagn:
"Hvis nogen af jer hører en person søge efter sin tabte genstand i moskeen, så sig: 'Må Allāh ikke returnere den til dig', for moskeerne er ikke bygget til dette formål."
[Berettet af Muslim].
Det er berettet, at Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde:
"Hvis I ser nogen sælge eller købe i moskeen, så sig: 'Måtte Allāh ikke lade din handel få gevinst.'"
[Djām‘i At-Tirmidhī og Ad-Dāramī].
- Jeg bestræber mig på at holde moskeen ren.
Umm al-Mu’minīn (de troendes moder) ‘Āishah, – må Allāh være tilfreds med hende – berettede i en ḥadīth:
"Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, befalede, at moskeer skulle bygges i boligområder, og at de skulle holdes rene og velduftende."
[Djām‘i At-Tirmidhī, Sunan Abī Dāwūd og Musnad Aḥmad]
- Når jeg forlader moskeen, træder jeg ud med venstre fod og siger:
”O Allāh, jeg beder dig om Din gunst." "Allāhumma innī as’aluka min faḍlik."
Svar: 1. Når jeg møder en muslim, begynder jeg med hilsenen ved at sige: "Fred være med jer, og Allāhs barmhjertighed og Hans velsignelser." "As-salāmu ʿalaykum wa raḥmatullāhi wa barakātuh." Jeg begynder ikke samtalen med andre former for hilsener, og jeg nøjes ikke med blot at gestikulere med hånden.
- Jeg smiler venligt til den, jeg hilser på.
I en Hadīth blev følgende fortalt:
"Foragt ikke nogen form for godhed – selv ikke at møde din bror med et venligt ansigt."
[Berettet af Muslim].
- Jeg hilser med et håndtryk ved brug af min højre hånd.
- Hvis nogen hilser på mig, gengælder jeg med en hilsen, der er endnu bedre, eller mindst ligeså god.
Og Allah, Den Ophøjede, sagde:
"Og når I bliver hilst med en hilsen, så hils [tilbage] med en bedre [hilsen] end den, eller gengæld den [i det mindste med samme hilsen]. Sandelig, Allāh er over alle ting, en afregner."
[Surat an-Nisā’: 80],
- Jeg begynder ikke Salām med en ikke-muslim, men hvis en ikke-muslim hilser, svarer jeg med: "Wa ʿalaykum" – Og (det samme) over dig.
Dette understøttes af følgende Hadīth:
"Begynd ikke med Salām til jøder og kristne."
- Den yngre bør hilse på den ældre, den ridende på den gående, den gående på den siddende, og den mindre gruppe på den større gruppe.
Profeten - fred være med ham - sagde:
"Den ridende skal hilse på den gående, den gående på den siddende, og de få på de mange."
[Fortalt af Al-Bukhāri og Muslim].
- At man ikke giver hånd til en kvinde, der ikke er tilladt for én, og som ikke er en af de nære slægtninge (maḥram).
Umm al-Mu’minīn (de troendes moder) ‘Āishah, – må Allāh være tilfreds med hende – berettede i en ḥadīth:
"Nej, ved Allah! Allahs Sendebuds (ﷺ) hånd har aldrig rørt en kvindes hånd – nogensinde."
Svar: 1. Jeg beder om tilladelse, før jeg går ind et sted.
- Jeg bør anmode om tilladelse maksimalt tre gange. Hvis jeg ikke får svar, skal jeg trække mig tilbage.
I en Hadīth blev følgende fortalt:
"Hvis en af jer anmoder tre gange uden at få tilladelse, skal han vende om."
[Fortalt af Al-Bukhāri og Muslim].
- Jeg skal banke forsigtigt på døren og undgå at stå direkte foran den. I stedet skal jeg placere mig til højre eller venstre for døren og hilse med: ”Fred være med jer”. "As-salāmu ʿalaykum."
Dette understøttes af følgende Hadīth:
”Når Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, plejede, kom til en dør, plejede han ikke at stå direkte foran den, men stillede sig ved dørens højre eller venstre hjørne og sagde: ” ”Fred være med jer, fred være med jer."" "As-salāmu ʿalaykum, As-salāmu ʿalaykum."
[Berettet af Abu Dāwūd].
- Jeg må ikke gå ind til mine forældre eller andre i deres private værelser uden forudgående tilladelse, især ikke på følgende tidspunkter: a) Før Ṣalāt al-Fadjr (morgenbønnen), b) under middagsluren, c) efter Ṣalāt al-ʿIshāʾ (natbønnen).
Og Allah, Den Ophøjede, sagde:
"O, I troende, de som jeres højre hånd besidder [slaver], og de som ikke har nået puberteten endnu, skal spørge jer om lov [til at aflægge jer besøg] tre gange: Før Fadjr Ṣalāh (morgenbøn), når I tager jeres tøj af ved middagstid, og efter ‘Ishāʼ (natbønnen). Disse er de tre tidspunkter for jeres privatliv. Udover disse [tre tidspunkter] hviler der ingen synd, hverken over jer eller dem. De er jeres hyppige besøgende, ligesom nogle af jer er [hyppige besøgende] for andre. Det er sådan, Allāh forklarer Āyāt (versene) til jer. Og Allāh er alvidende, alvis."
[Sūrah An-Nūr: 24:27].
- Jeg må gerne træde ind i ubeboede eller offentligt tilgængelige steder, såsom hospitaler, butikker eller lignende, uden at anmode om forudgående tilladelse.
Allah den Almægtige sagde:
"Der hviler ingen synd over jer, at I indtræder ubeboede huse, hvor der findes noget til gavn for jer. Og Allāh ved, hvad I åbenbarer, og hvad I skjuler."
Svar: 1. Jeg skal sørge for at give dyret mad og drikke.
I en Hadīth blev følgende fortalt:
"De spurgte: O, Allāhs Sendebud! får vi også belønning for [omsorg for] dyr?" Han svarede: " For enhver levende væsens fugtige lever er der belønning."
[Fortalt af Al-Bukhāri og Muslim].
Og Sendebuddet, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, passerede forbi en kamel, hvis ryg var sunket sammen mod dens mave af sult, og han sagde:
"Vær gudfrygtige i behandlingen af disse dyr."
[Berettet af Abu Dāwūd].
- Jeg skal behandle dyret med barmhjertighed og omsorg og må ikke belaste det med mere, end det kan bære.
Dette bygger på følgende ḥadīth: Sendebuddet, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde:
"Hvem ejer denne kamel?" "Hvem tilhører dette dyr?" En ung mand fra Anṣār kom og sagde: " Den tilhører mig, O Allāhs Sendebud." Han svarede: "Vil du da ikke frygte Allāh i det dyr, som Allāh har betroet dig? Den har klaget til mig over, at du lader den sulte og udmatter den."
[Sunan Abī Dāwūd og Musnad Aḥmad].
Tudʾibuhu betyder: at udmatte eller belaste dyret unødigt.
- Jeg må ikke udsætte et dyr for nogen form for mishandling, smerte eller skadelig behandling.
Djābir – må Allāh være tilfreds med ham – berettede i en ḥadīth, at Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, passerede et æsel, som var blevet brændemærket i ansigtet, og han sagde:
"Har I ikke hørt, at jeg har forbandet den, der mærker dyret i ansigtet eller slår det i ansigtet?" Han må Allāhs velsignelser og fred være med ham, forbød dette.
[Ṣaḥīḥ Muslim og Sunan Abī Dāwūd – med den nævnte ordlyd fra Abī Dāwūd].
Svar: 1. Jeg bør have den rette intention (niyyah) med sport: at styrke min krop for bedre at kunne adlyde Allāh, den ophøjede, og opnå Hans velbehag.
- Vi dyrker ikke sport i de tidsrum, hvor der er tid til bøn.
Allah den Almægtige sagde:
Fa waylul-lil musallīn (Så ve de bedende (hyklerne)) 4
Alladhīna hum ‘an salātihim sāhūn (Dem, der forsinker deres bøn fra deres fastsatte tider) 5
[Sūrah A-Mā‘ūn:107:4-5].
- Drenge dyrker ikke sport sammen med piger.
- Jeg skal bære tildækkende sportstøj, der beskytter min ʿawrah (de dele af kroppen, som skal skjules i henhold til islams påbud om anstændighed).
- Jeg skal undgå sportsgrene, der er forbudt i islam, såsom dem, der involverer slag mod ansigtet, eller indebærer afsløring af ʿawrah.
I en Hadīth blev følgende fortalt:
"Hvis en af jer kæmper med sin bror, så undgå at slå i ansigtet."
[Berettet af Muslim].
Svar: 1. At være sandfærdig i sin spøg og undlade at lyve.
I en Hadīth blev følgende fortalt:
"Ve den, der fortæller en løgn for at få folk til at le; ve ham, ve ham!"
[Sunan Abī Dāwūd, Musnad Aḥmad og Djām‘i At-Tirmidhī]
- Spøg må ikke indeholde hån, spot, skade eller noget, der skaber frygt.
Og han (fred være med ham) sagde:
"Det er ikke tilladt for en muslim at skræmme en anden muslim."
[Sunan Abī Dāwūd og Musnad Aḥmad].
- Man bør ikke overdrive med spøg.
”Og grin ikke for meget; for meget latter gør hjertet dødt."
[Djām‘i At-Tirmidhī og Sunan Ibn Mādjah].