Skip to content

السؤال

س5: كيف أكون مع إخواني وأصدقائي؟

Hvordan skal jeg opfører mig over for mine søskende og venner?

الجواب

ج:1. أحب وأصاحب الأخيار.

  1. أتجنب وأترك مصاحبة الأشرار.

في الحديث:

«لا تصاحب إلا مؤمنًا، ولا يأكل طعامك إلا تقي»

رواه الترمذي وأبو داود.

  1. أسلم على إخواني وأصافحهم.

«ما من مسلمين يلتقيان فيتصافحان، إلا غفر لهما قبل أن يفترقا»

رواه أبو داود والترمذي.

  1. أعودهم إذا مرضوا وأدعو لهم بالشفاء.
  2. وأشمت العاطس.
  3. أجيب دعوته إذا دعاني لزيارته.

«حق المسلم على المسلم خمس: رد السلام، وعيادة المريض، واتباع الجنائز، وإجابة الدعوة، وتشميت العاطس»

متفق عليه.

  1. أقدم له النصيحة.

«ومن أشار على أخيه بأمر يعلم أن الرشد في غيره فقد خانه»

رواه أبو داود.

  1. أنصره إذا ظلم، وأمنعه عن الظلم.

قال رسول الله صلى الله عليه وسلم:

«انصر أخاك ظالمًا أو مظلومًا» فقال رجل: يا رسول الله، أنصره إذا كان مظلومًا، أفرأيت إذا كان ظالمًا كيف أنصره؟ قال: «تحجزه - أو تمنعه - من الظلم؛ فإن ذلك نصره»

رواه البخاري.

  1. أحب لأخي المسلم ما أحب لنفسي.

في الحديث عن أنس رضي الله عنه عن النبي صلى الله عليه وسلم قال:

«لا يؤمن أحدكم حتى يحب لأخيه ما يحب لنفسه»

  1. أساعده إذا احتاج إلى مساعدتي.

«والله في عون العبد ما كان العبد في عون أخيه»

رواه مسلم.

  1. لا أمسه بأذى، بقول أو فعل.

«المسلم من سلم المسلمون من لسانه ويده»

  1. أحفظ سره.

«إذا حدث الرجل بالحديث ثم التفت فهي أمانة»

  1. لا أشتمه، ولا أغتابه، ولا أحتقره، ولا أحسده، ولا أتجسس عليه، ولا أغشه.

«المسلم أخو المسلم لا يظلمه، ولا يخذله، ولا يحقره، وحسب امرئ من الشر أن يحقر أخاه المسلم»

البخاري ومسلم.

  1. Jeg bør elske og omgås de ret sindede.
  2. Jeg bør undgå og afstå fra selskab med de onde og uretfærdige.

I en Hadīth blev følgende fortalt:

”Gør kun en troende selskab, og lad kun en gudfrygtig spise af din mad.”

[Djām‘i At-Tirmidhī og Sunan Abī Dāwūd]

  1. Jeg bør hilse på mine brødre med salām og give dem hånden.

”Der er ikke to muslimer, der mødes og giver hinanden hånden, uden at de tilgives, før de skilles.”

[Sunan Abī Dāwūd og Djām‘i At-Tirmidhī].

  1. Jeg bør besøge dem, når de bliver syge, og bede for deres helbredelse.
  2. Jeg bør ønske nåde for den, der nyser.
  3. Jeg bør tage imod hans invitation, når han inviterer mig.

”En muslims ret over en anden muslim er fem: at gengælde salām, besøge den syge, følge begravelser, tage imod invitationer og bede om nåde for den nysende.”

[Fortalt af Al-Bukhāri og Muslim].

  1. Jeg fremfører et råd til ham.

”Den, der giver sin bror et råd i en sag, hvor han ved, at bedre findes i noget andet, har forrådt ham.”

[Berettet af Abu Dāwūd].

  1. Jeg bør støtte ham, når han bliver uretfærdigt behandlet, og forhindre ham i at begå uret.

Profeten - fred være med ham - sagde:

”Hjælp din bror, uanset om han er foruretter eller den forurettede. En mand spurgte: ’O, Allāhs Sendebud [ﷺ]! Jeg vil hjælpe ham, hvis han er den uretfærdigt behandlede, men hvordan skal jeg hjælpe ham, hvis han er den, der begår uret?’ Profeten [ﷺ] svarede: ”Ved at afholde ham – eller forhindre ham – fra at begå uret, for dét er at støtte ham.””

[Berettet af Al-Bukhāri].

  1. Jeg bør elske for min muslimske bror, hvad jeg elsker for mig selv.

Det er berettet i en ḥadīth af Anas, må Allāh være tilfreds med ham, at Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde:

“Ingen af jer har (fuldkommen) tro, før han elsker for sin bror det, hvad han elsker for sig selv.”

  1. Jeg bør hjælpe ham, når han har brug for min hjælp.

”Allāh hjælper Sin tjener, så længe tjeneren hjælper sin bror.”

[Berettet af Muslim].

  1. Jeg bør ikke forulempe ham – hverken med ord eller handling.

”En muslim er den, som andre muslimer er trygge over for – i forhold til hans tunge og hans hånd.”

  1. Jeg bør værne om hans hemmelighed.

”Hvis en mand fortæller dig noget og derefter vender sig væk, så er det en betroet hemmelighed.”

  1. Jeg bør hverken fornærme, bagtale, foragte eller misunde ham – ej heller spionere på eller bedrage ham.

”En muslim er en muslims bror: han gør ham ikke uret, han svigter ham ikke og ser ikke ned på ham. Det er nok for en mand i ondskab, at han foragter sin muslimske bror.”

[Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]