Most Searched
En kort biografi om sendebudet Muḥammad – må Allāhs velsignelser og fred være med ham .
Udarbejdet af: Introduktion I Allāhs navn. Al lovprisning tilkommer Allāh, og velsignelser og fred være over den sidste af profeterne. Dernæst: Dette er en kort biografi om profeternes og sendebudenes leder, profeternes segl og alle Adams børns leder; han – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – er det fuldkomne forbillede og det gode eksempel, som verden ikke har bevidnet nogen stor skikkelse, der kan måle sig med. Hans moral var Koranen, for da de troendes moder, Aisha (må Allah være tilfreds med hende), blev spurgt om Allahs Sendebuds (må Allahs fred og velsignelser være med ham)…
These files are generated automatically from the book's text; their layout may differ from the printed edition.
En kort biografi om sendebudet Muḥammad – må Allāhs velsignelser og fred være med ham .
Udarbejdet af:
Den Videnskabelige Komité ved Foreningen for Formidling af Islamisk Indhold på forskellige sprog
Introduktion
I Allāhs navn. Al lovprisning tilkommer Allāh, og velsignelser og fred være over den sidste af profeterne. Dernæst:
Dette er en kort biografi om profeternes og sendebudenes leder, profeternes segl og alle Adams børns leder; han – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – er det fuldkomne forbillede og det gode eksempel, som verden ikke har bevidnet nogen stor skikkelse, der kan måle sig med. Hans moral var Koranen, for da de troendes moder, Aisha (må Allah være tilfreds med hende), blev spurgt om Allahs Sendebuds (må Allahs fred og velsignelser være med ham) moral, sagde hun: "Læser du ikke Koranen?" Jeg svarede: "Jo." Hun sagde: "Sandelig, Allāhs Profets – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – karakter var Koranen." [Overleveret af Muslim]. Og Allāh – ophøjet er Han – siger: 4. ”Og du besidder sandelig en storslået [moralsk] karakter.” [Sūrah al-Qalam:68:4]
Vi læser netop hans ædle biografi for at hente inspiration til formaning og lærdom fra den; for han er vores imām (leder og forbillede), hvis eksempel vi følger i tro, handlinger og ord, i efterlevelse af Allāhs – ophøjet er Han – ord: ”I har sandelig i Allāhs Sendebud et smukt forbillede – for den, der sætter sit håb til Allāh og den yderste dag og ihukommer Allāh meget.” [Sūrah al-Aḥzāb:33:21].
Vi har skrevet denne biografi i en enkel og let tilgængelig stil, som passer til voksne og egner sig til at undervise børn, i en fortællende stil, der forener sīrahens begivenheder med omtalen af dens læringspunkter, og vi har udformet den som organiserede lektioner, for at gøre det let at forstå og tilegne sig den.
Vi har i den fokuseret på biografiens fundamenter og dens vigtigste begivenheder, uden en udtømmende gennemgang af alle dens detaljer, og den begynder fra hans over med ham – og fortsætter indtil hans død – må Allāhs velsignelser og fred være over ham.
Vi beder Allāh Den Mægtige om at lade den være til gavn, at skænke den accept og at tilgive os og jer.
Første lektion: Formålene med de guddommelige budskaber.
Alle de guddommelige budskaber har fælles, ophøjede formål, som kan opsummeres således:
For det første: At kalde skabelsen til ʿibādah (tilbedelse) af Allāh alene og til at opgive tilbedelsen af alt andet end Ham. Allāh – ophøjet er Han – siger: 25. "Og Vi har ikke sendt noget Sendebud før dig, uden at Vi åbenbarede for ham: 'Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Mig, så tilbed Mig.'" [Sūrah al-Anbiyā’:21:25].
For det andet: At føre menneskene fra mørket af kufr (fornægtelse) og shirk (at tillægge nogen eller noget, som kun tilkommer Allāh) ud i lyset af tawḥīd (troen på Allāhs enhed). Allāh – ophøjet er Han – siger: 257. "Allāh er de troendes walī (beskytter). Han fører dem ud af mørket til lyset. Men de, der fornægter, har aṭ-ṭāghūt (afguderne) som deres beskyttere; de fører dem fra lyset ind i mørket [-s dybder]. De er ildens folk; i den vil de forblive for evigt." [Sūrah al-Baqarah:2:257]. Og Allāh – ophøjet er Han – siger: 16. "Med den retleder Allāh dem, der følger Hans velbehag, til fredens veje. Og Han fører dem ud af mørket[-s dybder] til lyset med Sin tilladelse, og Han leder dem til en ret vej." [Sūrah al-Mā’idah:5:16].
For det tredje: At skabningerne ikke tager hinanden til herrer ved siden af Allāh. Allāh – ophøjet er Han – siger: 64. "Sig [O Muḥammad]: ”O, Skriftens folk. Kom til et fælles ord mellem os og jer; at vi ikke tilbeder andre end Allāh, og at vi ikke stiller nogen partner ved Hans side, og at ingen af os skal tage andre til Herre i stedet for Allāh.” Hvis de så vender sig bort, så sig: ”Bevidn, at vi er muslimer.”" [Sūrah Āl ‘Imrān:3:64]. Og Allāh – ophøjet er Han – siger: 80. "Og han ville aldrig befale jer til at tage englene og profeterne til herre. Skulle han befale jer fornægtelsen, efter at I er blevet muslimer?" [Sūrah Āl ‘Imrān:3:80].
For det fjerde: Kufr (at afvise) aṭ-Ṭāghūt (det, der tilbedes i stedet for Allāh). Allāh – ophøjet er Han – siger: "… så den, der fornægter aṭ-ṭāghūt (alt, der dyrkes i stedet for Allāh) og tror på Allāh, har grebet fat i det urokkelige bånd, som aldrig kan briste. Og Allāh er Den Althørende, Den Alvidende." [Sūrah al-Baqarah:2:256]. Derfor må muslimen have den faste overbevisning, at alt, der tilbedes foruden Allāh, er uretmæssigt tilbedt.
Det femte: At tage afstand fra shirk (at tillægge nogen eller noget noget, som udelukkende tilkommer Allāh) og fra dets tilhængere. Allāh – ophøjet er Han – siger: "Der er sandelig et smukt forbillede for jer i Ibrāhīm (Abraham) og dem, som var sammen med ham, da de sagde til deres folk: ”Sandelig, vi siger os fri for jer og det, som I tilbeder, i stedet for Allāh. Vi afviser jer. Fjendskab og had er opstået mellem os og jer for evigt, indtil I tror på Allāh alene….." [Sūrah Al-Mumtaḥanah:60:4].
Således kaldte alle Profeterne – fred være med dem – deres folk til disse vigtigste grundprincipper.
Det sjette: At hele religionen udelukkende tilhører Allāh. Allāh – ophøjet er Han – siger: 39. "Og bekæmp dem, indtil der ikke længere er fitnah (afgudsdyrkelse og ufred), og ad-dīn (religionen) helt og holdent er for Allāh. Så hvis de afstår, ser Allāh sandelig, hvad de gør." [Sūrah al-Anfāl:8:39]. Og Allāh – ophøjet er Han – siger: 28. "Han er Den, der har sendt sit Sendebud [Profeten Muḥammad] med retledningen og den sande religion, for at give den overtaget over al religion. Og Allāh er tilstrækkelig som vidne." [Sūrah al-Fatḥ:48:28]. Således tilbeder skabelsen ikke Allāh undtagen gennem Islām. Allāh – ophøjet er Han – siger: 85. "Og den der søger en anden dīn (religion) end Islām, så vil den aldrig blive godtaget fra ham. Og han vil være blandt taberne i det hinsidige." [Sūrah Āl-‘Imrān:3:85].
Det syvende: At handle i overensstemmelse med Allāhs Sharīʿah (lovgivning) i alle livets religiøse og verdslige forhold, og at menneskerne ikke følger nogen anden lovgivning end Allāhs. Allāh – ophøjet er Han – siger: 21. "Eller har de sidestillet partnere [med Allāh], der har foreskrevet en religion for dem, som Allāh ikke har givet samtykke til ? Og havde det ikke været for det afgørende ord [om, at de skal stå til ansvar i det hinsides], var det [sagen] blevet afgjort mellem dem [her i denne verden]. Og sandelig, for de uretfærdige er der en smertefuld straf." [Sūrah ash-Shūrā:42:21]
Anden lektion: Introduktion til Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – Sīrah (biografi).
1 - Definition af Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – Sīrah (biografi).
Det er den videnskab, der omfatter alt, hvad der er blevet overleveret til os om Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – Sīrah (biografi), hans Sunnah, hans fysiske fremtoning, hans moralske karakter, hans felttog og militære ekspeditioner, fra hans fødsel og indtil hans tilslutning til Det Højeste Selskab
2 – Frugterne af at studere sīrah (biografi) og dens betydning.
a - Opfyldelse af vidnesbyrdet om Sendebudskabet: Ved at lære Sendebuddets – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – Sīrah (levnedsbeskrivelse) at kende, få indsigt i hans forhold og følge hans metode styrkes tjeneren i tro, overbevisning og i den praktiske opfyldelse af vidnesbyrdet: "Muḥammad er Allāhs Sendebud."
b - Forbillede og eksempel: For at Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – kan være det fyrtårn, som vi lader os vejlede af, og det forbillede, hvis eksempel vi følger i alle vores livs forhold. Allāh – ophøjet er Han – siger: "I har sandelig i Allāhs Sendebud et smukt forbillede – for den, der sætter sit håb til Allāh og den yderste dag og ihukommer Allāh meget." [Sūrah al-Aḥzāb:33:21].
c - At forstå den Ædle Koran: For biografi er den praktiske anvendelse af den Mægtige Bogs āyāt (vers), idet Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – karakter var Koranen. Gennem den opnås forståelse af åbenbaringens kontekst og dens formål.
d - Forståelse af den profetiske Sunnah: For gennem Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – standpunkter og handlinger bliver betydningerne af hans aḥādīth og deres praktiske anvendelse tydelige for os.
e - At indplante kærlighed til Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham –: For kærligheden kommer gennem kendskab, og der er ingen vej til at erkende hans fortræffelighed og hans ophøjede rang uden at sætte sig grundigt ind i detaljerne i hans liv og hans opofrelser.
f - Eftertanke og indsigt: For at uddrage lærdomme og formanende lektioner fra Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – liv; for han er forbilledet i tålmodighed under prøvelser, taknemmelighed under velsignelser og standhaftighed under alle forhold.
g - At opnå lykke i begge verdener: For der er hverken sand fremgang i denne verden eller sejr i det hinsidige uden at gå i Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – fodspor og følge hans vejledning.
3 – Vejledning fra as-salaf aṣ-ṣāliḥ (de første, retskafne generationer) i at lære Sīrah (biografi).
As-salaf aṣ-ṣāliḥ (de første, retskafne generationer) indså værdien af denne videnskab, og derfor vedligeholdt de den, ligesom de vedligeholdt den Ædle Koran.
Zayn al-ʿĀbidīn ʿAlī Ibn al-Ḥusayn Ibn ʿAlī – må Allāh være tilfreds med dem – sagde: "Vi plejede at blive undervist i Allāhs Sendebuds – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – felttog og ekspeditioner, ligesom vi blev undervist i en sūrah fra Koranen."
Og Ismā‘īl Ibn Muḥammad Ibn Sa‘d Ibn Abī Waqqāṣ – må Allāh være tilfreds med dem – sagde: "Min far plejede at undervise os i Allāhs Sendebuds – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – felttog, og han sagde: 'O mine sønner! Dette er jeres forfædres ærefulde bedrifter, så lad ikke mindet om dem gå tabt.'" [Se: Samlingen om beretterens moral og lytterens etikette af al-Khaṭīb al-Baghdādī, 2/287–288].
Tredje lektion: Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – ædle slægt:
For det første: Hans slægt på hans faders side:
Han er den skænkede barmhjertighed og den skænkede velsignelse: Abū al-Qāsim Muḥammad Ibn ʿAbdullāh, Ibn ʿAbdul-Muṭṭalib, Ibn Hāshim, Ibn ʿAbd Manāf, Ibn Quṣayy, Ibn Kilāb, Ibn Murrah, Ibn Kaʿb, Ibn Luʾayy, Ibn Ghālib, Ibn Fihr, Ibn Mālik, Ibn an-Naḍr, Ibn Kinānah, Ibn Khuzaymah, Ibn Mudrikah, Ibn Ilyās, Ibn Muḍar, Ibn Nizār, Ibn Maʿadd, Ibn ʿAdnān.
Denne ædle slægtslinje fører tilbage til Allāhs Profet Ismāʿīl ibn Ibrāhīm – fred og velsignelser være med dem begge.
For det andet: Hans slægt på hans moders side:
Hun er: Āminah bint Wahb Ibn ʿAbd Manāf Ibn Zuhrah Ibn Kilāb Ibn Murrah. Hans mors slægtslinje mødes med hans faders slægtslinje – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – hos den fælles bedstefader "Kilāb Ibn Murrah", hvilket viser, at hans oprindelse stammer fra Qurayshs mest ædle og reneste slægter på begge sider.
Centrale lærdomme:
1 - Hans slægtslinje – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – er forbundet med profeternes fader, Ibrāhīm (Abraham) – fred være med ham – hvilket bekræfter profetskabets fortsættelse i dette velsignede slægtstræ.
2 - Hans slægtslinje – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – er den mest ædle af alle slægtslinjer, den reneste i herkomst og den fineste. Allāh udvalgte ham blandt de bedste stammer og de mest ædle slægter. Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "Allāh udvalgte Kinānah blandt Ismāʿīls (Ismaels) efterkommere, udvalgte Quraysh blandt Kinānah, udvalgte Banū Hāshim blandt Quraysh og udvalgte mig blandt Banū Hāshim." [Overleveret af Muslim].
Tredje lektion: Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – fødsel og opvækst:
Hans fars død: Hans far døde, mens han – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – endnu var et foster i sin mors livmoder.
Hans fødsel: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – blev født i Makkah i Elefantens År, på en mandag. Der er uenighed om fastsættelsen af datoen og måneden for hans fødsel. Det er blevet sagt, at den fandt sted på den anden dag i Rabīʿ al-Awwal, og det er blevet sagt på den tredje, og det er blevet sagt på den niende, og det er blevet sagt på den tiende, og det er blevet sagt på den tolvte. Det er også blevet sagt, at han blev født i Ṣafar, og det er blevet sagt i Rabīʿ al-Ākhar.
Hans ammer: Ḥalīmah as-Saʿdiyyah ammede ham, ligesom Thuwaybah, hans onkel Abū Lahabs slavekvinde, som var den første, der ammede ham efter hans mor. Umm Ayman Barakah al-Ḥabashiyyah, hans faders frigivne slavekvinde, tog sig af ham.
Hændelsen med åbningen af brystet: Den fandt sted, mens han – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – endnu var lille i Banū Saʿds ørkenområde. Djibrīl (Gabriel) – fred være med ham – kom til ham, mens han legede med drengene, og han var omkring fire år gammel. Han åbnede hans bryst, udtog en blodklump derfra og sagde: "Dette er shayṭāns (satan) andel i dig." Derefter vaskede han hans hjerte i et fad af guld med Zamzam-vand. [Overleveret af Muslim].
Hans mors og bedstefars død: Hans mor døde, da han var seks år gammel, hvorefter hans bedstefar, ʿAbd al-Muṭṭalib, tog sig af ham. Derefter døde hans bedstefar, da han var otte år gammel, hvorefter hans onkel, Abū Ṭālib, tog sig af ham.
Centrale lærdomme:
1 - Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – blev født som faderløs, og hans mor døde, mens han endnu var lille. I dette er der en trøst for den, der har mistet sin far eller mor i sin barndom, og i endnu højere grad for den, der har mistet dem som voksen.
2 - Allāhs omsorg for Sin Profet siden hans tidlige barndom. Blandt eksemplerne på dette er Allāhs – ophøjet er Han – ord: 6. "Fandt Han dig ikke [O Muḥammad] faderløs og gav [dig] så tryghed og tilflugt?" [Sūrah aḍ-Ḍuḥā:93:6]. Det vil sige: Han fandt dig uden mor og uden far, idet dine forældre var døde, og du var ude af stand til at tage vare på dine egne anliggender. Så gav Allāh dig ly og beskyttede dig, og Han lod din bedstefar, ʿAbd al-Muṭṭalib, drage omsorg for dig. Derefter, da din bedstefar døde, tog din farbror, Abū Ṭālib, sig af dig.
3 - Vi skal vide, at Allāh er tjenerens sande Beskytter og Omsorgsgiver. Denne Profet – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – voksede op som faderløs, og Allāh sørgede for, at nogen tog sig af ham. Derefter sendte Han ham til menneskene og gjorde ham til den bedste af alle Adams børn og et forbillede for alverden.
4 - Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – hjertes renselse og hans beskyttelse mod Satans indskydelser siden hans tidlige barndom. Allāh – ophøjet er Han – forberedte ham til profetskabet ved at rense hans hjerte både legemligt og åndeligt.
5 - Nyttefuld viden: Det er ikke autentisk overleveret fra Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – og heller ikke fra hans ledsagere – må Allāh være tilfreds med dem – at særskilt udpege natten for hans fødsel eller dagen for den med en fejring eller en bestemt form for tilbedelse. Derfor ligger alt det gode i at følge deres vejledning og undlade det, som de ikke gjorde.
Fjerde lektion: Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – liv før kaldet. Det er den periode, som gik forud for åbenbaringens nedsendelse, og hvor han endnu hverken var profet eller sendebud.
Allāhs beskyttelse af Sin Profet: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – voksede op langt fra uvidenhedstidens skikke og deres afgudsdyrkelse. Han bøjede sig aldrig i tilbedelse for en afgud, drak aldrig vin og begik aldrig nogen usømmelig handling. Han var den af mennesker med den bedste karakter og den mest sandfærdige i sin tale, indtil han blev kendt som "den sandfærdige" og "den troværdige". Han plejede at opretholde familiebåndene, ære gæsten og hjælpe den fattige.
Den første rejse til Bilād ash-Shām (det historiske Palæstina, Jordan, Libanon og Syrien): Han rejste sammen med sin farbror, Abū Ṭālib, til Bilād ash-Shām, da han var tolv år gammel.
Al-Fidjār-krigen: Han deltog i den, da han var tyve år gammel. Den stod mellem Quraysh og Kinānah på den ene side og Qays ʿAylān på den anden. Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – rolle i den var at række sine farbrødre pile, så de kunne skyde med dem.
Ḥilf al-Fuḍūl: Han var vidne til denne ḥilf (pagt), hvor Makkahs stammer indgik en gensidig aftale om at støtte enhver, der blev udsat for uret, indtil hans ret blev givet tilbage til ham.
Erhverv og levebrød: Han plejede at vogte får for Makkahs indbyggere mod betaling. Derefter rejste han for anden gang til Bilād ash-Shām som handelsmand med Khadījahs – må Allāh være tilfreds med hende – handelskapital.
Hans ægteskab: Da Khadījah – må Allāh være tilfreds med hende – så hans troværdighed og den velsignelse, som hvilede over hans handel, ønskede hun at gifte sig med ham. Han giftede sig med hende, da han var femogtyve år gammel.
Hans afsondrethed og tilbedelse: Han holdt af afsondrethed og hengav sig til tilbedelse af Allāh i Ḥirāʾ-hulen, hvortil han medbragte proviant, hvorefter han opholdt sig dér i iʿtikāf (afsondret hengivelse) i flere nætter, indtil åbenbaringen kom til ham.
Genopbygningen af Kaʿbah: Da han var femogtredive år gammel, genopbyggede Quraysh Kaʿbah, og de blev uenige om, hvem der skulle placere den Sorte Sten på dens plads, indtil de var tæt på at gå i kamp mod hinanden. Derfor blev de enige om at lade den første, der trådte ind til dem, afgøre sagen, og det var Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham. Da de så ham, sagde de: "Dette er den Troværdige. Vi accepterer ham." Så lagde han den på et klæde og befalede stammelederne at holde i dets ender. Derefter løftede han den med sin ædle hånd og anbragte den på dens plads.
Centrale lærdomme:
1 - Allāh beskyttede Sin Profet – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – mod shirk (at tillægge nogen eller noget, som kun tilkommer Allāh) og synder før kaldet. Dette er blandt profetskabets forstadier og beviser.
2 - Han – velsignelser og fred være over ham – var kendt som "den sandfærdige" og "den troværdige", og disse egenskaber var det stærkeste bevis på hans sandfærdighed. Den, der holder sig hævet over at lyve over for mennesker, kan umuligt lyve om Allāh.
3 - Fortræffeligheden ved sandfærdighed og troværdighed: De er den troendes fornemste egenskaber, og gennem dem opnår mennesket menneskers tillid og kærlighed.
4 - Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – bestræbelse på at tilegne sig lovlig (ḥalāl) forsyning og på at arbejde med sine egne hænder: Han vogtede får og drev handel med kapital, og dette lærer os at stræbe efter vores forsyning og tage de nødvendige midler i brug.
5 - Ydmyghed: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – skammede sig ikke over at omtale sit arbejde med at vogte får, efter at han var blevet profet, for at lære os, at arbejde er en ære. Han – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "Allāh har ikke sendt nogen profet, uden at han vogtede får." [Overleveret af al-Bukhārī].
6 - Moden dømmekraft: Hans handlemåde ved placeringen af al-Ḥadjr al-Aswad (Den Sorte Sten) viste en enestående intelligens og visdom ved at forhindre blodsudgydelse og tilfredsstille alle. Det var en løsning, som ikke faldt Qurayshs stammers øverste ledere ind.
Femte lektion: Begyndelsen på waḥy (åbenbaringen) og dens nedsendelse til Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham.
Begyndelsen på waḥy (åbenbaringen): De første tegn på waḥy og nubuwwah (profetskabet) begyndte, da Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – nåede fyrreårsalderen.
Den sandfærdige drøm: Det første forstadie til waḥy (åbenbaringen) var ruʾyā aṣ-ṣāliḥah (den sandfærdige drøm). Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – så aldrig en drøm i sin søvn, uden at den gik i opfyldelse i virkeligheden, lige så klart som morgenens første lys.
I Ḥirāʾ-hulen: Mens Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – havde trukket sig tilbage i afsondrethed for at hengive sig til tilbedelse af Allāh i Ḥirāʾ-hulen, kom englen Djibrīl (Gabriel) – fred være med ham – til ham med waḥy (åbenbaringen) fra Allāh – ophøjet er Han.
Englen Djibrīl (Gabriel) – fred være med ham – kom til ham og sagde: "Recitér". Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – svarede: "Jeg kan ikke recitere". Dette gentog sig tre gange, og tredje gang reciterede Djibrīl de første āyāt af Sūrah al-ʿAlaq for ham: 1. "Læs i din Herres navn – Ham, der skabte." 2. "Han skabte mennesket af en fastklæbende blodklump [i livmoderen]." 3. "Læs! Og din Herre er Den Mest Gavmilde." 4. "Han, der lærte [mennesket at skrive] ved pennen." 5. "Han lærte mennesket det, som det ikke vidste." [Sūrah al-‘Alaq:96:1-5]. Således var disse de første āyāt af Koranen, som blev nedsendt.
Khadīdjahs – må Allāh være tilfreds med hende – støtte til Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham –: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – vendte tilbage til sin hustru Khadīdjah, mens han skælvede på grund af situationens voldsomhed. Han fortalte hende, hvad der var sket, og hun styrkede og beroligede ham idet hun sagde: "Nej, ved Allāh! Allāh vil aldrig vanære dig. Sandelig, du opretholder slægtskabsbåndene, du taler sandt, du bærer al-kall (den svage), du sørger for al-maʿdūm (den ubemidlede), du beværter gæsten (ærer ham), og du hjælper under nawāʾib al-ḥaqq (de trængsler, der rammer mennesker)."
Waḥys (åbenbaringens) afbrydelse og derefter dens tilbagevenden: Waḥy blev afbrudt i en kort periode, hvorefter den blev nedsendt igen med begyndelsen af Sūrah al-Muddaththir: 1. "O du [Muḥammad], som har indhyllet sig [i sit klæde]. 2. Rejs dig og advar. 3. Og herliggør din Herre. 4. Og rens dine klæder (dvs. dine handlinger for shirk – at tillægge nogen eller noget, som kun tilkommer Allāh). 5. Og hold dig langt fra ar-rudjz (afguderne – tag afstand fra dem og fra deres tilhængere)." [Sūrah al-Muddaththir:74:1-5].
Centrale lærdomme:
1- Fyrreårsalderen: Allāh udvalgte denne alder til nedsendelsen af waḥy (åbenbaringen), fordi den repræsenterer fornuftens fuldkommenhed og forståelsens styrke, som Han – ophøjet er Han – siger: ”.. indtil, når han når sin fulde modenhed og når fyrreårsalderen ...” [Sūrah al-Aḥqāf:46:15].
2 - Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – levede iblandt sit folk i fyrre år før nubuwwah (profetskabet), og hans ædle livsførelse iblandt dem var det største bevis på sandfærdigheden af hans nubuwwah (profetskab) og hans daʿwah (kald).
3- Allāh forberedte Sin profet – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – til waḥys (åbenbaringens) store opgave gennem ruʾyā aṣ-ṣādiqah (det sandfærdige drømmesyn) og gjorde al-khalwah (afsondrethed) kær for ham.
4- Vigtigheden af, at muslimen afsætter tid, hvor han er alene med sin Herre, til dhikr (ihukommelse og omtale) af Allāh og til tafakkur (dyb refleksion) over Hans malakūt (herredømme).
5 - Den retskafne hustrus indflydelse: Den viser sig tydeligt i Khadīdjahs – må Allāh være tilfreds med hende – holdning og hendes trøst og støtte til sin mand. Hun er et forbillede i støtte og opbakning i tider med trængsler.
6 - Khadīdjahs – må Allāh være tilfreds med hende – argumentation ud fra Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – akhlāq (karaktertræk og moral) for, at Allāh ville beskytte ham; for makārim al-akhlāq (de ædleste karaktertræk) er en årsag til frelse fra onder.
7 - Det første, Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – blev befalet i Sūrah al-Muddaththir, var ad-daʿwah (kaldet) til tawḥīd (Allāhs Enhed) og advarslen mod shirk (at tillægge nogen eller noget, som kun tilkommer Allāh); for tawḥīd er religionens fundament og den vigtigste af forpligtelserne.
Imām aṭ-Ṭabarī – må Allāh være ham barmhjertig – sagde i sin tafsīr til denne āyah: "Og vedrørende Hans ord: 2. "Rejs dig og advar", siger Han, den Ophøjede, til Sin profet Muḥammad – må Allāhs velsignelser og fred være over ham –: "Rejs dig fra din søvn og advar dit folk, som har begået shirk (tillagt nogen eller noget, som kun tilkommer Allāh), og som har tilbedt andre end Ham, mod Allāhs straf.""
Sjette lektion: Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – daʿwah (kald) i Makkah
Ad-daʿwah (kaldet) i hemmelighed: Ad-daʿwah begyndte i Makkah skjult i omkring tre år. De første, der antog Islām, var blandt kvinderne hans hustru Khadīdjah Bint Khuwaylid, blandt mændene Abū Bakr aṣ-Ṣiddīq, blandt drengene ʿAlī Ibn Abī Ṭālib, blandt de frigivne slaver Zayd Bin Ḥārithah og blandt slaverne Bilāl al-Ḥabashī – må Allāh være tilfreds med dem alle.
En udvalgt gruppe af ledsagerne omfavnede Islām gennem Abū Bakrs daʿwah (kald), heriblandt: ʿUthmān Ibn ʿAffān, ʿAbd ar-Raḥmān Ibn ʿAwf, Saʿd Ibn Abī Waqqāṣ, Saʿīd Ibn Zayd og Abū ʿUbaydah Ibn al-Djarrāḥ.
Dār al-Arqam: De første muslimer samledes med Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – i Dār al-Arqam, al-Arqam ibn Abī al-Arqams hus, for at lære deres religions anliggender og tilbede Allāh borte fra mushrikūns (dem, der begår shirk) blikke.
Den åbne daʿwah (forkyndelse): Derefter befalede Allāh Sin profet – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – at forkynde sandheden åbent. Så Han – ophøjet er Han – sagde: 94. "Så bekendtgør det, som du er blevet befalet, og vend dig bort fra al-mushrikīn (afgudsdyrkerne)." [Sūrah al-Ḥidjr:15:94]. Derefter befalede Allāh – mægtig og majestætisk er Han – ham at kalde sin nærmeste familie og sin slægt, hvorefter Han – ophøjet er Han – sagde: 214. "Og advar dine nærmeste slægtninge." [Sūrah ash-Shuʿarāʾ:26: 214]. Så udråbte Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – blandt folket, idet han kaldte dem til tawḥīd (Allāhs Enhed), overbragte det glædelige budskab om paradiset til den, som troede, og advarede imod ilden den, som fornægtede.
Mushrikūns (dem, der begår shirk) forfølgelse og den første hidjrah (udvandring): Da muslimerne bekendte deres religion åbent, tiltog mushrikūns forfølgelse af dem med hån og tortur. Så gav Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sine ledsagere tilladelse til at foretage hidjrah (udvandring) til landet al-Ḥabashah (Abyssinien) for at beskytte deres religion.
Allāhs beskyttelse af Sin profet: Da mushrikūn (dem, der begår shirk) ønskede at dræbe Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham –, beskyttede Allāh ham gennem hans onkel, Abū Ṭālib, som forsvarede ham, selvom han forblev på sit folks religion.
Ḥamzahs og ʿUmars omfavnelse af Islām: Muslimernes styrke blev styrket ved Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – onkel, Ḥamzah Ibn ʿAbd al-Muṭṭalibs, og ʿUmar Ibn al-Khaṭṭābs – må Allāh være tilfreds med dem begge – omfavnelse af Islām. Ibn Masʿūd – må Allāh være tilfreds med ham – sagde: "Vi har stået stærkt lige siden ʿUmar antog Islām."
Boykotten og belejringen: Quraysh blev enige om at boykotte Banū Hāshim og Banū al-Muṭṭalib. De ville hverken sælge til dem eller købe fra dem, hverken indgå ægteskab med dem eller omgås dem. Denne bitre belejring varede i Shiʿb Abī Ṭālib i tre år, indtil en gruppe af Qurayshs forstandige mænd tog initiativ til at ophæve dette uretfærdige dokument og bryde belejringen. De opdagede, at termitterne havde fortæret dokumentet, undtagen ordene: "I Dit navn, O Allāh", og at de ikke havde fortæret noget af det, hvori Allāhs navn stod.
Fremlæggelsen af daʿwah (kaldet): Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – fortsatte med at fremlægge sin daʿwah (sit kald) for stammerne under pilgrimsfærdssæsonerne, indtil han mødte al-Anṣār (hjælperne) blandt befolkningen i al-Madīnah. De troede på ham og gav ham deres løfte om støtte.
Centrale lærdomme:
1 – Daʿwah (kaldet) begyndte i hemmelighed for gradvist at gennemføre forandringen, for at beskytte de første muslimer og for at samle hjælpere og støtter.
2 – Khadīdjah, Abū Bakr og den første generation af pionerer har en stor fortjeneste, for de ofrede sig selv og deres formuer og udholdt overlast med tålmodighed i trængslens tid.
3 – Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – begyndte med at kalde sin familie og sin hustru til Islām. Derfor bør den, der kalder til Allāh (ad-dāʿiyah), ikke forsømme sin husstand, når det gælder daʿwah (kaldet) til Allāh, at undervise dem og at give dem oprigtige råd.
4 – At skynde sig til det gode: Vi lærer af deres livshistorie vigtigheden af at tage initiativ til at træde ind i sandheden og handle efter den uden tøven.
5 – Daʿwahs (kaldets) vej kræver langvarig udholdenhed, for Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – udviste tålmodighed gennem mange lange år, og i begyndelsen var det kun de få, der troede på ham.
6 – ʿUmar Ibn al-Khaṭṭābs og Ḥamzahs omfavnelse af Islām – må Allāh være tilfreds med dem begge – var et gennembrud og en styrke for muslimerne, hvilket tydeliggør, at daʿwah (kaldet) har brug for styrke, som beskytter den.
7 – Ledsagernes samling i Dār al-Arqam var et bevis på betydningen af sammenhold, gensidig kontakt og samarbejde om godhed og gudsfrygt samt betydningen af det gode selskab.
8 – Vigtigheden af tawḥīd (troen på Allāhs Enhed): Det er den første af pligterne. Derfor var "Lā ilāha illā Allāh" det første, som Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – forkyndte åbent i sin daʿwah (sit kald).
9 – En muslim bør ikke skamme sig over sin religion, men tværtimod bekende den åbent med klarhed og visdom udelukkende for at opnå Allāhs tilfredshed alene.
10 – Tortur, hån og chikane er gamle metoder, som profeterne og deres tilhængere stod over for, og vores forbillede er Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – og hans ledsageres standhaftighed.
11 – Lovligheden af al-hidjrah (udvandringen): At forlade hjemlande og formuer for ʿaqīdahs (troslærens) skyld er islamisk legitimt for den, der er ude af stand til at opretholde sin dīn (religion), for dīn (religionen) er det mest dyrebare, et menneske ejer.
12 – Troens bånd er grundlaget i religionen og ikke båndet af race eller afstamning. Ligesom Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – forkyndte sin daʿwah (sit kald) åbent og kaldte menneskene til tilbedelsen af den Ene Allāh, således befalede Allāh – ophøjet er Han – ham også at kalde sin familie og sin slægt, for at dette skulle være et tydeligt bevis over for menneskene på budskabets formål og mål fra det allerførste øjeblik.
13 – Daʿwah (at kalde) til Allāh er enhver muslims ansvar: Denne ædle ledsager, al-Arqam ibn Abī al-Arqam al-Makhzūmī – må Allāh være tilfreds med ham – hvis hus Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – gjorde til et center for daʿwah i begyndelsen, var en ganske ung mand. Han antog Islām i en alder af omkring seksten år og deltog senere i felttogene sammen med Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham. Hans unge alder forhindrede ham dengang ikke i at deltage i daʿwah (kaldet) til Allāh efter bedste evne.
Syvende lektion: Khadīdjahs og Abū Ṭālibs bortgang samt daʿwah (kaldet) til befolkningen i aṭ-Ṭāʾif.
Sorgens år: I det tiende år af profetsendelsen gik de troendes moder, Khadīdjah – må Allāh være tilfreds med hende – bort, og Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – onkel, Abū Ṭālib, gik også bort. Han havde beskyttet og forsvaret ham, men døde i vantro. Efter deres bortgang blev Qurayshs overlast mod Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – værre, end den havde været tidligere.
Daʿwah (kaldet) til befolkningen i aṭ-Ṭāʾif: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – drog til aṭ-Ṭāʾif i håb om at finde støtte til sin religion hos dem, men de mødte hans daʿwah (kald) med afvisning og hån. Ja, de opildnede endda deres tåber imod ham, så de stenede ham, indtil hans ærefulde fødder blødte.
Barmhjertighedens eksempel: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – forlod aṭ-Ṭāʾif, mens han var dybt bedrøvet. På vejen tilbage sendte Allāh Djibrīl til ham, og med ham var bjergenes engel, som gav ham valget, hvis han ønskede det, at lade de to bjerge (al-Akhshabayn) lukke sig sammen over Mekkas indbyggere for at tilintetgøre dem.
Hans ædle svar: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – svarede bjergenes engel med den tålmodiges barmhjertighed og sagde: "Tværtimod håber jeg, at Allāh vil frembringe blandt deres efterkommere nogen, som tilbeder Allāh alene og ikke sætter noget som helst ved Hans side." [Overleveret af al-Bukhārī og Muslim].
Centrale lærdomme:
1- Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – standhaftighed: Hans tålmodighed kom til udtryk ved, at han bar tabet af sine største støtter, Khadīdjah og Abū Ṭālib, på ét år. Alligevel afholdt denne prøvelse ham ikke fra at fortsætte sin daʿwah (sit kald).
2 - Abū Ṭālibs forsvar af Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – gavnede ham ikke med hensyn til frelse fra ilden, fordi han døde i shirk (afgudsdyrkelse). For en gerning gavner ikke sin udøver i det hinsides, medmindre den bygger på et grundlag af tro på Allāh og oprigtighed over for Ham.
3 - Den legemlige og psykiske overlast, som ramte Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – i aṭ-Ṭāʾif, er en lære for en muslim i opofrelse og udholdenhed for at ophøje Allāhs ord.
4 - Tilgivelsens fuldkommenhed, når man har magten dertil: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – afviste at få dem, der havde påført ham overlast tilintetgjort, idet han foretrak tålmodighed over for dem i håb om, at Allāh ville retlede deres efterkommere.
5 - Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – var barmhjertig mod mennesker. Han håbede på retledning for dem, ikke deres undergang, i overensstemmelse med Allāhs – ophøjet er Han –ord: 107. "Og Vi har kun sendt dig [O Muḥammad] som en barmhjertighed for verdenerne." [Sūrah al-Anbiyāʾ:21:107].
6 - At udføre forpligtelserne og tage de nødvendige midler i brug: Muslimen bør altid bestræbe sig på at opnå sit islamisk legitime mål, idet han har tawakkul (tillid og fuld afhængighed) til Allāh – Den Mægtige og Majestætiske. Han bør tage alle tilgængelige nødvendige midler i brug for at opnå dette mål, og han bør ikke lade sig bringe til magtesløshed, hvis han mister et af disse midler, eller hvis hans støtter bliver få.
Ottende lektion: Al-Isrāʾ og al-Miʿrādj (Natterejsen og Himmelopstigningen) samt miraklet med månens spaltning.
Rejsen al-Isrāʾ wa al-Miʿrādj (Natterejsen og Himmelopstigningen): Dette store mirakel fandt sted, efter at Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – var nået halvtredsårsalderen.
Åbningen af Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – bryst: Abū Dharr – må Allāh være tilfreds med ham – plejede at berette, at Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "Taget på mit hus blev åbnet, mens jeg var i Makkah. Så steg Djibrīl – fred være med ham – ned og åbnede mit bryst. Derefter vaskede han det med Zamzam-vand. Så kom han med et fad af guld fyldt med visdom og tro, hældte dets indhold i mit bryst og lukkede det derefter." [Overleveret af al-Bukhārī og Muslim].
Al-Isrāʾ: Det var hans – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – rejse om natten fra al-Masdjid al-Ḥarām i Makkah til al-Masdjid al-Aqṣā i Bayt al-Maqdis (Jerusalem).
Al-Miʿrādj: Det var hans – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – opstigning fra al-Masdjid al-Aqṣā til de højeste himle, helt frem til Sidrat al-Muntahā (Lote-træet ved den yderste grænse), som er et meget stort træ i den syvende himmel.
Allāh – ophøjet er Han – siger: "Ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Den, der om natten førte Sin tjener fra al-Masdjid al-Ḥarām (den Hellige Moské) til al-Masdjid al-Aqṣā (den Fjerneste Moské), hvis omgivelser Vi har velsignet. For at Vi kunne vise ham nogle af Vore tegn . Sandelig, Han – Han er Den Althørende, Den Altseende." [Sūrah al-Isrā’:17:1].
Scener af barmhjertighed og magt: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – så denne nat sin Herres største tegn; han så Paradiset og Helvedesilden, mødtes med profeterne – fred være med dem – og ledte dem i aṣ-ṣalāh (bøn) i al-Masdjid al-Aqṣā. Og Allāh – Den Ophøjede – talte til ham bag et slør, uden mellemkomst, og pålagde ham aṣ-ṣalawāt al-khams (de fem daglige bønner).
Folks reaktion: Da det blev morgen, mens Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – var i Makkah, fortalte han folk, hvad der var sket. De troende voksede i tro og tiltro, mens de vantros stædighed og benægtelse tog til.
Månens spaltning: Afgudsdyrkerne bad Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – om et håndgribeligt tegn, som vidnede om hans sandfærdighed. Så spaltede Allāh månen i to for ham, indtil folk så det med egne øjne. Alligevel vendte Qurayshs vantro sig bort og sagde: "Dette er magi."
Allāh – ophøjet er Han – siger: 1. ”Timens (dommedagen) komme er nær, og månen er blevet spaltet.” 2. "Og hvis de ser et tegn, vender de sig afvisende bort og siger: "Dette er vedvarende magi." [Sūrah al-Qamar:54:1-2].
Centrale lærdomme:
1- Allāh – ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Han – har magt over alle ting, og miraklerne ved al-Isrāʾ (Natterejsen) og al-Miʿrādj (Himmelopstigningen) samt månens spaltning er ikke andet end et af beviserne på Hans – ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Han – fuldkomne magt.
2. Denne rejse fandt sted efter Sorgens År, som om den var en stor hædersbevisning for Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – en styrkelse af hans hjerte og en trøst for ham efter lange år med anstrengelser og overlast i daʿwahs (kaldets) tjeneste.
3 - Aṣ-Ṣalāh (bønnen) er den eneste form for tilbedelse, der blev gjort obligatorisk i himlen, direkte fra Allāh til Hans Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – uden mellemkomst af englen Djibrīl (Gabriel) – fred være med ham – hvilket vidner om dens store status og vigtighed i muslimens liv.
4 - Allāh har gjort disse mirakler til et klart bevis på profetskabets sandfærdighed, men den, der har lukket sit hjerte for sandheden, gavner tegnene ikke, uanset hvor store de end måtte være.
5 - Nyttig viden: Intet er med sikkerhed fastslået fra Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – og heller ikke fra hans ledsagere – må Allāh være tilfreds med dem – om særskilt at udpege natten for al-Isrāʾ wa-l-Miʿrādj (Natterejsen og Himmelopstigningen) til fejring eller en bestemt form for tilbedelse. Derfor ligger alt det gode i at følge deres retledning og undlade det, som de undlod.
6 - Rejsen al-Isrāʾ wa-l-Miʿrādj fandt sted med både sjæl og legeme, og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – var i vågen tilstand. Dette vidner om miraklets storhed og Allāhs – ophøjet er Han – fuldkomne magt.
7 - Sandelig, med trængsel kommer lindring: En muslim bør fortsætte fremad på sin vej, ikke lade sig bekymre af de vanskeligheder, han vil møde, have tillid til Allāh – mægtig og majestætisk er Han – og vide, at sejren kommer med aṣ-ṣabr (tålmodighed), at lettelsen kommer med trængslen, og at sandelig, med trængsel kommer lindring.
Niende lektion: al-Anṣār (hjælperne) og den første og den anden Bayʿat al-ʿAqabah (troskabsløfte ved al-ʿAqabah).
Mødet med al-Anṣār: I det ellevte år efter profetskaldets begyndelse mødte Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – en gruppe fra al-Anṣār (folkene fra Madīnah) ved al-ʿAqabah i Minā nær Makkah. Han satte sig sammen med dem og kaldte dem til Islām, hvorefter de besvarede hans kald og troede på ham. Da de vendte tilbage til Madīnah, overbragte de nyheden om ham og hans kald til deres folk, indtil Islām spredte sig iblandt dem, og der ikke var et eneste af al-Anṣārs huse, hvor Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – ikke blev omtalt.
Den første Bayʿat al-ʿAqabah (det første troskabsløfte ved al-ʿAqabah): I det tolvte år af al-Baʿthah (Profetens sendelse) kom en delegation fra al-Aws og al-Khazradj (al-Anṣār), og de aflagde troskabsløfte til Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – ved Den første Bayʿat al-ʿAqabah. Han lærte dem Islām og kaldte dem til at aflægge troskabsløfte til ham, hvorefter de aflagde troskab på, at de ikke skulle sætte noget ved siden af Allāh, ikke stjæle, ikke begå utugt, ikke dræbe deres børn, ikke fremsætte en falsk beskyldning, som de opdigtede mellem deres hænder og fødder, og ikke være ulydige mod Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – i al-Maʿrūf (det retmæssige og passende).
Derefter tydeliggjorde han gengældelsen for dem og sagde: "Den af jer, der opfylder dette, hans belønning påhviler Allāh. Og den, der begår noget af dette og bliver straffet i denne verden, da er det en soning for ham. Og den, der begår noget af dette, hvorefter Allāh skjuler det for ham, da overlades hans sag til Allāh; hvis Han vil, tilgiver Han ham, og hvis Han vil, straffer Han ham." [Overleveret af al-Bukhārī og Muslim].
Den første ambassadør i Islām: Efter at Bayʿah (troskabsløftet) var fuldendt, og pilgrimsfærdssæsonen var afsluttet, sendte Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sammen med dem, der havde aflagt troskabsløftet, den første ambassadør i Islām, for at undervise de nye muslimer i Madīnah i Islāms forskrifter og give dem en dybere forståelse af religionen. Til denne opgave udvalgte han en ung mand blandt Islāms unge fra de allerførste forløbere, nemlig Muṣʿab Ibn ʿUmayr – må Allāh være tilfreds med ham.
Den anden Bayʿat al-ʿAqabah (det andet troskabsløfte ved al-ʿAqabah): I det trettende år af al-Baʿthah (Profetens sendelse) drog en større delegation ud for at møde Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham –, og de aflagde troskabsløfte til ham ved Den anden Bayʿat al-ʿAqabah om at beskytte og støtte ham, hvis han foretog hijrah til dem, og om at beskytte ham mod det, som de beskyttede sig selv, deres familier og deres børn imod.
Den store gevinst: al-Anṣār spurgte Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham: "Hvad tilkommer der os, hvis vi opfylder denne Bayʿah (troskabsløftet), O Allāhs Sendebud?" Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – svarede dem med ét ord: "Jer tilkommer paradiset." Så aflagde de troskabsløfte til ham med al oprigtighed og glæde.
Centrale lærdomme:
1 – Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – vedholdende præsentation af Islām for alle, uden træthed og uden at miste modet, er et stort forbillede for dem, der kalder til Allāh; for standhaftighed og overbevisning er nøglen til succes.
2 – Al-Anṣārs dyder: Folkene fra Madīnahs høje status træder tydeligt frem i deres hurtige besvarelse af sandheden og deres iver efter at udbrede Islām blandt deres slægtninge og naboer, indtil det gode bredte sig i deres hjem.
3 – Bayʿatā al-ʿAqabah (de to troskabsløfter ved al-ʿAqabah) var grundstenen i etableringen af den islamiske stat, idet de indeholdt løftet om lydighed, beskyttelsen af Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – og støtte til hans religion.
4 – Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – lovede ikke al-Anṣār embeder eller rigdomme til gengæld for deres støtte til ham, men lovede dem paradiset, for at lære os, at den sande gevinst for den troende er Allāhs velbehag og Hans evige salighed..
5 – Al-Anṣār – må Allāh være tilfreds med dem – aflagde Bayʿah (troskabsløfte) til Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – om at ofre deres liv og deres rigdomme af kærlighed til Allāh og Hans Sendebud. Derved fortjente de, at deres belønning blev paradiset.
6 – Nyttig viden: Al-ʿAqabah er et område i Minā nær Makkah, som Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – udvalgte til at mødes med al-Anṣār i hemmelighed, fordi det var et afskærmet sted mellem bjergene, langt fra Qurayshs blikke.
Tiende lektion: Den profetiske Hidjrah (udvandring) til Madīnah.
Og det er den skelsættende historiske rejse, som ændrede historiens gang, og med den begyndte fasen med opbygningen af den islamiske stat:
Tilladelsen til al-Hidjrah og begyndelsen på afrejsen: Da den anden Bayʿat al-ʿAqabah var fuldbyrdet, og Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – havde forvisset sig om støtten fra folkene i Madīnah, gav han sine ledsagere tilladelse til at foretage al-Hidjrah, så de kunne være i sikkerhed og tryghed. Derefter drog ledsagerne ud i håb om det, som er hos Allāh. De forlod deres hjem, deres rigdomme og deres familier og drog afsted i spredte grupper, skjult for Qurayshs øjne; nogle til fods og andre ridende. Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – forblev i Makkah og afventede, at hans Herre gav ham tilladelse til at drage ud. Sammen med ham var hans ledsager Abū Bakr og ʿAlī Ibn Abī Ṭālib – må Allāh være tilfreds med dem begge.
Sammensværgelsen i Dār an-Nadwah og Allāhs beskyttelse af Sin profet: Da Quraysh så, at Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – ledsagere var blevet beskyttet og styrket i Madīnah, frygtede de udbredelsen af hans religion. Derfor samledes deres ledende vantro i Dār an-Nadwah for at rådslå, og de blev enige om at dræbe Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – ved, at én mand fra hver stamme skulle tildele ham et fælles dødeligt slag, så hans blodhævn ville blive fordelt mellem stammerne. Men Allāh, Den Ophøjede, underrettede Sin profet om deres rænker og gav ham tilladelse til al-Hidjrah. Derefter beordrede Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – ʿAlī Ibn Abī Ṭālib – må Allāh være tilfreds med ham – til at sove i hans seng, for at få de vantro til at tro, at han stadig befandt sig i huset, og for at tilbagelevere de betroede ejendele til deres rette ejere. Derefter gik han – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – ud iblandt dem, mens de ikke så ham, fordi Allāh havde blindet deres syn.
I Thawr-hulen og den guddommelige ledsagelse: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – drog afsted sammen med sin ledsager, Abū Bakr aṣ-Ṣiddīq – må Allāh være tilfreds med ham – og de begav sig mod Thawr-hulen for at skjule sig deri. De opholdt sig der i tre dage. I mellemtiden gjorde Quraysh enhver indsats for at finde dem og udlovede en stor belønning (hundrede kameler) til den, der dræbte dem eller bragte dem tilbage. Da polyteisterne stod ved hulens indgang, frygtede Abū Bakr for Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – liv og sagde: "Hvis en af dem blot kiggede under sine fødder, ville han have set os." Så beroligede Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – ham med urokkelig vished og sagde: "O Abū Bakr! Hvad tænker du om to, hvis tredje er Allāh?" Så afvendte Allāh al-mushrikīn (afgudsdyrkerne) fra dem, selv om de var ganske tæt på.
Opførelsen af Qubāʾ-moskeen og ankomsten til Madīnah: Efter at have forladt hulen fulgte Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – en vej langt fra de vantros øjne, indtil han nåede området Qubāʾ. Der opførte han den første moské i Islām, nemlig Qubāʾ-moskeen. Efter nogle dage begav han sig videre til Madīnah, hvor dens indbyggere tog imod ham med ubeskrivelig glæde og fryd, og husene genlød af Takbīr (Allāhu akbar) og Taḥmīd (al-ḥamdu lillāh) i glæde over hans ædle ankomst.
Grundlæggelsen af den islamiske stat og lovgivningen om al-djihād: Så snart Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – havde bosat sig i Madīnah, begyndte han at opføre Profetens Moské, for at den skulle være statens hovedkvarter. Han etablerede broderskab mellem al-Muhādjirīn (udvandrerne) og al-Anṣār (hjælperne), så de kunne blive én hånd. Da situationen havde stabiliseret sig, og muslimerne havde opnået styrke og beskyttelse, gav Allāh dem tilladelse til al-djihād (at kæmpe på Hans vej) for at afværge uretfærdighed. Så åbenbarede Allāh Sit ord: 39. "Tilladelse [til at kæmpe] er givet til dem, der bliver bekæmpet, fordi de er blevet forurettet. Og Allāh er sandelig mægtig nok til at give dem sejr." [Sūrah al-Ḥadjdj:22:39].
Centrale lærdomme:
1 – Opofrelsens storhed: Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – og hans ledsageres al-Hidjrah (udvandring) samt deres forladelse af deres hjemlande og rigdomme var udelukkende for Allāhs – ophøjet er Han – skyld. Dette lærer os, at religionen er mere værdifuld end alt andet.
2 – Abū Bakr aṣ-Ṣiddīqs fortræffelighed: Idet han opnåede æren af at ledsage Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – på den største rejse, og bekræftelsen af hans høje status som det menneske, der stod Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – nærmest.
3 – At Allāh – ophøjet er Han – Selv påtog Sig at beskytte Sin profet – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – og afværgede de vantros list fra ham. Den, som Allāh er med, kan ingen overvinde.
4 – Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – tillid til sin Herre manifesterede sig i de sværeste øjeblikke inde i hulen. Dette lærer os, at lettelsen kommer med tålmodighed og urokkelig vished om Allāhs særlige støtte, beskyttelse og bistand.
5 – Al-Anṣārs fortræffelighed: Hvordan Madīnahs indbyggeres kærlighed til Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – og deres glæde over ham kom til udtryk, hvilket afslørede deres ædle karakter, og hvordan de oprigtigt støttede Allāh – ophøjet er Han – og Hans Sendebud.
6 – Djihād blev foreskrevet på det rette tidspunkt efter statens etablering og efter, at muslimerne havde opnået evnen dertil. Dette er en del af Allāhs barmhjertighed og Hans visdom i at drage omsorg for muslimernes forhold.
7 – Moskeens vigtighed i muslimernes liv: På grund af moskeens status og vigtighed i muslimernes liv var det første, Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – gjorde, mens han var på vej til Madīnah, at opføre Qubāʾ-moskeen. Derefter, da han var kommet ind i Madīnah, opførte han al-Masdjid an-Nabawī (Profetens Moské) på det sted, hvor den ligger den dag i dag.
Ellevte lektion: Begyndelsen på al-Djihād i Allāhs sag – ophøjet er Han – og Det store Slag ved Badr:
Begyndelsen på felttogene og ekspeditionerne:
Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – drog på enogtyve felttog. Det første var Felttoget til al-Abwāʾ (Waddān) i det andet år efter al-Hidjrah, og det sidste var Felttoget til Tabūk (al-ʿUsrah) i Radjab i det niende år efter al-Hidjrah. Han plejede også at udsende ekspeditioner.
Et felttog: betyder, at Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – selv drog ud og ledte muslimerne, uanset om der fandt kamp sted eller ej.
En sariyyah (militærekspedition): betyder, at Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – ikke selv drog ud på den. Der kunne forekomme kamp under den, eller der kunne ikke forekomme kamp, og som oftest var antallet af deltagere lille.
Det store Slag ved Badr i det andet år efter al-Hidjrah (udvandringen):
Årsagen til dette felttog var, at Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – fik meddelelse om, at en stor karavane tilhørende Quraysh var på vej fra ash-Shām med store rigdomme. Han opfordrede derfor folk til at opsnappe den og drog ud med tre hundrede og nogle og ti mænd som en straf mod Quraysh, fordi de havde fordrevet al-Muhādjirīn (udvandrerne) fra deres by, taget deres huse og ejendomme i besiddelse og plyndret deres rigdomme. Da nyheden nåede Quraysh, samlede de et tusinde tre hundrede krigere eller flere. Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – rådførte sig med sine ledsagere, og de besluttede sig for konfrontationen. Krigen fandt sted i måneden Ramaḍān, hvor Islāms hær og fornægtelsens hær mødtes, og kampen blev intens. Da skænkede Allāh Sin profet en storslået og afgørende sejr. Fjorten mænd blandt muslimerne opnåede martyrdøden, mens halvfjerds af fornægterne blev dræbt og halvfjerds blev taget til fange. De fleste af dem var blandt Qurayshs ledende fornægtere og deres høvdinge. Således gav Allāh Islām og muslimerne ære, og Han ydmygede shirk (at tillægge nogen eller noget noget, som udelukkende tilkommer Allāh) og al-mushrikīn (afgudsdyrkerne). Al lovprisning tilkommer Allāh, alverdens Herre.
Centrale lærdomme:
1 - Legitimiteten af djihād i Allāhs sag – ophøjet er Han – for at ophøje Allāhs ord, udbrede Islām, etablere retfærdighed og udrydde undertrykkelse og uret.
2 - Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – er lederen, forbilledet, den modige og det gode eksempel; han drager selv ud for at bekæmpe fornægterne.
3 - Legitimiteten af at tilegne sig ejendom tilhørende de krigsførende Kuffār (fornægtere), afskære Qurayshs handelsrute og svække dem økonomisk. Dette var hovedårsagen til Det store Slag ved Badr.
4 - Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – rådslagning med sine ledsagere om udrykningen og konfrontationen. Heri ligger legitimiteten af shūrā (rådslagning) i alle anliggender, særligt de vigtige.
5 - Allāh giver den lille troende gruppe sejr over den store vantro gruppe, ligesom Han gav Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – og hans ledsagere sejr over Qurayshs fornægtere, selvom deres antal var mange gange større end muslimernes.
6 - Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – og hans ledsageres mod, for de stod over for en fjende, hvis antal og udrustning var mange gange større end deres egen.
7 - Allāh er Den, der giver ære til, hvem Han vil, og ydmyger, hvem Han vil. For Han gav sandelig Islāms folk ære ved Badr og ydmygede afgudsdyrkerne.
8 – Nogle af visdommene bag foreskrivelsen af djihād i Allāhs sag:
a) At kalde menneskene til Islām og føre dem ud fra tilbedelsen af tjenerne til tilbedelsen af tjenernes Herre. Allāh – ophøjet er Han – siger: 193. ”Og bekæmp dem, indtil der ikke længere er fitnah (fornægtelse, afgudsdyrkelse og forhindring for folk i at følge islām), og ad-dīn (religionen) tilhører Allāh [alene]. Men hvis de afstår, da lad der ikke være fjendskab, undtagen mod aẓ-ẓālimīn (de uretfærdige).” [Sūrah al-Baqarah:2:193].
b) At afvise angreb på muslimerne. Allāh – ophøjet er Han – siger: 190. ”Og kæmp i Allāhs sag mod dem, der kæmper imod jer – men overskrid ikke grænserne. Sandelig elsker Allāh ikke dem, der overskrider grænserne.” [Sūrah al-Baqarah:2:190].
Tolvte lektion: Slaget ved Uḥud og tiden derefter:
Og det er det felttog, hvori de store lærdomme om lydighed kom til udtryk, og hvori Ledsagernes sande kærlighed til deres Profet – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – og deres villighed til at ofre deres liv kom til syne.
Årsagerne til felttoget og forberedelsen dertil: Slaget ved Uḥud i det tredje år efter al-Hidjrah havde flere årsager; den vigtigste var afgudsdyrkernes ønske om at hævne deres dræbte og deres nederlag ved Badr. Derfor samlede Quraysh tre tusinde krigere under ledelse af Abū Sufyān. Som modsvar drog Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – ud med tusind af sine ledsagere for at møde dem. Mens hæren var på vej, vendte hyklernes leder, ʿAbdullāh bin Ubayy bin Salūl, tilbage med en tredjedel af hæren, og de deltog ikke i kampen.
Slagets begivenheder og ulydighedens skæbnesvangre konsekvens: De to hære mødtes ved Uḥud, og et voldsomt slag udspillede sig, hvor afgudsdyrkerne i begyndelsen blev besejret. Derefter steg nogle af de muslimske bueskytter ned fra bjerget, selvom Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – havde befalet dem ikke at stige ned, uanset omstændighederne. På grund af bueskytternes ulydighed mod denne befaling omringede fornægternes hær muslimerne, og et stort antal muslimer opnåede martyrdøden. Allāh – ophøjet er Han – siger: 152. "Og Allāh har sandelig opfyldt sit løfte til jer, da I med Hans tilladelse dræbte dem [der er jeres fjender], indtil I viste svaghed og stredes om sagen, og I var ulydige, efter at Han havde vist jer, hvad I elsker . Blandt jer er der nogle, der søger [denne] verden, og blandt jer er der nogle, der søger det hinsidige. Derefter vendte Han jer fra dem [besejrede] for at prøve jer. Og sandelig har Han tilgivet jer. Og Allāh er allernådigst mod de troende." [Sūrah Āl ‘Imrān:3:152].
Prøvelsens alvor og Ledsagernes ofre: Slaget ved Uḥud var et af de sværeste felttog, som Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – gennemgik. Her blev en af hans fortænder knækket, og to ringe fra hans ringbrynjehætte – en beskyttelse til hovedet – trængte ind i hans ædle ansigt. Situationen blev yderst alvorlig for ham, men Allāh – ophøjet er Han – beskyttede ham. I slaget opnåede halvfjerds af Ledsagerne – må Allāh være tilfreds med dem – martyrdøden. Blandt dem var martyrernes leder, Ḥamzah Ibn ʿAbdul-Muṭṭalib, Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – onkel. Her kom Ledsagernes sande kærlighed til deres Profet – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – til syne, idet de ofrede deres liv for at beskytte ham. Efter slagets afslutning og begravelsen af martyrerne vendte Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – og hans ledsagere tilbage til Madīnah.
Og blandt situationerne var, at Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – stod og så ud over martyrerne fra Uḥud, hvorefter han græd over dem og sagde: "Jeg er vidne om disse på opstandelsens dag." Og han befalede, at de skulle begraves i deres blod og deres tøj uden at blive vasket. Han lod to mænd blive begravet i samme grav og gav forrang til den af dem, der havde memoreret mest af Koranen, for at ophøje deres rang. Dernæst tilså han de levende, tørrede deres sår og styrkede deres mod. Han roste Umm ʿUmārahs og hendes families tapperhed og bad om, at de måtte få hans selskab i paradiset, på grund af den store standhaftighed og det forsvar af ham, som han havde været vidne til. Da de var færdige med begravelsen, lod han alle sine ledsagere stille sig op bag ham, hvorefter de lovpriste Allāh og priste Ham, idet de underkastede sig Hans befaling og takkede Ham for velsignelsen af tålmodighed og djihād i Allāhs sag.
Felttoget ved Ḥamrāʾ al-Asad: Dette felttog fandt sted blot én dag efter Uḥud, og årsagen dertil var, at Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – fik meddelelse om, at Abū Sufyān bin Ḥarb ønskede at vende tilbage med Quraysh til Madīnah for at udrydde dem, der var tilbage af Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – ledsagere. Da befalede Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – folket at drage ud og fastsatte som betingelse, at ingen måtte drage ud sammen med ham, undtagen dem, der havde deltaget i kampen på dagen for Uḥud. Så drog de ud på trods af deres sår. Da Abū Sufyān hørte om dem, blev han bange og vendte tilbage til Makkah med dem, der var sammen med ham.
Centrale lærdomme:
1 - De dårlige konsekvenser af synder og overtrædelser: Den ulydighed mod Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – som bueskytterne begik, medførte stor og alvorlig skade for muslimerne.
2 - Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – status og mod: For han – velsignelser og fred være over ham – kæmpede personligt og blev såret i Allāhs sag.
3 - Ledsagernes fortrin – må Allāh være tilfreds med dem – og deres selvopofrelse i Allāhs sag samt deres beskyttelse af Hans Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham.
4 - At skelne den troende fra hykleren: For hykleriets folk vendte tilbage og deltog ikke i felttoget ved Uḥud. I spidsen for dem var Ibn Salūl, munāfiqūns (hyklerne) leder.
5 - Virkningen af Ledsagernes opofrelser: Havde det ikke været for Allāh og dernæst deres opofrelser – må Allāh være tilfreds med dem – ville Islām ikke være nået frem til nogen. Allāh gjorde dem nemlig til midlet. Imām Ibn al-Qayyim – må Allāh være ham barmhjertig – sagde:
"De er Profetens følgere og hans parti. Havde det ikke været for dem, ville der ikke have været en eneste muslim på jorden."
6 - Ledsagernes udmarch til Ḥamrāʾ al-Asad med deres blødende sår blot én dag efter Slaget ved Uḥud. Deres imødekommelse af Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – var det største bevis på troens styrke og den høje beslutsomhed, som smerterne ikke kan overvinde.
Trettende lektion: Slaget ved al-Khandaq (al-Aḥzāb) i det femte år efter al-Hidjrah:
Begivenhederne i dette slag begyndte, da jøderne brød den pagt, de havde indgået med Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – og opildnede de forskellige arabiske stammer samt samlede dem til et angreb på Madīnah med det formål at tilintetgøre muslimerne og deres nydannede stat. Således samledes en enorm hær fra afgudsdyrkernes stammer, som talte ti tusinde krigere under ledelse af Abū Sufyān bin Ḥarb, mens Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – hær kun talte tre tusinde krigere.
Da Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – fik kendskab til deres ankomst, rådførte han sig med sine ledsagere. Da rådede den ædle ledsager Salmān al-Fārisī – må Allāh være tilfreds med ham – ham til at grave en "skyttegrav" rundt om Madīnah, så den kunne udgøre en uigennemtrængelig barriere, der beskyttede den mod fjendernes indtrængen. Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – fandt hans forslag godt og befalede, at det skulle udføres. Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – nøjedes ikke blot med at give anvisninger, men satte de smukkeste eksempler på ydmyghed og var et sandt forbillede ved selv aktivt at deltage sammen med ledsagerne i udgravningen af skyttegraven og dele deres strabadser.
Al-Aḥzāb (de allierede) strømmede til Madīnah og belejrede byen, indtil nøden blev meget alvorlig for muslimerne på grund af den langvarige belejring, og frygt og intens sult ramte dem samtidig. Koranen skildrede denne vanskelige situation med Allāhs – ophøjet er Han – ord: 10. "[Husk], da de kom til jer fra oven og fra under jer, og da øjnene blev urolige, og hjerterne nåede halsene, og I tænkte om Allāh [forskellige vildfarne] tanker. 11. "Dér [ved den lejlighed] blev de troende sat på en prøve og blev rystet med en voldsom rystelse." [Sūrah al-Aḥzāb:33:10-11].
Midt i denne krise viste Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – mirakler sig. Allāh velsignede den lille mængde mad, indtil hele hæren blev mæt, og han gav sine ledsagere det glædelige budskab om erobringen af Persien og Romerriget på trods af den trange situation for at styrke deres beslutsomhed. Da situationen blev meget alvorlig, vendte Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sig til sin Herre med oprigtig bøn om at bringe muslimerne lettelse. Da besvarede Allāh hans bøn og sendte en voldsom vind mod al-Aḥzābs hære, som rev deres telte op, og Han sendte engle ned, der kastede rædsel i deres hjerter. Således blev deres enhed splittet, og de drog skuffede bort, mens sikkerheden vendte tilbage til Madīnah. Allāh – ophøjet er Han – siger: 9. "O I som tror! Husk Allāhs velgerning over jer, da [fornægternes] styrker kom imod jer. Og Vi sendte en vind over dem og styrker [af engle], I ikke kunne se. Og Allāh er evigt seende alt, hvad I foretager jer." [Sūrah al-Aḥzāb:33: 9].
Og Allāh – ophøjet og fri for enhver ufuldkommenhed er Han – siger: 25. "Og Allāh drev fornægterne tilbage med al deres raseri. De opnåede intet godt. Og Allāh var tilstrækkelig for de troende under slaget. Og Allāh er evig stærk, mægtig." [Sūrah al-Aḥzāb:33:25].
Centrale lærdomme:
1 - At Islāms fjender kan slutte sig sammen på trods af forskellene i deres trosopfattelser for at bekæmpe muslimerne. Dette er en af Allāhs love i Hans skaberværk om den vedvarende kamp mellem sandheden og falskheden, hvilket nødvendiggør vedvarende årvågenhed og god forberedelse.
2 - Felttoget fremhæver Salmān al-Fārisīs fortrin – må Allāh være tilfreds med ham – og betydningen af rådslagning i Islām.
Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – deltagelse i strabadserne sammen med sine ledsagere bekræfter, at den succesfulde leder er den, som tager initiativ til arbejdet, er ydmyg over for dem, han leder, og er et godt forbillede for dem.
4 - Gravningen af skyttegraven lærer os nødvendigheden af at yde enhver mulig indsats, anvende de tilgængelige lovlige midler og tage de nødvendige midler i brug, samtidig med at man samarbejder om godhed og gudsbevidsthed.
5 - Vigtigheden af vished og tålmodighed; for Ledsagerne udviste stor standhaftighed på trods af belejringen, og sejren blev de tålmodiges ledsager – dem, som havde vished om Allāhs løfte. Allāh – ophøjet er Han – siger: 23. "Blandt de troende er der mænd, der var sandfærdige mod det, de havde indgået pagt med Allāh om. Så nogle af dem har fuldbyrdet deres løfte [ved at ofre deres liv i Allāhs sag], og nogle af dem venter [stadig]. Og de ændrede ikke [deres forpligtelse] det mindste." [Sūrah al-Aḥzāb:33:23].
6 - Allāhs mildhed mod sine tjenere, idet Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – i de sværeste tider gav sine ledsagere det glædelige budskab om de kommende erobringer.
7 - Duʿāʾ (påkaldelse) er nøglen til sejr, for slagets magtbalance ændrede sig ved Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – oprigtige søgen af tilflugt hos sin Herre. Heri ligger betydningen af duʿāʾ (påkaldelse).
8 - Sejren er fra Allāh: Uanset hvor stor fjendernes styrke og hvor talrige de er, så er Allāh Den Stærke, Den Almægtige, som giver sine tjenere sejr.
Fjortende lektion: Fredstraktaten ved al-Ḥudaybiyyah, felttoget ved Khaybar og ʿUmrat al-Qaḍāʾ (den åbenlyse sejr).
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – så i sin drøm, at han og hans ledsagere gik ind i al-Masjid al-Ḥarām (Den Hellig Moské) i sikkerhed, med barberede hoveder og kortklippet hår. Og profeternes drømme er åbenbaring, så han fortalte det til sine ledsagere, og de tog imod det som et glædeligt varsel.
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – drog ud i Dhū al-Qaʿdah i det sjette år efter al-Hidjrah sammen med omkring et tusind fire hundrede af al-Muhādjirūn og al-Anṣār. De førte offerdyrene med sig af ærbødighed for Huset og bar kun den rejsendes våben (sværd i skederne) for at bekræfte over for Quraysh, at de kom som ʿumrah-pilgrimme og ikke som krigere.
Qurayshs forhindring og Bayʿat ar-Riḍwān: Da Quraysh erfarede om deres fremrykning, besluttede de at standse dem med magt og slog lejr ved "Dhū Ṭuwā". Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – ændrede da sin rute, indtil han slog lejr ved al-Ḥudaybiyyah. Dér fandt en længere udveksling af budbringere sted, hvorunder Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sendte ʿUthmān Ibn ʿAffān – må Allāh være tilfreds med ham – for at forhandle med dem. Da rygtet om hans drab spredtes, kaldte Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sine ledsagere til at aflægge troskab på ikke at flygte fra kampen. De aflagde således troskab til ham under as-Samurah-træet, og dette er Bayʿat ar-Riḍwān (Riḍwān-troskabseden), om hvilken Allāh åbenbarede: "Sandelig, Allāh var tilfreds med de troende, da de sværgede troskab til dig under træet...” [Sūrah al-Fatḥ:48:18].
Forligets punkter: Suhayl bin ʿAmr ankom som Qurayshs udsending, og der blev indgået et forlig, som indeholdt punkter, der tilsyneladende var vanskelige. Blandt dem var: at indstille krigen i ti år, at muslimerne skulle vende tilbage dette år uden at udføre ʿumrah [den lille valfart], på betingelse af, at de kunne vende tilbage det følgende år for at udføre deres ʿumrah og opholde sig i Makkah i kun tre dage, samt at enhver fra Quraysh, der kom til Muḥammad – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – uden tilladelse fra sin walī [værge], skulle sendes tilbage til dem. På trods af nogle af Ledsagernes utilfredshed med disse punkter stadfæstede Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – dem i lydighed mod sin Herres befaling. Han slagtede sit offerdyr og foretog taḥallul [udtræden af iḥrām (den rituelle valfartstilstand)], hvorefter muslimerne fulgte ham. I forlængelse heraf, mens de var på vej tilbage til al-Madīnah, åbenbarede Allāh – ophøjet er Han – følgende ord: 1. "Sandelig, Vi har skænket dig [O Muḥammad] en åbenbar sejr." 2. "For at Allāh kan tilgive dig dine tidligere og fremtidige fejl og fuldende Sin velgerning over dig og retlede dig til den rette vej." 3. "Og Allāh vil give dig en mægtig sejr." [Sūrah al-Fatḥ:48:1-3]
Felttoget ved Khaybar (fredsaftalens umiddelbare frugt): En af de største frugter af fredsaftalen var stabiliseringen af den sydlige front med Quraysh og sikringen af al-Madīnahs bageste front. Så begav Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sig i Muḥarram i det syvende år efter al-Hidjrah mod den nordlige front, som var jøderne i Khaybars højborg, og som havde anstiftet al-Aḥzāb og smedet sammensværgelser mod muslimerne. Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – tillod kun dem, der havde været til stede ved al-Ḥudaybiyyah (folkene fra Bayʿat ar-Riḍwān), at drage ud sammen med ham som en belønning til dem. Muslimerne belejrede Khaybars uindtagelige fæstninger den ene efter den anden, og Allāh åbnede fæstningerne for dem og kastede rædsel i jødernes hjerter. Da bad de om et forlig for at skåne deres blod mod at overlade deres ejendomme og jorde til muslimerne, på betingelse af at de dyrkede dem og fik halvdelen af udbyttet. Dermed blev Allāhs glædelige budskab om sejren opfyldt med det fremskyndede "meget krigsbytte".
ʿUmrat al-Qaḍāʾ (drømmens opfyldelse): Og i det følgende år (Dhū al-Qaʿdah i det syvende år efter al-Hidjrah) drog Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – ud sammen med sine Ledsagere, som havde været til stede ved al-Ḥudaybiyyah, for at fuldføre deres ʿumrah, som de var blevet forhindret i. Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – trådte ind i Makkah, mens han fremsagde talbiyah (pilgrimmens lovprisende påkaldelse), og muslimerne omkring ham udtalte tahlīl (Lā ilāha illā Allāh) og takbīr (Allāhu Akbar). De udførte deres ritualer i sikkerhed og tryghed, og Quraysh drog op i bjergene for at betragte dem med ærefrygt og beundring. Således blev denne ʿumrah en bekræftelse af Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – drøm, og den blev kendt som "ʿUmrat al-Qaḍāʾ" eller "ʿUmrat al-Qaḍiyyah".
1- Denne fredsaftale gjorde det muligt for muslimerne at udbrede deres daʿwah (kaldet til Islām) i sikkerhed, og derfor trådte folk ind i Allāhs religion i mange gange større antal end før. Derfor skete sejren ikke altid med sværdet.
2 - Felttoget beviste, at sand succes ligger i at følge Allāhs og Hans Sendebuds – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – befaling, selv når visdommen bag den endnu ikke er åbenlys for forstanden i begyndelsen, som det var tilfældet med fredsaftalens betingelser.
3 - Troskabsløftets folks status: Ledsagerne opnåede en stor ære, idet Allāh var tilfreds med dem, og dette troskabsløfte blev kaldt "Bayʿat ar-Riḍwān". Det er et guddommeligt vidnesbyrd fra over de syv himle om sandfærdigheden af deres tro.
4 - Lovligheden af muʿāhadāt (traktater): Det er tilladt for muslimer at indgå en ṣulḥ (fredsaftale) med fjenden, hvis der er en maṣlaḥah (legitim gavn eller interesse) deri. Dette hører under visdom og as-siyāsah ash-sharʿiyyah (islamisk retspolitik).
5 - Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – tilbagevenden under "ʿUmrat al-Qaḍāʾ" i det følgende år beviste sandheden af hans drømmesyn, knækkede Qurayshs hovmod og manifesterede Islāms ære og styrke i hjertet af Makkah.
6 - Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – satte de mest fremragende eksempler på at overholde pagter og bindende aftaler samt være tro mod dem. Dette fik folk til at elske Islāms karaktertræk og dets religion.
7 - Velsignelsen ved at efterleve Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – befalinger: Som vi nævnte under felttoget ved Uḥud, har ulydighed en ulykkesbringende virkning, som kan bringe nederlag over muslimerne, når de møder deres fjender. På samme måde er der en velsignelse ved lydighed mod Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – og efterlevelsen af hans befalinger, som bringer muslimerne sejr. Allāh – ophøjet er Han – siger: ”...Og hvis I adlyder ham, vil I blive retledet...” [Sūrah an-Nūr:24:54].
Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – breve til kongerne og fyrsterne efter fredsaftalen ved al-Ḥudaybiyyah
Da fredstraktaten ved al-Ḥudaybiyyah var blevet fastlagt, og krigen havde lagt sine byrder fra sig, var Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sikret mod Quraysh. Han vendte derefter sin opmærksomhed mod at fuldende daʿwahs (indkaldelsen til Islām) universelle rækkevidde og udbrede den over hele jorden. Derfor traf han den faste beslutning at sende breve til jordens konger samt de arabiske og ikke-arabiske fyrster for at kalde dem til Islām. Af omsorg for sin ummah (det muslimske fællesskab) og som udtryk for sin gode planlægning lod han – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – fremstille en seglring af sølv med indgraveringen: "Muḥammad, Allāhs Sendebud", så brevene kunne forsegles med den, eftersom det var kongernes faste skik og krav, at de ikke læste et brev, medmindre det var forseglet. Derefter udvalgte han blandt de bedste af sine Ledsagere – må Allāh være tilfreds med dem – sendebud, som forenede veltalenhed, hjertets styrke og sund dømmekraft, til at udføre dette store tillidshverv.
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sendte Diḥyah Ibn Khalīfah al-Kalbī – må Allāh være tilfreds med ham – til Herakleios, romernes overhoved, ʿAbdullāh Ibn Ḥudhāfah as-Sahmī – må Allāh være tilfreds med ham – til Khosrau, persernes konge, ʿAmr Ibn Umayyah aḍ-Ḍamrī – må Allāh være tilfreds med ham – til Negus, Abessiniens konge, og Ḥāṭib Ibn Abī Baltaʿah – må Allāh være tilfreds med ham – til Muqawqis, kopternes overhoved i Egypten. Han sendte ligeledes breve til fyrsterne i ash-Shām og al-Yamāmah, såsom al-Ḥārith Ibn Abī Shimr al-Ghassānī og Hawdhah Ibn ʿAlī al-Ḥanafī. Så drog disse velsignede sendebud afsted med vejledningens breve, som i deres indhold bar Islāms daʿwah (indkaldelsen til Islām) og den vise henvendelse, der taler til forstanden og hjertet, kalder dem til et fælles ord, at de ikke skal tilbede andre end Allāh, og advarer dem mod følgerne af at afholde deres folk fra sandhedens og hidāyahs (retledningens) lys.
Kongernes holdninger til disse ærefulde breve og skrivelser var forskellige. Blandt dem var der nogle, hvis hjerter blev blødgjort, og hvis svar var velvillige, såsom al-Muqawqis, an-Nadjāshī (Negus) og Hiraql (Herakleios), som forhørte sig om Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – egenskaber hos Abū Sufyān og blev overbevist om sandheden af hans profetskab, selvom hans kongedømme forhindrede ham i at følge sandheden. Og blandt dem var der nogle, som handlede tyrannisk og hovmodigt og sønderrev hans brev, såsom Kisrā (Khosrau). Derfor bad Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – imod ham, at hans kongerige måtte blive sønderrevet fuldstændigt. Allāh besvarede hans bøn, og hans kongerige ophørte hurtigt. Gennem disse breve nåede Islāms daʿwah (indkaldelsen til Islām) frem til jordens konger og ledere, og de store kongeriger fik kendskab til den sande religion. Dette skridt udgjorde begyndelsen på den universelle fase i udbredelsen af Islām og på, at den overskred Den Arabiske Halvøs grænser og nåede ud til resten af verdens lande.
Centrale lærdomme:
8 - Et afgørende bevis på, at det muḥammadanske budskab er et universelt og altomfattende budskab for arabere og ikke-arabere, og ikke er begrænset til befolkningen på Den Arabiske Halvø, som en bekræftelse af Allāhs – ophøjet er Han – ord: "Og Vi har kun sendt dig [O Muḥammad] til hele menneskeheden..." [Sūrah Sabaʾ:34:28].
9 - Anvendelsen af as-siyāsah ash-sharʿiyyah (islamisk retspolitik): Dette kommer til udtryk i den gode udnyttelse af perioder med fred og våbenhvile til at udbrede religionen og daʿwah (indkaldelsen til Islām). Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – udnyttede fredsaftalen ved al-Ḥudaybiyyah og den indre sikkerhed, den medførte, for helt at kunne hellige sig at henvende sig til og kalde jordens konger og ledere til Islām.
10 - Tilladelsen til at tage hensyn til staternes skikke og sædvaner i korrespondance og kommunikation, så længe de ikke strider mod sharīʿah. Dette bevises ved, at han – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – tog en seglring i brug, da han fik at vide, at de ikke læser et brev, medmindre det er forseglet. Dette var for at lette, at beviset nåede frem, og at daʿwah (kaldet til Islām) kunne nå ud.
Femtende lektion: Felttoget ved indtagelsen af Makkah i det ottende år efter al-Hidjrah:
Den største indtagelse: Dette er den største og velsignede indtagelse – indtagelsen af Makkah; dagen, hvor Allāh gav Sin religion ære, gav Sit Sendebud sejr og rensede Sin hellige by og Sit ældgamle Hus for shirk (at tillægge nogen eller noget, som kun tilkommer Allāh).
Forberedelsen af hæren: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – forberedte sig til felttoget og beordrede sine ledsagere – må Allāh være tilfreds med dem – til at gøre sig klar. Derefter drog Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – afsted sammen med sine ledsagere i en styrke på ti tusinde krigere, indtil de nåede områderne omkring Makkah. Da Abū Sufyān så den muslimske hærs styrke og dens antal, som var nået op på ti tusinde krigere, erkendte han fuldt ud, at befolkningen i Makkah ikke havde nogen mulighed for at gå i konfrontation med dem, og han accepterede derfor at overgive sig. Derefter begunstigede Allāh ham med Islām, hvorefter han antog Islām.
Indtræden i Makkah: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – trådte ind i Makkah fra dens øvre del i et majestætisk syn. Han havde bøjet hovedet i ydmyghed, i ærbødig underkastelse over for Allāh og i taknemmelighed over for Ham, omgivet af al-Muhādjirūn og al-Anṣār – må Allāh være tilfreds med dem – som fyldte horisonten.
Rensningen af Kaʿbah: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – gav straks befaling om at knuse afguderne og fjerne billederne, som var inde i Kaʿbahen og omkring den, for at tawḥīd (troen på Allāhs Enhed) skulle være udelukkende viet til Allāh.
Folkets troskabsløfte på dagen for indtagelsen: Efter at Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – havde givet befolkningen i Makkah sikkerhed, kom mange af dem frivilligt til Ṣafā-bjerget og aflagde troskabsløfte til ham på Islām og lydighed, mens andre blev tilbage og flygtede af frygt. Derefter gav Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – også dem sikkerhed, hvorefter de senere omfavnede Islām. Deres indtræden i religionen skete derfor ikke under tvang, men efter en ædel profetisk tilgivelse, hvorved deres hjerter blev forandret.
Indtagelsens virkning: Denne sejr havde en enorm betydning. Efter at Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – havde sejret over Quraysh, som var arabernes overhoved, og den sejr, der fulgte derefter, blev alle fuldt overbeviste om sandheden af hans profetskab. Derefter begyndte delegationerne at komme fra alle steder for at træde ind i Allāhs religion i grupper og flokke.
Centrale lærdomme:
1 - Allāh gjorde indtagelsen af Makkah let for Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – og hans ledsagere – må Allāh være tilfreds med dem – uden behov for kamp. Dette var udelukkende en ren gunst fra Allāh, idet Han skånede deres blod og skænkede dem sejren i sikkerhed.
2 - Karaktertrækket tawāḍuʿ (ydmyghed) ved sejr: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – trådte ind i Makkah i den højeste grad af ydmyghed og underkastelse over for Allāh for at lære os, at al gunst tilhører Allāh alene. Han er Den, der giver sejr, og Den, der yder hjælp. Den troende tiltager derfor i ydmyghed over for sin Herre, uanset hvor stor hans styrke bliver.
3 - Vigtigheden af tawḥīd: Den første handling, som Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – udførte, var at knuse afguderne. Dette bekræfter, at fundamentet for denne religion og dens styrke er tawḥīd (troen på Allāhs Enhed) samt at rense hjerterne og hjemmene for alt, hvad der tilbedes ved siden af Allāh.
4 - De arabiske stammer afventede udfaldet af konflikten. Da de så Allāhs hjælp til Sit Sendebud mod hans folk, fulgte delegationerne den ene efter den anden og erklærede deres Islām. Således blev erobringen af Makkah den nøgle, som åbnede hele Den Arabiske Halvøs hjerter for troen.
5 - Det koraniske glædesbudskab: Allāh forevigede denne mægtige begivenhed i Sin Ædle Bog med Sine ord: 1. "Når Allāhs hjælp kommer [til dig, O Muḥammad] og al-fatḥ [indtagelsen af Makkah]" 2. "Og du ser menneskene træde ind i Allāhs dīn (religion) i flokke." 3. "Udfør da tasbīḥ med din Herres lovprisning, og bed Ham om tilgivelse. Sandelig, Han er evigt modtagende for anger." [Sūrah an-Naṣr:110:1-3].
Sekstende lektion: Felttoget ved Ḥunayn
Årsagen til felttoget: Efter erobringen af Makkah nåede nyhederne Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – om, at Hawāzin-stammerne (folket fra Ṭāʾif) var ved at samle en meget stor hær for at bekæmpe ham. Derfor besluttede Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – at drage ud imod dem dér, hvor de befandt sig, før de selv nåede til Makkah.
De to hæres styrke: Omkring tyve tusind krigere fra Hawāzin-stammen samlede sig, og de drog ud med deres ejendele, kvinder og børn (for at styrke deres eget mod og forhindre sig selv i at flygte). Muslimerne drog derimod ud i en stor hær på tolv tusind krigere, hvoraf to tusind var blandt Makkahs indbyggere, som nyligt havde omfavnet Islām.
Læren om det store antal: Da nogle af muslimerne så deres store antal, sagde de hovmodigt: ”Vi vil ikke blive besejret i dag på grund af et lille antal.” Denne selvbeundring blev begyndelsen på den svære prøvelse.
Den svære overraskelse: Da muslimerne begyndte at drage ind i dalen Ḥunayn, havde Hawāzins krigere lagt baghold for dem. Pludselig angreb de muslimernes hær som én mand og overdængede dem med pile, hvilket førte til, at mange i hæren trak sig tilbage og flygtede på grund af overraskelsen.
Lederens standhaftighed: I dette kritiske øjeblik blev Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – stående på sin plads med sjældent mod. Sammen med ham var et lille antal af al-Muhādjirūn [udvandrerne] og al-Anṣār [hjælperne], blandt dem Abū Bakr, ʿUmar og ʿAlī – må Allāh være tilfreds med dem..
Det profetiske mod: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – stormede frem på sit muldyr mod afgudsdyrkernes hær, mens han råbte med høj røst for at genoprette tilliden i sine ledsageres hjerter: "Jeg er Profeten – dette er ingen løgn. Jeg er ʿAbd al-Muṭṭalibs søn." Og kampen tog atter til.
Allāhs og englenes hjælp: Da ledsagerne vendte tilbage og sluttede tæt op om deres profet, og sammenstødet tiltog i styrke, styrkede Allāh de troende ved at nedsende englene, som kastede rædsel i de vantros hjerter og bragte deres fodfæste til at vakle.
Afslutningen og krigsbyttet: Fornægterne blev besejret og flygtede, og muslimerne forfulgte dem. Fornægterne efterlod stort krigsbytte og store rigdomme bag sig, som blev muslimernes ejendom ved Allāhs gunst. Som et led i Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – bestræbelse på at vinde Hawāzins hjerter fordelte han ikke krigsbyttet før efter en periode, i håb om, at de ville vende tilbage, omfavne Islām og komme til ham for at bede ham om at give krigsbyttet tilbage til dem. Men da de trak tiden ud, fordelte han det.
Centrale lærdomme:
1 - At sætte sin lid til Allāh – ikke til antallet: Muslimerne lærte i Ḥunayn, at sejren kommer fra Allāh alene, og at et stort antal ikke gavner, hvis hovmodet trænger ind i hjerterne.
2 - Ved felttoget ved Badr lærte muslimerne, at "det lille antal" ikke er til skade med tålmodighed og taqwā (gudsbevidsthed), og ved Ḥunayn lærte de, at "det store antal" ikke gavner, når tålmodigheden og det at sætte sin lid til Allāh er fraværende.
3 - Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – og dem, der var med ham, forblev standhaftige i kraft af deres stærke tro. Dette lærer os, at Allāh gør de sandfærdige hjerter standhaftige i de vanskeligste situationer.
4 - Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – udviste et stort mod ved dette felttog, for på trods af hærens tilbagetog stormede han selv frem for at møde fjenden, mens han råbte sit navn med al stolthed og urokkelig overbevisning.
5 - Allāh hjalp Sit Sendebud og de troende med hære af engle, som de ikke så, og dette bekræfter, at Allāh altid er med Sine awliyāʾ (nære venner).
6 - Efter vanskelighed og modgang viste Allāh Sin velgerning mod muslimerne ved at give dem sejr og meget krigsbytte som belønning for deres tålmodighed og standhaftighed.
7 - De ædle āyāt, der har bevaret mindet: Allāh – ophøjet er Han – siger: 25. "Allāh har sandelig hjulpet jer på mange slagmarker og på dagen ved Ḥunayn [slaget], da jeres store antal behagede jer, men det gav jer intet, og jorden blev trang for jer trods sin vidde; derpå vendte I jer bort [i flugt]." 26. "Derpå nedsendte Allāh Sin sakīnah (ro) over Sit Sendebud og over de troende. Og Han nedsendte hærskarer [af engle], som I ikke så, og Han straffede dem, der fornægtede. Og det er gengældelsen for fornægterne." 27. "Derefter tager Allāh imod anger fra hvem Han vil. Og Allāh er tilgivende, barmhjertig." [Sūrah at-Tawbah:9:25-27].
8 - Al-Djazāʾ min djins al-ʿamal – Gengældelse efter gerningens art: Da Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – stod fast i slaget sammen med et lille antal af sine ædle ledsagere, kom sejren til ham, således som Allāh – mægtig og majestætisk er Han – havde lovet. Allāh – ophøjet er Han – siger: 7. "O I som tror! Hvis I hjælper Allāh, vil Han hjælpe jer og styrke jeres fodfæste." [Sūrah Muḥammad:47:7]. Dette gælder generelt; for Allāh – mægtig og majestætisk er Han – har lovet muslimen sejr og støtte, hvis han støtter Allāhs religion, kalder til den gennem daʿwah og udfører al-djihād fī sabīlihī (at kæmpe i Hans sag), idet han derved søger Allāhs tilfredshed.
Syttende lektion: Modtagelsen af delegationerne og Ḥajdjat al-Wadāʿ (afskeds-ḥadjdj)
Efter indtagelsen af Makkah og muslimernes sejr kom de arabiske stammer fra alle egne til al-Madīnah for at bekendtgøre deres Islām, og det niende år efter hijrah blev kendt som "Delegationernes År". Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – tog imod mange delegationer, hvoraf de vigtigste var Banū Tamīms delegation, Nadjrāns delegation og Ṭayyʾ-stammens delegation (blandt hvilke var ʿAdī Ibn Ḥātim). Disse delegationer fik stor betydning for foreningen af Den Arabiske Halvø under Islāms fane, idet de lærte religionens søjler og vendte tilbage for at kalde deres folk til Islām gennem daʿwah (forkyndelse), hvilket banede vejen for Islāms udbredelse.
Og i det tiende år efter al-Hidjrah blev det bekendtgjort blandt folk, at Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – havde til hensigt at udføre Ḥadjdj det år. Så kom et meget stort antal mennesker til al-Madīnah fra alle steder, alle med ønsket om at ledsage Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – for at lære af ham og følge hans eksempel i ḥadjdjs ritualer.
Årsagen til navnet: Den blev kaldt "Ḥadjdjat al-Wadāʿ" (afskeds-ḥadjdj), fordi Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – tog afsked med folk under den med sine ord, og fordi han – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – aldrig udførte ḥadjdj derefter.
Pilgrimsskarerne: Mere end hundrede tusinde pilgrimme drog ud sammen med Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – på denne velsignede rejse, og hans ni hustruer – må Allāh være tilfreds med dem – ledsagede ham.
Fuldendelsen af velgerningen: Mens Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – udførte Ḥadjdjs ritualer, blev Allāhs – ophøjet er Han – orde åbenbaret for ham på ʿArafah-dagen: "I dag har Jeg fuldendt jeres religion for jer, fuldbyrdet Min gunst over jer og har godkendt al-Islām som dīn (religion) for jer.." [Sūrah al-Māʾidah:5:3]. Således var denne āyah en bekendtgørelse om budskabets fuldbyrdelse.
Den store formaning: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – holdt store prædikener for folket på ʿArafah-dagen og på an-Naḥr-dagen (slagtedagen), hvori han understregede muslimens grundlæggende principper, tawḥīd (troen på Allāhs Enhed), at følge Sunnah og ikke efterligne al-mushrikīn (afgudsdyrkerne), samt præciserede muslimernes rettigheder og ægtefællernes indbyrdes rettigheder. Blandt det, han sagde i dem, var: "Sandelig, jeres blod, jeres ejendom og jeres ære er ukrænkelige for jer, ligesom ukrænkeligheden af denne jeres dag, i denne jeres måned og i denne jeres by. Se, har jeg overbragt budskabet?" For at understrege ukrænkeligheden af en muslims liv, ejendom og omdømme.
Og han gav den formaning, som beskytter mod vildfarelse, idet han sagde: "Og jeg har efterladt iblandt jer det, hvorefter I aldrig vil fare vild, hvis I holder fast ved det: Allāhs Bog." [Overleveret af Muslim].
Tilbagevenden: Efter at Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – havde fuldendt Ḥadjdjs ritualer og undervist folk i deres religion, vendte han tilbage til al-Madīnah.
Centrale lærdomme:
1- Modtagelsen af delegationerne lærer os, at Islāms styrke ligger i sammenhold, enhed om sandheden og udbredelsen af viden, og at den succesfulde leder er den, der bygger broer mellem mennesker for at udbrede det gode
2 - Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – formaning om at holde fast ved Koranen og Sunnah er redningskransen for muslimen, for i dem findes retledningen og beskyttelsen mod afvigelse og vildfarelse til enhver tid og på ethvert sted.
3 – Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – drog personligt ud for at udføre Ḥadjdjs ritualer og for at lære menneskene dem gennem handling og ikke kun med ord, for at være et levende forbillede, som alle kunne se og følge. Han – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "Tag jeres manāsik (ḥadjdj-ritualer) fra mig." [Overleveret af al-Bayhaqī, Abu Dāwūd og an-Nasā’i], Og i en overlevering i Ṣaḥīḥ Muslim: "Tag jeres manāsik (ḥadjdj-ritualer)."
4 - Allāh har informeret os om, at Han har fuldendt religionen for os og fuldbyrdet velgerningen; derfor er det ikke tilladt for nogen at indføre innovationer i religionen af egen drift eller at tage noget fra den, for Islāms religion indeholder alt det, der gavner menneskenes liv i denne verden og i det hinsidige. Og sharīʿah blev fuldendt ved Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – død og åbenbaringens ophør.
5 - En muslims ukrænkelighed: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – lagde stor vægt på ukrænkeligheden af muslimernes liv, omdømme og ejendom, og at det ikke er tilladt at begå overgreb mod dem uden ret.
Attende lektion: Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – bortgang.
Om formiddagen mandag den tolvte i måneden Rabīʿ al-Awwal i det ellevte år efter Hidjrah forværredes sygdommen hos Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – mens han opholdt sig i huset hos sin hustru ʿĀ’ishah – må Allāh være tilfreds med hende.
Dødens kvaler: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være med ham – led under dødens smerter og dens kvaler, og han plejede at tørre sit ansigt med vand og sige: "Lā ilāha illallāh: "Der er ingen gud [værdig til tilbedelse] undtagen Allāh. Sandelig, døden har sine kvaler." [Overleveret af al-Bukhārī].
Bortgangen: Hans ædle sjæl forlod denne verden – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – mens han lænede sig op ad ʿĀ’ishahs bryst – må Allāh være tilfreds med hende – og han var på det tidspunkt treogtres år gammel.
Begravelsen: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – blev begravet på det sted, hvor han afgik ved døden, nemlig i ʿĀʾishahs – må Allāh være tilfreds med hende – hus.
Den fuldkomne amānah (betroede opgave): Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – døde efter at have opfyldt amānah (den betroede opgave) fuldkomment og efterladt sin ummah på en klar vej, lige så klar som solen midt på dagen. Der findes derfor intet godt, uden at han vejledte os til det, og intet ondt, uden at han advarede os imod det.
Centrale lærdomme:
1 – Denne hændelse viser os fortræffeligheden hos de troendes moder, ʿĀʾishah – må Allāh være tilfreds med hende – og hendes høje status hos Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – idet han valgte at tilbringe sine sidste dage i hendes hus og døde i hendes skød.
2 – Døden er Allāhs sædvane blandt Hans skabninger. Hvis nogen skulle have forblevet i denne verden for evigt, ville Allāhs Sendebud – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – have forblevet i den for evigt. Og som Allāh – ophøjet er Han – siger: 30. "Sandelig, du vil dø [O Muḥammad], og sandelig, de vil dø." [Sūrah az-Zumar:39:30].
3 – Profetens død – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – er sandelig den største ulykke, der har ramt muslimerne. Den, der mindes sin ulykke ved tabet af Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – vil derfor finde enhver anden ulykke lettere at bære. Og som Sendebuddets digter, Ḥassān Ibn Thābit – må Allāh være tilfreds med ham – sagde:
Og de tidligere generationer har ikke mistet nogen som Muḥammad, og indtil opstandelsen vil ingen som ham blive mistet.
4 – Et budskab til duʿāt (dem, der kalder til Allāh): Enhver, der bærer religionens viden, bør gøre sit yderste for at udbrede den og undervise folk i den, indtil han møder Allāh efter at have opfyldt det, der påhviler ham, således som Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – gjorde.
5 – Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – har efterladt os på den klare sandhed og den rette manhaj (metode). Ingen afviger fra denne vej undtagen den, der er blevet fristet af en bidʿah (religiøs innovation) eller begær. Al sand lykke, ja al sand lykke, findes i at følge Profetens vejledning – må Allāhs velsignelser og fred være over ham.
Nittende lektion: Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – hustruer.
Profetens – velsignelser og fred være over ham – hustruer:
1. Khadīdjah Bint Khuwaylid – må Allāh være tilfreds med hende.
2. Sawdah Bint Zamʿah – må Allāh være tilfreds med hende.
3. ‘Ā’ishah Bint Abu Bakr – må Allāh være tilfreds med hende.
4. Ḥafṣah bint ʿUmar bin al-Khaṭṭāb – må Allāh være tilfreds med hende.
5. Zaynab Bint Khuzaymah – må Allāh være tilfreds med hende.
6. Umm Salamah (Hind Bint Abū Umayyah) – må Allāh være tilfreds med hende.
7. Umm Ḥabībah (Ramlah Bint Abū Sufyān) – må Allāh være tilfreds med hende.
8. Djuwayriyah Bint al-Hārith – må Allāh være tilfreds med hende.
9. Maymūnah Bint al-Hārith – må Allāh være tilfreds med hende.
10. Ṣafiyyah Bint Ḥuyayy – må Allāh være tilfreds med hende.
11. Zaynab Bint Djahsh – må Allāh være tilfreds med hende.
Centrale lærdomme:
1. De troendes mødre: Profetens hustruer – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – er de troendes mødre ifølge Koranens udtrykkelige tekst. Allāh – ophøjet er Han – siger: "Profeten har større ret over de troende end de har over sig selv, og hans hustruer er deres mødre.." [Sūrah al-Aḥzāb:33:6]. Og Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – har en faders stilling blandt de troende med hensyn til opdragelse og omsorg. Derfor er hans hustruer blevet som mødre for os med hensyn til pligten til at vise dem respekt og agtelse samt forbuddet mod at gifte sig med dem. Men de er ikke som mødre med hensyn til maḥramiyyah (maḥram-status), som tillader khalwah (afsondret samvær) med dem eller at hidjāb (slør) aflægges over for dem.
2. Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – ærefulde rang: Blandt de særlige bestemmelser, der gælder for Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – hustruer, er, at det aldrig er tilladt for nogen at gifte sig med dem efter hans død. Allāh – ophøjet er Han – siger: "... Og det er ikke tilladt for jer at forulempe Allāhs Sendebud, ej heller nogensinde at ægte hans hustruer efter ham. Sandelig, dette er hos Allāh mægtigt [en synd]." [Sūrah al-Aḥzāb:33:53]. Og dette er for at bevare Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – rang og for at ære ham, samt fordi det ægteskabelige forhold mellem ham og dem består og fortsætter i paradiset, med Allāhs tilladelse.
3. Det store ansvar og den fordoblede belønning: Da Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – gav sine hustruer valget mellem denne verdens pryd og at forblive hos ham og udvise tålmodighed med de trange levevilkår, valgte de Allāh, Hans Sendebud og det hinsidige. Da deres rang er ophøjet, gjorde Allāh belønningen for deres retfærdige gerninger dobbelt så stor, ligesom Han gjorde afregningen for enhver fejl, der måtte begås af dem, strengere end for andre, for at deres påpasselighed og taknemmelighed over for Allāh altid måtte forblive på de højeste rangtrin.
4. De er en del af Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – Ahl al-Bayt (Husets Folk): Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – hustruer indgår blandt Ahl al-Bayt (Husets Folk), som Allāh har meddelt, at Han vil rense. Allāh – ophøjet er Han – siger i sammenhæng med omtalen af dem: "Sandelig, Allāh ønsker kun at fjerne al urenhed fra jer, ahl al-Bayt (husstanden), og at rense jer fuldstændigt." [Sūrah al-Aḥzāb:33:33]. Derfor er det en pligt for enhver muslim at elske dem, bede om Allāhs velbehag over dem og forsvare deres ære, for de er de rene forbilleder.
5. Åbenbaringens nedstigen i deres huse: Blandt deres største fortrin er, at den Ædle koraān blev sendt ned, mens Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – opholdt sig i deres huse. Allāh – ophøjet er Han – siger: "Og ihukom det, som bliver reciteret i jeres hjem af Allāhs āyāt og visdommen." [Sūrah al-Aḥzāb:33:34]. Og på grund af deres nærhed til ham – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – overleverede de til os de mest detaljerede oplysninger om hans Sunnah og vejledning inde i hans hjem. Dermed tjente hver af dem religionen ved at viderebringe denne viden til ummah.
Tyvende lektion: Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – børn:
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – blev skænket syv børn, og de er:
1. Sønnerne (tre): al-Qāsim, efter hvem Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – blev omtalt med sin kunyah (hædersbetegnelse), så han blev kaldt "Abū al-Qāsim", ʿAbdullāh og Ibrāhīm.
2. Døtrene (fire): Zaynab, Ruqayyah, Umm Kulthūm og Fāṭimah.
Alle hans børn var med hans hustru Khadīdjah – må Allāh være tilfreds med hende – undtagen Ibrāhīm, hvis mor var hans slavinde Māriyah al-Qibṭiyyah. De døde alle i Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – levetid, undtagen Fāṭimah, som levede seks måneder efter ham og derefter sluttede sig til ham.
Centrale lærdomme:
1 - Vi lærer af Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – tålmodighed og iḥtisāb (at søge Allāhs belønning) ved tabet af børn, for han smagte tabets bitterhed i sit liv ved seks af sine børns død. Alligevel forblev han standhaftig og takkede sin Herre.
2 - Fāṭimahs – må Allāh være tilfreds med hende – fortrin: Allāh lod hende være den eneste, der levede videre efter ham. Hun forblev derfor tålmodig og udviste iḥtisāb (at søge Allāhs belønning), indtil hun sluttede sig til sin far – må Allāhs velsignelser og fred være over ham.
3 - Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – søn Ibrāhīm, som døde som lille, havde Māriyah al-Qibṭiyyah som mor. Hun var en af Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – slavinder og ikke en af hans hustruer, de troendes mødre.
Enogtyvende lektion: Nogle af Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – fysiske og karaktermæssige egenskaber:
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – var den smukkeste af mennesker i khalq (fysisk fremtoning), og blandt hans egenskaber var:
Højde: Han var af middelhøjde blandt mænd; hverken påfaldende høj eller lav, men derimod velproportioneret af statur.
Farven: Han var hvid med en hvidhed iblandet en let rødme, som gav ham skønhed og en strålende glød.
Ansigtet: Han havde store øjne, en bred og smuk mund, et fyldigt skæg, og hans hår var meget sort. Da han blev ældre, viste der sig nogle få hvide hår i hans skæg og ved hans tindinger, som ikke nåede op på tyve hår.
Kroppen: Han var bred mellem skuldrene og havde altid en behagelig duft, selv om han ikke havde påført parfume.
Og hvad angår hans karaktermæssige (etiske) egenskaber:
Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – var den mest fuldkomne af mennesker i adab (dannelse), og Allāh samlede hos ham de samlede former for god moral, heriblandt:
Sandfærdighed og troværdighed: Han var det mest sandfærdige menneske i sin tale og den mest trofaste mod sine forpligtelser, så meget at han allerede før profetkaldet fik tilnavnet "den sandfærdige" og "den troværdige".
Generøsitet og gavmildhed: Han – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – var den mest gavmilde af mennesker. Han gav som en, der ikke frygtede fattigdom, og han blev aldrig bedt om noget, hvorefter han sagde: "Nej."
Ḥilm (mildhed og fordragelighed) og al-ʿafw (tilgivelse): Han var den af alle mennesker, der var længst fra vrede og hurtigst til at lade sig formilde. Han tilgav den, der gjorde ham uret, opretholdt forbindelsen til den, der afbrød den, og den uvidendes tåbelighed over for ham gjorde ham kun endnu mere præget af ḥilm.
Ydmyghed og barmhjertighed: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sænkede sin vinge for de troende, betjente sig selv, reparerede sine sandaler, hjalp sin familie med dens gøremål, ærede sine gæster og smilede til dem, han mødte. Og han var den mest barmhjertige af mennesker over for de svage, børnene og selv dyrene.
Mod: Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – var den modigste af mennesker i hjertet. Hans ledsagere søgte hen til ham, når kampen blev hård, og han var den af dem, der stod tættest på fjenden.
Og han var i sandhed, som De Troendes Moder, ‘Ā’ishah – må Allāh være tilfreds med hende – beskrev ham i en sammenfattende udtalelse: "Hans khuluq (karakter) var Koranen."
Centrale lærdomme:
1 – En af fordelene ved at kende hans fysiske egenskaber er, at Allāh beærer dig med at se ham i en drøm. Den, der ser ham med hans velkendte træk, har virkelig set ham, for shayṭān (satan) kan ikke antage hans skikkelse, sådan som han – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sagde: "Den, der ser mig i en drøm, har virkelig set mig, for shayṭān (satan) kan ikke antage min skikkelse." [Overleveret af al-Bukhārī og Muslim].
2 – Den oprigtige elskende længes efter at kende alle detaljer om sin elskede, og noget af det største heraf er at kende skabningens mesters fremtoning og hans Sīrah (levnedsbeskrivelse) – må Allāhs velsignelser og fred være over ham.
3 – Vi indser omfanget af Ledsagernes kærlighed til og tilknytning til Profeten – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – idet de overleverede selv de mindste detaljer fra hans liv til os, og ummah (fællesskabet) bevarede efter dem denne storslåede arv.
4 – Det omfattende og fuldkomne eksempel: At studere disse egenskaber ansporer en muslim til at følge sin Profets – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – eksempel i hans ydre gennem renlighed og velduft og i hans indre gennem sandfærdighed, ḥilm (mildhed og fordragelighed), ydmyghed og meget andet.
Afslutning
Afslutningsvis findes der mange bøger om den autentiske sunnah og den profetiske sīrah (levnedsbeskrivelse), og derfor bør muslimen vende tilbage til dem for at sætte sig ind i Profetens – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – sīrah (levnedsbeskrivelse), hans akhlāq (karakteregenskaber) og hans shamāʾil (karakteristiske træk), heriblandt:
1 – Den Profetiske Sīrah (levnedsbeskrivelse) af al-Ḥāfiẓ Ibn Kathīr – må Allāh være ham barmhjertig.
2 - Zād al-Ma‘ād af Ibn al-Qayyim – må Allāh være ham barmhjertig.
3 - Kitāb ash-Shamāʾil af at-Tirmidhī – må Allāh være ham barmhjertig.
Og vi beder Allāh, den Almægtige, om at gøre dette arbejde oprigtigt for Hans skyld alene, skænke os og jer en god efterlevelse af Hans ædle Profet – må Allāhs velsignelser og fred være over ham – lade denne indsats komme alle muslimer til gavn og gøre den til en opsparet belønning for os på afregningens dag.
Og al lovprisning tilkommer Allāh, verdenernes Herre. Må Allāhs velsignelser være over vores mester Muhammad, og over hans familie og alle hans ledsagere.
Related books
All books
رسول الإسلام محمد صلى الله عليه وسلم81 languagesرسولمحمدرسول الإسلام محمد صلى الله عليه وسلم
I Allahs Navn, Den mest Nådige Den mest Barmhjertige Islams Sendebud, Muhammed, fred og velsignelser være med ham En kort introduktion af Islams Sendebud, Muhammed (må Allahs fred og velsignelser være med ham) [1]. Jeg klargøre i den hans navn, slægt, hjemland, ægteskaber og mission som han kaldte til. Den dækker også tegnene på hans profetskab, hans Shariah og hans fjenders holdning til ham. [1] For oversættelsesformålet satte jeg omhyggeligt ordet ‘Budbringer’ (Budbringer) sammen med ‘Muhammad’ (Muhammad), så det bemærkes. 1- Navn, slægt og den by, hvor han blev født og voksede op i. Islams…
ihukommelse af Allah om morgen og aften57 languagesihukommelse af Allah om morgen og aften
I Allahs Navn, Den mest Nådige Den mest Barmhjertige (Allah! Ingen gud har ret til at blive tilbedt undtagen Ham, den Evigt Levende, Den Selvopretholdende. Hverken døsighed eller søvn overmander Ham. Ham tilhører alt, hvad der er i himlene og på jorden. Hvem er det, der kan gå i forbøn hos Ham uden Hans tilladelse? Han ved, hvad der er foran dem, og hvad der er bag dem. Og de vil aldrig kunne omfatte noget af Hans viden, undtagen hvad Han vil. Hans Kursî (fodstol) strækker sig over himlene og jorden, og Han føler ingen træthed ved at bevogte og bevare dem. Og Han er den Mest Ophøjede, den…
Islam89 languagesIslam
I Allahs Navn, Den mest Nådige, Den mest Barmhjertige Har du spurgt dig selv: Hvem skabte himlene, jorden og alle de storslåede skabninger i dem? Og hvem designede dette præcise og perfekte system i dem?
Beskrivelse af aṣ-ṣalāh (et kort videoklip)86 languagesBeskrivelse af aṣ-ṣalāh (et kort videoklip)
En kort praktisk fremgangsmåde for, hvordan aṣ-ṣalāh udføres, så vi tilbeder Allāh med indsigt, og så vores aṣ-ṣalāh er fuldkommen i sine søjler og betingelser. Fremgangsmåden for aṣ-ṣalāh Hvis vi vil udføre aṣ-ṣalāh, så skal vi rense os fra den mindre ḥadath (rituelle urenhed) og den større ḥadath. Og vi udfører aṣ-ṣalāh i rene klæder, som dækker vores ʿawrah (de dele som skal dækkes). Og vores krop og stedet, hvor vi beder aṣ-ṣalāh, skal være fri for urenheder. Vi vender os mod Qiblah. Og det er anbefalet, at vi beder mod en sutrah (afskærmning).